Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kasr,
229
Kattegattet.
Emba B., Mertvo^ Kultuk eller den Døde B. med den
mindre Tuk Karasu,
og Kotschak Kultuk mod N. Ø., Alex-
auder B., Kenderlin B., Bugten eller rettere Søen
Kuli Derja med det snevre
Indløb Karaboghas, og Balkhan Bugten mod Ø., Asterabad
B. mod S. Ø., Rescht B. mod S.V., KlsilagatschB.,
Kur B. og Ku m a B. mod V. Søeuop-tager en stor
Mængde Floder, af hvilke de betydeligste ere de, der
komme fra N. og V., Emba, Ural, Wolga, Kuma, Terek,
Sul a k og Kur; fra Persieu er Kisil Osen den eneste
betydelige Fl. - Amu Derja (Oxus), der uu falder i
Aral Søen, har i eu ukjendt Fortid havt sit Ud-
løb i det Kaspiske Hav. Søens Dybde er
ringest mod N., hvor det af de store Floder medførte
Dyud og Sand og Sandflugten fra Stepperne bidrager til
at formindske den. Indtil Højden af Halvøeu Abfcheron
over-stiger Dybden sjelden 9 Favne, men tiltager
S. f. denne meget betydelig. Tiltrods for
det stærke Tilløb af Vand fra de store nord-lige
Floder aftager Vandhøjden i Søen meget kjendelig
paa Grund af den stærke Fordampning; ved Bakn har
man saaledes overbevist sig om, at Vandfladen siden
Be-gyndelsen af dette Aarh. er sunken c. 13 F., et
Fænomen, der ligeledes er iagttaget ved Aralsøen. Den
største Mærkelighed ved det Kaspiske Hav er dog dets
dybe Beliggenhed, der af Humboldt blev auslaaet
til 300 F. under det Sorte Havs Nivean, men ved
Nivellement i 1837 er snuden at være 85,45 engelske
F. Trods den stærke Inddampuing
er Kogsaltmængden dog ikke lidet mindre
end i det aabne Hav, hvorimod Mængden
af Bittersalt er større. Af Fisk, som sindes
her, ere Stør og Lax de vigtigste; paa de-res
Vandringer op i Floderne give de An-ledning til rigt
Fiskeri, der tillige drives i den aabne Sø. Ogsaa
Sælhunde ere me-get talrige. Russerue og Perserue
drive liv-
lig Skibssart paa Søeu; hine med Damp-
baade fra Astrakhan. Kasr, El, Hovedpunktet i Oasen
Dakhel,
i den vestlige Deel as Øvre Ægypten.
Kassandra, en Halvø i det Europæiske Tyrki, mellem
Saloniki og Kassandra Bug-terue.
Kassandschi, en Negerstat i S. Afrika.
ved Kongos Øvreløb, mellem 9° og 10°
s. Br. Hvst. af s. N.
Kassel, Hvst. i Kursstd. Hesseu Kassel, Pr. Nedre
Hessen, Kr. as s. N., 51° 19’
n. Br., 27° 10’ ø. L., 16 M. S. t. V.
s. Hannover, paa begge Sider afFl.Fulda.
36,570 I. (1852). Mange smukke Bygnin-
ger, blandt hvilke mærkes Resideutsslotlet, Musæet og
deu katholske Kirke; desuden har St. 7 protestautiske
Kirker, et Tøjhus, en
Militærskole, en Malerisamling, et Obser-
vatorium, samt audre Indretninger til
Vi-denskabers og Kunsters Fremme og flere
Velgjørenhedsanstalter. .^ Omegnen Lyst-flottene
Wilhelmshøhe og Wilhelmsthal. Kassimow, St.
i Rusland, Gvt. og
15 M. V. N. V. s. Rjasan, ved Oka. 7,781
I. (1849). Garverier og Rebsla-
gerier. Stor Messe i Inni Maaned. Kassur, se
Kussur. Kastamuni, St. i det Asiatiske Tyrki,
Lilleasieu, Ejalet og 50 M. N. Ø. s. Ku-tahija. 12,000
I. Hvst. i Paschalik.
Kastel, Fstn. i Hessen Darmstadt, Pr. Rhinhessen,
Kr. og ligeoversor Mainz, ved
Rhinens h. Br. 3,360 I. (1852). Kastellorizo, en
lille Klippeø i Middel-
havet, ved Lilleasiens S. Kyst, 18 M. Ø.
s. Rhodos.
Kastelruth, Flk. i Østerrig, Tyrol, Kr. og 21/2
M. S. S. V. s. Brixen. 1,800 I.
Kastoria ell. Kesrie, St. i det Euro-
pæiske Tyrki, Ejalet Rnmili, 6 M. S. f. Bitolia
(Toli Mouastir) , ved Sø af f. N. c. 8,000 I., der
er en Blanding af Græ-
kere, Tyrker, Albanesere, Zigeuuere, Jøder og
Bulgarere.
Kastri, Ldsb. i Grækenland, 11/2
M. Ø. S. Ø. f. Amphissa. Ruiner as det
gamle Delphi.
Kastrup, Ldsb. paa Amagers Østkyst,
3/4 M. S. Ø. f. Kjøbenhavn, hører til Kjø-
benhavns Amt, Sokkelunds Herred. Her er en lille
Havn, Kalkbrænderi, Saltrafsina-deri, Glasværk og
Ølbryggeri.
Kaszony, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Beregh Ugocs,
4 M. S. V. f. Munkatsch. 2,000 I.
Katharinaberg , Flk. i Østerrig, Bøh-men, Kr. og 4
M. N. t. V. f. Saaz.
2,100 I. Bjergværksdrift paa Kobber og Sølv;
Hammerværker; Trælegetøj.
Katif, El, se El Katift
Katrin, Flk. i det Europæiske Tyrki,
Ejalet og 7 M. S. V. s. Saloniki, ved Saloniki
Bugten. Almindeligt Forsamlings-sted for Rejsende,
der besøge Olympen.
Katscha, se Cutsch.
Katschalinskaja, Kosaksl. i Rusland, i de Douske
Kosakkers Land, ved Don, 47 M. N. Ø. f. Nowo
Tscherkask. 4,189 I. (1850).
Katschar, et Grændsedistrikt i Engelsk
Ostindien, i den N. Ø. Deel af Prs. Ben-
galen, 190 [_]M. med 60,000 I.
Katscher, St. i Preussen, Pr. Schlesieu,
Rgbz. Oppeln, Kr. og 21/2 M. S. Ø. fr
Leobschntz. 2,626 I. (1855). Linnedvæverier.
Katsena, St. i Sudau i Afrika, Hvst. i Pr. af
s. N. under Riget Sokoto, 22 M. Ø. f. Sokoto. c. 8,000
I.
Kattegattet er at betragte som enBngt af Nordsøen, der
skærer sig ind mellem Danmark og Sverrig. Farvandet
mellem Jylland og Norge, der forbinder det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
