Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kasan.
Kaspiske Hav.
af andre asiatiske Stammer. Gvt. deles i 12
Kredse. Hvst. Kasan. Det gamle Kha-nat Kasan omfatter
foruden dette Gvt., endnu Perm, Wjatka, Simbirsk og
Pensa.
Kasan, St. i Rnsland, Hvst. i Gvt.
af f. N., ved Volga og Kasanka, 55° 48’ n. Br.,
66° 46’ ø. L., 100 M. Ø. f. Moskau. 57,273
I. (1855). St. er Sæde
for en Erkebiskop, en militær og en civil Guvernør,
har 38 Kirker, 3 Klostre, et Universitet, 2 Gymnasier,
et Seminarinm, et Vajsenhus, et Sindssygehus, et
Litera-
turselskab, et økonomisk Selskab, et Arsenal
og flere Hospitaler. Betydelige Garverier,
Sæbesyderier og Klokkestøberier. St. driver udbredt
Haudel saavel paa Siberien og Mellemasien, som paa
det Enropæiske Rus-land. Af Indvaanerne ere mange
Tatarer, der bebo et eget Kvarteer afsondret fra
Russerne. K. er anlagt 1257 af en De-fcendent af
Dschingiskhan og blev erobret af Joan 1t1 1552. Den
har ofte været
hjemsøgt af Ildsvaade, senest 1842, da
næsten den halve Stad nedbrændte.
Kasanskaja, Kosakflekke i Rusland, i de Donske
Kosakkers Land, ved Don, 36 M.
N. N. Ø. f. Nowo Tfcherkask. 8,645
I. (1850). Kasatsch, en Havbugt paa S. V. Siden
af Halvøen Krim, S. f. Kamiesch Bugten.
Kasbin, St. i Persien, Pr. Irak Adsche-
mi, 20 M. V. N. V. f. Teheran. St. var tidligere
Persiens Hvst., og er, siden Resident-sen blev flyttet
herfra, gaaet meget tilbage. Dog findes her endnu en
ikke ringe indu-
striel Virksomhed ved Forfærdigelfe af Fløjel,
Brokader og Bomuldstøjer og her drives en
livlig Handel med Silke og Ris. Sta-dens nærmeste
Omgivelser ere opfyldte med fmukke Vingaarde og
Haver. Kaschan, St. i Persien, Pr. Irak Ad-
schemi, 20 M. N. N. V. s. Isfahan. 25,000 I.
Fabrikation af Guld-, Sølv-, Jern- og Staalarbejder,
Silke- og Bomuldstøjer.
Kaschau, St.. i Østerrig, Ungarn, Hvst.
i Gsp. Abauj Torna, 27 M. N. Ø. f. Pesth. 13,034
I. (1851). 15 Kirker, Akademi med
Bibliothek, Gymnasium, Seminarium, The-ater,
Tugthus. Fabrikatiou af Fajeuce, Pa-
pir, Tobak og Krudt. Handel med Vin, Korn og
Tobak. Slag 1529, 1619 og 1848. Kaschgar, St. i
Asien, i den chinesiske Pr. Thian Schan Nanlu, 30
M. N. V. f. Yarkaud, ved Fl. af s. N. 30,000 I. St.
er befæstet og har chinesisk Garnison. Han-del med
Silke og Heste. Erobret af Chine-ferne i Midten af
det 18de Aarh.
Kaschin, St. i Rusland, Gvt. og 16
M. N. Ø. f. Twer. 4,947 I. (1849). Handel
med Hørgarn og Lærred, Korn og Føde-varer.
Kaschira, St. i Rnsland, Gvt. og 10 M.
N. N. Ø. f. Tnla, ved Oka. 3,185
I. (1850). Klædefabrikation.
Kaschmir, et Kongerige i Asien, indtager den vestlige
Deel af Himalaya. Det be-staaer af den berømte
Kaschmir Dal og Landet mellem denne og Pendschab,
tidligere kaldet Kohistan, samt de forhenværende
chi-nesisk tibetanske Provindser Ladak eller Mellem
Tibet og Baltistan eller Lille Tibet. Denne sidste
Deel gjennemstrømmes af Indus (se Ind u s). Staten
benævnes ogsaa ofte efter
dens Stifter GolabSing, død 1857. Som
Maharadschaen af Lahores Statholder i
Kaschmir og Kohistan havde han 1835 og
1840 erobret de to ovennævnte chinesiske Provindser,
og blev til Belønning for sin Understøttelse i Krigen
mod Pendschab 1845 af Englænderne anerkjendt som
Konge af Kaschmir, dog nnder engelsk Overhøjhed og
med Forpligtelse til at stille et Troppekon-
tingent. Hans Stat er 1,190 [_] M. stor med
c. 800,000 I.; Hæren udgjorde i 1848 heuved
25,000 Md. Hvst. Kaschmir ell. Serinagur, 40
M. N. N. Ø. f.Lahore.
40,000 I. Berømte Schawlsvæverier, der dog laugtfra
ere faa talrige som tidligere,
da St. ogsaa skal have talt 200,000 I.
Kasimiersch, St. i Rusland, Polen,
Gvt. og 6 M. V. t. N. f. Lublin, ved Weichsels
h. Br. 2,831 I. (1856). Anlagt
af Kafimir den Store. Smuk Kirke. Kaskaskia, fe
Illinois.
Kaskø, St. i Rusland, Finland, Gvt. og 10
M. S. t. V. f. Wafa. 800 I.
Kaspiske Hav, den største af de hidtil bekjendte
Indsøer, ligger paa Grændsen
mellem Enropa og Asien. Dets Længde
fra N. t. S. er c. 165 M.; dets Bredde
er størst i den nordlige Deel, fra det Indre af den
Døde Bugt til Kysten S. f. Astrakhan,
c. 80 M., har fra 45° n. Br. indtil For-
bjerget Abscheron en Middelstørrelse af
c. 50 M., indfnevres her til 25 ^ 30 M.
og udvider sig atter mod S. indtil 60 M.
Størrelsen udgjør 7 ^ 8,000 [_]M. Rus-
fernes Besiddelser omflutte det fra 381/2° n. Br. paa
Vestkysten nordom indtil 41° n. Br., medens Persien og
Khiva indtage Resten af Kysterne. Nord- og Vestkysten
er i det Hele taget lav og sandet og udsat for
Oversvømmelser, uaar stærke Vinde fra den
modsatte Kyst drive Vandet ind imod dem.
Søens sydlige Deel vmkrandses af de høse
Elburs Bjerge, hvis Toppe ligge i en Af-staud af 3
til 7 M. fra Kysten. Paa Østsi-
den nærmer Khivas Ørken sig til ^øen
mod S.; længer mod N. gaa Balkhan Bjergene tæt til
Kysten og mellem Aral
Søen og det Kaspiske Hav strækker sig den saakaldte
Truchmeniske Isthme eller Plateauet Usturt, der
mod V. begrændses af en fra Søen stejlt opstigende
Kalkkjæde. Antallet af Bugter er ikke stort; de
betydeligste ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
