- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
238

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kessing.

238

Khiva.

Raadhus. Linnedvæveri, Handel med Korn og
Vin. Kessing, se Ceramlaut.

Keswick, St. i England, Cumberland Sh., 5
M. S. t. V. s. Carlisle, ved Der-went Water. 2,618
I. (1851). Blyants-

miner. St. besøges meget af Turister, der rejse i
Cumberlands Bjerge.

Keszthely, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Zala, 41/2
M. Ø. t. S. f. Zala Egerszeg, ved Platten Sø. 7,520
I. (1846). Slot

med Bibliothek, Gymnasium. Kornhandel. Kettering,
St. i England, Northampton

Sh., 3 M. N. N. Ø. f. Northampton. 5,125
I. (1851). Uld- og Silkemanufak-

turer. Skomagerier. Kettwig, St. i Prensfen,
Rhinprovind-

sen, Rgbz. Dusseldorf, Kr. og 11/2
M. Ø. S. Ø. f. Duisburg, ved Fl. Ruhr. 2,887
I. (1855). Klædefabrikation. Kew, Ldsb. i England,
Surrey Sh.,

ved Themsen, ligeoverfor Brentford. Præg-tig botanisk
Have. Keweenaw Point, en Halvø i Staten

Michigan i N. Amerika, der strækker sig ud

i Superior Søen N. f. 47° n. Br. Den er frugtbar og
rig paa Mineraller, fornem-

lig Kobber.

Kexholm, befæstet St. i Finland, Gvt.

og 11 M. N. Ø. f. Wiborg, ved Ladoga Søen. 1,017
I. (1851).

Key , en Øgruppe i det Store Asiatiske

Arkipelag, N. Ø. f. Timor Laut, V. N. V.

f. Aru Øerne, bestaaende af 3 større og en Mænge
mindre Øer. Befolkningen, der er temmelig talrig,
ernærer sig ved Fiskeri og Handel. Hollænderne have^
Fortet Elie paa en af de større Øer. Keyport, Flk. i
de Forenede Stater i

N. Amerika, New Jersey, Cty. Monmouth,

ved Raritan Bugten, 8 M. N. Ø. f. Tren-

ton. Vigtigt Stlhsbyggeri.

Key West City, St. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Florida, Hvst. i Cty. Monroe, paa Øen Key West. 3,000
I. Havnen er rummelig, sikker og let tilgængelig for
Skibe

af 22 engelske F. Dybg. K. er en Milt-

tærstation sor Unionen og har et stærkt Fort til
Havnens Forsvar. Marinehospital. Befolkningens
Hovederhverv er Bjergnings-forretninger; her forliser
aarlig i Nærheden

fra 30 til 50 Skibe.

Kezdi Vasarhely, Flk. i Østerrig, Sie-benburgen,
Kr. og 7 M. N. Ø. f. Kron-stadt , ved Fl. Aluta. 2,727
I. (1846). Gymnasium, Militærskole. Uld-, Bomulds-

og Lædermanufakturer. Brænderier.

Kh. Navne, begyndende med Kh., der ikke findes her,
søges under Ch.

Khaderabad, St. i Nisams Stat i Forindien, 8
M. Ø. f. Aurengabad. 7,000 I.

Khaifungfu, St. i China, Hvst. i Pr.

Honan, i Nærheden af Hoanahos h. Br.^

80 M. S. S. V. f. Peking. ^

Khalkhas, fe Mongoliet. Khandeisch, se B om b a
y. Khanpur, St. i Forindien, i Radsche-putstaten
Bahavolpur, 16 M. S. V. f. Ba-

havolpur. 10,000 I.

Khardscheh, El, et af Hovedpunkterne i den Store Oase
i den S. V. Deel af Øvre Ægypten, paa Karavanvejen
fra

Ægypten til Darfur.

Khartum, St. i Øvre Nubien, ved Ni-len, hvor dens to
Hovedarme forene sig.

40,000 I. Vigtig Handel.

Khatang, St. i Himalayastaten Nepal i Forindien,
25 M. Ø. t. S. f. Khatmandn.

Khatanga, se Jonisfejfk.

Khatmandu, se Nepal.

Khelidonia, Forbjerg og Gruppe af

Smaaøer paa Lilleasiens Sydkyst, ved S. V. Hjørnet
af Adalia Bugten.

Khingyangfu, St.^i China, Pr. Kanfu, 120
M. S. V. f. Peking.

Khingyuenfu, St. i China, Pr. Kuansi, 70
M. V. N. V. f. Kanton.

Khiung, St. i China, Pr. Szytschyan, 10
M. V. S. V. f. Tschingtufu.

Khiungtscheufu, feHainan.

Khiutscheufu, St. i China, Pr. Tfche-kiang, 25
M. S. V. f. Hangtscheufu.

Khiva i indskrænket Forstand er en Oase ved Amu Derjas
Nedreløb, men i udvidet det Land, som begrændses mod
V. af det Kaspiske Hav; mod S. af Persien (Kho-rasan)
og Hazarernes Land, mod Ø. af Khanaterne Bokhara
og Khokand; mod N. af Sir Derjas Nedreløb, Aralsøen
og den Truchmeniske Isthme. Hvor der ikke er Vand,
ere Grændserne naturligvis ubestemte; derfor kan
Størrelsen ikke angives med no-

gen Nøjagtighed (10-12,000 [_] M. ^) Den

nordøstlige Deel er Sirflodens Delta, afvexlende
sandet og fumpigt og da bedæk-ket med umaadelige
Rørskove; fremdeles Aralsøens (32 F. over Havet)
sandede Bred-der og en Deel af Ørkenen Kisil Kum ^:
rødt Saud. S. V. derfor er A mus Dal. Flodbredderne
her ere lave , men i nogen Afstand fra dem ligge,
faa at sige, andre, højere Bredder, der, snart
nærmende sig til, snart sjernende sig fra Floden,
danne en Dal af vexlende Brede, der i alle Ret-ninger
er gjennemskaaren af talrige Kanaler, hvorved Flodens
Vand er ledet ud over en lang Strækning, der er dyrket
med den yderste Omhn. Dette gjælder især om Oasen

Khiva, der er c. 25 M. lang og over 20 M. br., og
hvor der er 20 store Kanaler (70-100 F.

brede). Her vexle Marker, bevoxede med

Bomnldsplanter, Hamp, Raps, Ris, Byg og Dschugara
(en Slags Boghvede); Kjøk-

kenhaver, hvori der dyrkes fortrinlige Vand-meloner,
Meloner, Agurker o.s.v., og Frugt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free