Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong.
262
Konstantinograd.
10,000 I. Anlagt i Begyndelsen af det 19de
Aarh. Kong, folkerig St. i Afrika, i Mandin^
goernes Land, N. V. f. Kumassi. De her forfærdigede
Bomuldstøjer ere stærkt føgte
i Timbuktu.
Kong Bjerge^ fe Afrika og Guinea.
Kongelf, St. i Sverrig, Goteborg Lån,
ved Goteelven, 3 M. N. f. Goteborg.
904 I. (1855).
Kongo, Flod i Afrika. Se Guinea.
Kongo er Navnet paa et Rige og en Stad i den Deel
af Afrika , som hedder Nedreguinea (ofte kaldes hele
Nedregmnea med Navnet Kongo). Vi kjende kun lidt til
dette Rige. Som Nordgrændse nævnes
almindelig Floden Kongo^ skjøndt det synes,
at det nordligere Kakongo bør regnes til Kongo;
Sydgrændsen er efter Nogle Ben-g o floden, men efter
de Fleste Floden Lod-schi, hvorved Kongo skilles fra
det portn-
gisiske Angola. Det ligger altsaa mellem
6° og h. 8° f. Br.; Østgrændsen er ube-
kjendt. Om Landets Beskaffenhed se Ne-
dreguinea. Klimaet er tropisk og over-ordenlig hedt;
i den værste Tid stiger Heden til henved 40°, medens
Natten ofte kun er 10-12°. Dette er en af Aarfagerne
til Lavlandets Usundhed, der er færdeles stor, medens
derimod Luften i Terrasselandet er saa sund, at Staden
Kongo i denne Hen-seende bliver sammenlignet med
Montpellier. Vegetationen er den afrikansklropiske i
hele dens Skønhed og Fylde, og frembyder
desuden en ikke ringe Deel Særegenheder; saaledes
Kakongo^ræet med vellugtende Ved ; de olieydende
Værter Capano, Purgera og Demdem; Inquiffo med
peberlignende Frugt; Dondo, der ikke er meget
forskjellig fra Kaneel, o.m.fl. Her ere alle
Mellemafrikas Dyr (und-tagen Giraffen), men ifær en
Mængde Aber og
Elefanter. Af Mi n e ralier findes ikke lidt
Kobber og en Deel Jorn. Folket hører til den store
fydafrikanfke Folkestamme (fe Nedreguinea),
har sort Farve, sort og krøl-let Haar, eu
kraftig Legemsbygning og skildres som venlige,
godmodige Mennesker, forsaavidt de ikke ere
blevne fordærvede ved at omgaaes Slavehandlere og
andet Udskud af de Hvide. Befolkningen er tynd,
undta-geu i Provindfen B am b a. Religionen er
Fetisehtilbedelse; nogle Steder dyrkes Slangen,
ligesom i Dahome. Handelen er ubetydelig, siden
Slavehandelen for største Delen er standset ved
Engellændernes Be-stræbelfer. Regeringsformen er
aldeles despotisk. Banza (.^ Stad) Kongo (eller A
mb rase; rimeligvis Portngifernes San Salvador) er
Hovedstaden,^ og skal ligge paa en skøn Slette ved
Floden Lelunda i en af Laudets fundeste Egne. Der er
flere Beretninger om dens Størrelse og Befolk-ning,
men de ere aldeles usikkre, thi det er
lang Tid siden nogen Europæer har kunnet tale om den
som Øjenvidne. - Ved Lodfchi
ligger det lille Rige (og Staden)
Ambriz, der er uafhængigt. Staden driver nogen
Handel med Slaver, Elfen-been og ifær med Kopal.
(r.)
Kongsbacka, en ubetydelig St. i Sver-rig, Halmstad
Lån, 3 M. S. t. Ø. f. Go^-
teborg, ved Fjorden af f. N. 555 I. (1855).
Kong^berg, St. i Norge, Buskeruds Amt, 10
M. V. S. V. f. Christiania. 4,417 I. (1855) mod 4,136
I. (1845). St., der er anlagt 1624, deles af Longen
Elven
i to Dele, og var forhen betydeligere end
nu; 8,086 I. (1769). Anseelig Kirke. Byg-
ningernes Assurancesum i 1855 udgjorde
361,190 Specier og i Sparebanken indestod paa 817
Konti 78,917 Specier. Af indu-
strielle Etablissementer findes her nogle Garverier,
en Krudtmølle, nogle Saugbrug, en Tobaksfabrik og 2
Ølbryggerier. Det herværende Sølvværk har i Femaaret
1851-
55 givet et Udbytte af 121,858 Mark fint
Sølv, hvoraf fremstod et aarligt Gjennem-
snitsoverskud af 146,035 Specier. Sølvet
præges paa den herværende Mønt. ^ K. drives ogsaa
et mindre Jernværk, der leve-rer c. 1,600 Skippund
Stangjern aarlig.
Kongsvinger, en nu nedlagt Bsergsæst-ning i Norge,
Hedemarkens Amt, ved Glom-
men, 10 M. Ø. N. Ø. f. Christiania.
Konia, St. i det Asiatiske Tyrki, Lille-
asien, Hvst. i Ejalet af f. N., 65
M. S. Ø. f. Konstantinopel. 30,000 I. Græsk
Erkebiskop. Bomulds-, Silke- og
Safsians-manufakturer. Handel med Galæbler.
Konin, St. i Rusland, Polen, Kr. og
25 M. V. f. Warschau, ved Wartha. 5,147 I. (1856).
Klædefabrikation. Konitz, St. i Preussen,
Pr. Preussen,
Rgbz. og 12 M. V. t. S. f. Marienwer-der, Kr. ^af
f. N. 5,029 I. (1855). Gym-
uasium, Væverier. Konitz, Flk. i Østerrig, Måhren,
Kr. og
31/2 M. V. f. Olmutz, 2,013 I. (1846).
Konitza, St. i det Europæiske Tyrki, Ejalet og 6
M. N. f. .Janina.
Konkolniki^ Flk. i Østerrig, Galizien,
Kr. Brzezan. 4,000 I.
Konnstadt, St. i Preussen, Pr. Schle^
sien, Rgbz. Oppeln, Kr. og 2
M. V. N. V. f. Kreuzburg. 1,609 I. (1855).
Konotop, St. i Rusland, Gvt. og
20 M. Ø. t. S. f. Tschernigow. 6,540 ^ (1849).
Konskie, St. i Rusland, Polen, Gvt.
og 8 M. V. S. V. f. Radom. 3,587
I. (1856). Krudtmølle. Jern- og Kobberham-
merværker. Konstantinograd, St. i Rusland, Gvt.
og 9 M. Ø. S. Ø. f. Poltawa. 2,289 I. (1851).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
