Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamperduin.
219
Kandia ell. Kreta.
af Straa- og Sivarbejder. Livlig Handel. Gymnasinm,
theologisk Højskole.
Kamperduin, Ldsb. i Holland, paaVest-Kysten af
Pr. Nord Holland, mellem Alk-maar og Helder. Den
engelske Admiral Duncan sejrede her i Nærheden i et
stort Søslag over Hollænderne den 11te Oktbr.
1797.
Kampti^ engelsk Militærstation i Fortn-dien,
Prs. Bengalen, Pr. og 2 M. fra Nagpur.
Kamtschatka, en betydelig Halvø i det Asiatiske
Rusland, der fra Asiens N. Ø.
Side strækker sig i sydlig Retning gjennem 12
Breddegrader mellem det Okhotske Hav og Kamtschatka
Havet. Dens Længde er
c. 180 M. og dens Middelbredde c. 40 M. Halvøens
Sydspidse Kap Lopatka under
51° n. Br. er en lav og smal Landtunge, hvorfra
Landet efterhaanden udvider sig og antager
Bjergkarakteer. Under 53° 5’ n. Br. er en Bjergknude,
der udsender to Kjæder, den ene med nordlig Retning
gjennem Halvøens hele Længde op mod Aldan Bjer-gene
og den anden mod N. N. Ø. Hin synes ikke at indeholde
Punkter as nogen betydelig Højde, hvorimod denne,
der er af vulkansk Natur, har Punkter, der endog
naa op til 15,000 F. De betydeligste af
de talrige Vulkaner i denne Kjæde ere fra
S. t. N. Awatschanskaja (c. 9,000 F.),
Tolbatschinskaja (c. 8,000 F.), Kliutschiws-ka^a
(c. 15,000 F.) og Tschiwelutschkaja
(c. 10,000 F.). Disse Vulkauer dauue Nord-enden af
den udstrakte Vulkanrække, der om-slutter Asiens
Østkyst fra Philippinerne over de Japanske Øer og
Kurilerne. Østkysten af Halvøen er meget klippefuld
og dens talrige fremspringende Forbjerge og Pynter
danne en stor Mængde Bugter, der dog paa Grund as
Klipper og Rev kun ere
lidet tilgængelige. Bjergene gaa her næsten
overalt tæt til Søen og ere som oftest
skov-bevoxede. Vestkysteu er i det Hele lav og
sandet i en Bredde af 5 ^ 6 M. med en temmelig ringe
Vegetation. Havet udenfor denne Kyst tiltager kun
langsomt i Dybde og Havnene i Flodmundingerne have
sjel-den over 6 F. Vand i Ebbetiden. Den bedste Deel
af Halvøen er den Dal, der indputtes mellem de to
Bjergkjæde og gjennemstrømmes af Fl. Kamtschatka, der
er den eneste Fl. af nogen Betydning. Klimaet er meget
strengt i Sammenligning med den Deel af Europa, der
ligger under samme Bredde, Nordtydskland, Danmark, det
sydlige Norge og Sverrig osv., men derimod ikke lidet
mildere end i Siberien. Sommeren bringer megen Regn
og Vin^ teren store Sneemasser. Russerne have indført
Agerdyrkning, der bedst trives i Kamtschatkadalen og
omfatter Dyrkningen af Rug, Byg, Boghvede, Kartosler
og for-
skjellige Grønsager. Skovene indeholde for^ nemlig
Birk og Naaletræer. Jern findes paa flere Steder
og Svovl i Nærheden af Vulkanerne; men om Landets
Mineralpro-dukter veed man iøvrigt kun ringe Besked.
Den indfødte Befolkning tilhører to kun
lidet talrige Stammer. Koriakerne N. f. 58° n. Br. ere
et Nomadefolk, der fører et omvankende Liv med dets
talrige Rens-dyrhjorder. Kamtschadalerne i Halvøens
sydlige Deel vare oprindelig et Jægersolk;
men Vildtets Aftagen har havt tilfølge, at
de nu for en stor Deel ernære sig ved
Fiskeri. Det vigtigste russiske Etablissement
er Petropaulowsk paa S. Ø. Kysten ved Awatscha Bugten
med 975 I. (1850). Nischne Kamtschatsk ved Kamtschatka
Floden , var tidligere Guvernørens Resi-
dents. Den havde kun 249 I. (1850). Kamyschin,
St. i Rusland, Gvt. og
22 M. S. t. V. f. Saratow , ved Wolga.
11,248 I. (1855). Livlig Industri.
Kamyschlow, St. i Rusland, Gvt. og
55 M. Ø. S. Ø. f. Perm. 1,925 I. (1851). Kanadei,
St. i Rusland, Gvt. og 15 M. S. V. f. Simhirsk. 2,582
I. (1851).
Kanaga, en af Aleuterne, (se Alen-t er u e). Øen er
kun lidet bekjendt. Her er en sneedækket Vulkan.
Kanamina, St. i Afrika, i Riget Da-homeh paa Guinea
Kysten, 4 M. S. f. Abomeh. 25,000 I.
Kandahar, St. i Asien, Hvst. i Fstd. af f. N. i
Afghanistan, 48 M. S. V. f. Kabul. 60,000
I. St. ligger paa en Slette,
der gjennemstrømmes af Bifloder til Hil-m end, og
er først grundlagt i Midten af det 18de Aarh. Vigtig
Transithandel mel-lem Persien og Indien.
Kandalask Bugten, en Bngt af det Hvide Hav, der
strækker sig mod N. V.
Kander, en Bjergstrøm i Kln. Bern i
Schweiz^ falder i Thuner Sø.
Kandern, St. i Baden, Kr. Øvre Rhin,
Bz. og 11/2 M. N. f. Lorrach, ved Fl. af s. N. 1,400
I. Fabrikation as Silkebaand
og Papir. Jernværk, Vmavl.
Kandia ell. Kreta, tyrkisk Krid, en Ø i Middelhavets
østlige Deel, mellem 34° 55’
og 35° 40’ n. Br. og 41° 9’ og 44° ø. L., 153 [_]
M. med c. 220,000 I., hvoraf om-100,000 Tyrker og
Resten Kristne. Øen
gjennemskæres af en i 4 Dele adskilt Bjerg-
kjæde, der mod Landets Midte i Psiloriti
(Jo a) naaer en Højde af c. 7,700 F. Den vestlige
Deel af Kjæden er ^de hvide Bjerge^. Aspravuna eller
Sfakia, 7,100 F.; den østlige Deel Sit i a og L as
s i. As Sletterne er den ved Messara paa Svdsi-
den den betydeligste. Nordkysten er stejl,
men indskaaren i en stor Mængde Bugter,
af hvilke flere danne gode Havne; Sydky-
sten er derimod blottet for Havne og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
