- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
230

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplitz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Katwyk aan

230

Kaukafien,

Nordsøen, kaldes Skagerrak. Kattegattet er omtr. 500
[_]M. stort og deles ved en Række Grunde og Øer (Læsø,
Anholt, Hes-selø) i to Løb, et østligt, der er meest
befaret af den store Skibsfart, og et vestligt, der
meest benyttes i den danske Indenrigsfart. Af danske
Øer ligge, foruden de alt nævnte, endnn i Kattegattet:
Hirtsholmene ved Fre-

derikshavn, Sejerø og Nexelø i Sejerø Bug-

ten i det N. V. Sjælland, Hjelm, Thnnø, Samsø med
flere Holme, Endelave og Æbelø i den S. V. Deel. Langs
den svenske Kyst, især mod N., ligger en heel
Skærgaard. K. staaer ved Øresnnd, Store og Lille
Belt i Forbindelse med Østersøen og affætter saavel
paa de danske som svenske Kyster en Mængde Bugter og
Fjorde. Den eneste Fl. af Betydning, som det optager,
er Gole Els. Ebbe og Flod er kun ringe, hvorimod her
forekomme stærke Strømninger. K. stod

i tidligere Tid i et flemt Ry som et van-

skeligt Farvand; som en Følge af Skibs-fartens hele
Udvikling, Oprettelsen af tal-rige Fyr og nøjagtige
Opmaalinger har

dette dog i den nyere Tid meget tabt sig.

Katwyk aan Zee, Ldsb. i Holland, Pr. S. ^Holland,
ved Onde Rhyns Udløb i

Nordsøen. 2,600 I. Skibsbyggeri, Fiskeri,

Søbade.

Katzbach, v. Bfl. t. Oder i det prens-fiske
Rgbz. Liegnitz i Schlesien. Blichers Sejer over de
Franske den 26de Aug. 1813.

Katzenellnbogen, Alt, Flk. i Nassau,

4 M. N. V. s. Wiesbaden. 1,000 I. Gre-

verne as K.s gamle Stamborg.

Kaub, St.^i Nassau, 41/2 M. V. t. N. s.

Wiesbaden, ved Rhinen. 1,500 I. Vinavl,
Skiferbrnd. Kaufbeuren, St. i Bayern, Kr. Schwa-

ben og Neuburg, 8 M. S. S. V. s. Augs-

burg. 4,500 I. Kattuntrykkeri.

Kaukasien, Cis-, (Kaukasien paa denne Side
Bjergene) er den rnssiske Provinds, som nu kaldes
Stawropol. Dets uordligste

Puukt ligger under 46° 35^, det sydligste

under 42° 45’ (uaar Daghestan ^ ikke med-regnes)
n. Br.; det østligste er under c. 65° ø. L. og det
vestligste under c. 55°.

Mod V. løber Landet ud i en Spids langs

Floden Knban; mod N. V. og N. har det Kosakkernes
Land, hvorfra det tildeels skilles ved Floden
Manytsch, der dan-uer Bo l z o i sø en og løoer til
Don; mod N. Ø. grændser det til Astrachan, hvorfra

.^et skilles ved Manytsch og Kuma; mod

Ø. til det Kaspiske Hav, der her er uden

betydelige Bugter; mod Syd hardetTscher-

kessernes Land, Transkaukafien (hvorfra det skilles
ved den høje Kaukasus), Tfchetfchen-

Dette ^and regnes, ^nær^lig ferne til Tran s^n^asien.

af ^.^

fernes og Lesghiernes Laud og atter Trans-kaukasieu,
hvorfra det skilles ved Koisu. Paa det Sydligste
nær, som er Bjergland, er det en Deel af den store
sydrussiske Slette; det er ikke alene et fladt Land,
men tillige særdeles lavt. Bolzoisøen ligger kun

lidet over det Asovske Hav, og den østlige Helding
sænker sig saaledes, at det Kaspiske

Hav endog ligger 83 danske Fod uuder det Asovske. Af
Floder mærkes, foruden de nævnte, Terek, der gaaer
mod N. og Ø.

til det Kaspiske Hav, danner et stort Delta og optager
Aks a i. Mærkeligt er det, at

hverken Kuban eller Terek optage et eneste

Tilløb fra Steppen. Største Delen afLan-

det er Steppe; der findes ikke faa Mo-radser og mange
Saltsumpe. Overgangs-landet til Bjergene og Kysten ved
det Kas-piske Hav er frngtbarere og tildeels opdyr-

ket. Hvormeget der af de 1,862,8^ [_]M.,

fom det efter russiske Statistikere udgjør,
er opdyrket, kunne vi kun tilnærmelsesvis
be-stemme. Russiske Statistikere slaa nemlig
de tschernomoriske Kosakkers Land sammen med
Ciskaukasieu. De blive da tilsammeu 2,558 [_]M. og om
dem ausøres følgende statistiske Data : Det opdyrkede
Land udgjør

200 [_] M., Engene 800 [_] M., Skovene ere

ubetydelige. Landet frembringer det Korn, (deriblandt
noget Ris), det selv forbruger;

desudeu avles der i Gjennemfnit 262,000 danske Ahmer
Viin aarlig (til en Værdi af 1,600,000 Rdlr.), henved
120,000 Pd.

Tobak, noget Bomuld osv. Der er en stor Rigdom paa
Husdyr, saaledes skal der være

631,200 Stykker Hornkvæg, 252,190 Heste

og 1,182,500 Faar. Da der nu for Tscher-nomorien og
Ciskaukasien angives en Folke^

mængde af 701,568, er der for hver 100 Mennesker
c. 90 Stykker Hornkvæg, c. 36

Heste og c. 170 Faar. Efter en anden, nyere Beretning
er der i Ciskaukasien alene

311,600 Stykker Hornkvæg, hvilket er om^

trent 60 for 100 Mennesker. - Der er be-tydeligt
F.fkeri, saavel i Floderne som i det

Kaspiske Hav. - Klimaet er Fastlands-

klima med særdeles hed Sommer og streng Vinter; under
45° n. Br. er Middeltem-peraturen 7°. - Efter de
sidste Beregmn^ ger (nøjagtige Tællinger haves ikke)
havde

Gvt. 535,447 I. (287 paa [_] M.) , nemlig i de 3
Kredse Klsljar, P^atigorsk og Staw-ropol resp. 62,471
I., 91,824 og 126,737 I.

og desuden i den saakaldte ^Kaukasiske Liui..-

hær^ 254,415 af begge Kjøn. Befolkningen

bestaaer af Rnssere, kalmukiske og tatariske
Nomader og desuden en Deel tydske og skotske
Kolonister. Stadbefolkningen angaves

i 1847 til 40,653. - Handelen drives ifær fra Klsljar
over det Kaspiske Hav. (r.)

Kaukasien, Trans-, (Landet hinsides Kaukasus)
er en russisk Provinds, der be-

staaer af Gvtrn. Derbent (453,284 I.^, Eri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free