Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kildare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkestaten...
248
Kirkestaten.
den er næsten overalt meget frugtbar, og Plan-teriget
stemmer i det Hele med det øvrige Mel-lem- og
Syditalieu; dog ere Oranger sjeldne paa fri Mark og
vise sig først ved Terracina i Mængde. De lavere Egne
(indtil 1,200F.) kalde vi detimmergrønneBelte; efter
det følger Beltet for de nordifke Ege og Kaftanien
(til 3,000 F.) ; derpaa Bø-
gens (til 6,000 F.), Bøgen danner Træ-grændsen;
over 6,000 F. er Fjeldurter-n es Belte. - Den Deel
af Posletlen, som hører til Kirkestaten, er meget
veldyrket ; den jevne og vandrige Jordbund anvendes
til Hvede- og Majsmarker med Popler og Elme (til
Vinranker) ; til Risavl og betyde-
lig Kvægavl. Her er tillige stærk Hampeavl.
Men i det øvrige Land er Agerdyrkningen
meget langt tilbage, isærdeleshed hvor Ma-
laria hersker. Campagnen og de Pontinske Sumpe se for
en stor Deel ud som Ørkner. De ere næsten udeu faste
Boliger; forsaa-vidt de dyrkes, skeer det deels af
dem, der bo i de store Landsbyer paa de for Mala-ria
frie Høje og Bjerge, og deels af lejede Folk, der i
Saa- og Høsttiden vandre her-hen fra fjerne, fattige
Bjergegne i et Antal
af 25-30,000, tilbringe Nætterne i usle
Hytter og slide haardt om Dagen i den for-pestede
Luft, og det for eu ringe Betaling. Kirkestaten har
de samme Dyr, som det
øvrige Mellem- og Syditalien. Kvæg av-
len er vel langtfra, hvad den kunde være, men staaer
dog højere end Agerdyrkningen. Den drives ogfaa
i de ufunde Egne, hvor der, navnlig om Vinteren,
findes store Hjorder ikke alene af Faar og Geder,
men af storhornet Hornkvæg og af Bøsler, der be-
vogtes af Hyrder, tildeels tilhest (Campagne-
ryttere). Hvad Jordbnndens Benyt-telfe angaaer,
er der tre, indbyrdes meer eller mindre forskjellige
officielle Beret-ninger. Den første (se nedenfor^.) er
fra 1833 og er færdeles stærkt paavirket af
Regeringens
Tilbøjelighed til at fremstille det ulykkelige
Lands Tilstand som langt bedre, end den i
Virkeligheden er. Det er tildeels ogfaa Til-
fælde med den anden, der er nogle Aar senere (nedenfor
^.); den sidste (^.) skriver sig fra de 3 Aar 1850,
51 og 52 og fortjener vel størst Tiltro. Da de
ikke alene af de sleste, ifær tydske, Statistikere
benyttes islæng, men, da tillige Angivelser fra
en af dem findes ved Siden af Angivelser fra en
anden .- alt til stor Forvirring - gives de her alle
tre. Arealangivelserne ere i [_]M. Værdiaugi-velferue
i Mill. Rdlr.
Det hele Areal . . [_]M.
Ager ......
Haver og Træplantning
Vinland .......
Skov .........
Værdi af alle Grunde
Mill. Rdl.
Grundskat ......
Koruhøst . . . Værdi Kornudførsel . Værdi
Arealet.
821,^ ^)
207,^
25,^
23,^
2,8
1,.^
0,1.^
134,5 1^)
16,4
146,1 ^)
17,8
326,5 (^
4,1...
46,4
8,1^
Der mangler Angivelse for .^,^.^. afdenr. Deraf 1^
^ ^. n.ed Trævlantninger ti.^
Vinrankerne. ^ Deraf .^ t^ 1
.^astanief.ove.
Det hele Areal . . [_]M. Pløjeland .......
v^t.afh.ele Arealet.
756 182,.^ 23,^
135 146,1 17,.^ 12
178,8
16,8
30,^ ^es til c.
rter.
24,1.^
0,1^
17,8^
1,58
23,^
1,58
91/2 Mill.
Arealet.
Eng ..........
Haver ... .
Vinland .......
Skov .........
Oliven -Plantager . .
Hamp ........
Underskov og Sumpkrat
Ris ..........
Damme og Søer . .
Udyrket Land. ....
Byer, Veje, o. f. v. En Gjennemfnitshøst
angi.. Tdr. af forskjellige Kornso
Det hele Areal. . [_]M. Benyttet Land .....
753,^
725,^
18
96,.^ 0,11 2,5
Stæder .........
Vande .........
Veje ..........
Kornudførsels Værdi .
Inddelingen af det benyttede Land stem-mer næsten
aldeles med ^. Kornavlen er vigtigst i Romagna og
Mark Anco-na; den bedste Vin avles ved Montefi-ascone
og Orvieto. - Om Husdyrstanden savnes officielle
Beretninger, og de forskjel-
lige Statistikeres Angivelser afvige faaledes
fra hverandre, at f. Ex. En (Reden) angiver
Faarene til 700,000, en Anden (Ungewitter)
til 2 Mill. Saa meget fynes sikkert, at den er langt
under, hvad den kuude være. Der er temmelig mange Fisk
i begge Havene, men Kirkestatens Beboere overlade
Fiskeriet i det Toskanfke Hav til Neapolitanerne,
i det Adriatiske til Venetianerne. Betydeligt e^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
