Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konstantinopel.
264
Kordosan.
fremmede Skibe og er især i Hænderne paa
Engellænderne. .^ 1850 besøgtes Havnen as ^474
engelske Skibe med en Drægtighed
af 56^57,000 K. Lst.; de indførte en Værdi af 22^
Mill. Rdlr., men udførte
kun for 4^ Mill. Rdlr. tyrkiske Varer. - Den
berømte Stad med den storartede Blanding af
Paladser, Minareter, Kupler oa^ Træer, der hæve fig
amfitheatralsk over htnanden.^ med det majestætiske
Indløb til
det med Lyststeder bedækkede Bosforus;
med den pragtfulde, livlige, af talløse smaa
og store Skibe bedækkede Havn, omgiven mod N. af
prægtige Forstæder, tilhøjre den store Stad Skutari,
og hinsides den det sneedækte Olympos; bagved
Marmorhavet med de yndige Øer; paa de andre Sider
Europas og Asiens frugtbare Marker, - frembyder, seet
fra Søen, et benndrings-værdigt Billede af Skønhed
og Rigdom. Konstantinopels Beliggenhed er ligesaa
for-trinlig, som skøn; den ligger mellem to Have og
mellem to Verdensdele, paa et Sted, der er ligesaa
fordeelagtigt med Hensvn til Sta-dens Forfyning med
Levnetsmidler, fom med Hensyn til dens Forsvar og
til dens Handel. Da Megabyzos, den første per-
fiske Høvding, der saa Byzantion, hørte (512
f. Chr.), at Beboerne af Kha^kedon (hvor
nu Skutari ligger) havde nedsat sig 17 Aar,
førend den helleniske Koloni B^zantion blev anlagt,
erklærede han, at ^de vist havde maattet være blinde
paa den Tid, ellers vilde de ikke have valgt den
Plads, de valgte, medens en faa fortrinlig laa lige
overfor.^ Da i vort Aarhundrede den rus-fiske Kejser
Alexander, som en Betingelse for ikke at modarbejde
Napoleons Planer, ønskede Besiddelsen af denne Stad,
udbrød den store Kejser: ^Konstantinop^ll Umuligt;
det er jo Herredømmet over Verden.^ - For over 2,500
Aar siden laa den lille Stad Ly go s ved Indløbet
til Bosforos.
658 Aar f. Chr. gjorde megarensiske Ud-
vandrere (det er det Sandsynligste) den til
en hellenisk Koloni og kaldte den Byzan-
tion eft^r deres Anfører Byzes. 512 blev den tagen af
Perserne og var deres Vaa-benplads mod Hellas, indtil
Pausanias til-bageerobrede den 477 f. Chr. Senere kom
den under det macedoniske Rige og efter dets Fald
under Rom, men bevarede be-standig en vis Frihed
(.^^.^.^ ^^^
i^.^. 1i1^r^ ^^li^i^ ^ 1^.^i^1^ 11).
Den blomstrende Stad blev e^ler eu 3aarig Belejring
indtaget og næsten ødelagt af
Septimins Severus (196 est. Chr.); dog
hævede den sig snart, og blev senere præg-tig og
storartet udvidet af Konstantin den
Store (324-35), der 330 eft. Chr. kaldte
den Konstantin o polis og gjorde den
til sin Residents; 395 blev den^ Hovedstad
i det østromerske Rige. Dens for den Tid
mageløse Befæstning (s. o.) gjorde den uind^ tagelig
saavel for de nordlige Barbarer, som for Perser og
Araber, men i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede
blev den to Gange
(17de Inli 1203 og 12te April 1204) ta-
gen med stormende Haand af Venetianerne og det
vestlandske Ridderskab, der ^gjorde umaadelig^
Bytte.^ .^ 57 Aar var den nu Hovedstaden i det
latinske Kejserdømme, ind-til Michael Palæologus og
Genueserne ero-brede den den 25de Juli 1261. Det
græske Kejserdømme laa saagodtsom indenfor dens
Mure, da den blev tagen med stormende Haand as
Tyrkernes Sultan Muhamed den 2den (den 29de Maj
1453). Siden den Tid har den været en muhamedansk
Stad, Sædet for Regenten i det tyrkiske Rige, der
tillige i Sunniternes Øjne erKhalif, hvor-for
de betragte Istambnl som en hellig Stad.
(^.)
Konstantinowskaja, Kosakflk. i Rus-land, i de Donske
Kosakkers Land, ved
Dons h. Br., 12 M. Ø. N. Ø. f Nowo Tscherkask. 4,232
I. (1850). Vinavl.
Konstanz ell. Kostnitz, befæstet St. i Baden, Hvst. i
Søkredsen, ved Rhinen, hvor
den flyder ud af Boden Sø, 21
M. S. S. V. f. Karlsruhe. 7556 I. (1852).
Bispesæde. Domkirke, Franciskanerkloster, hvori Johan
Husz sad fangen. Fabrikation
af Klæde, Lærred og Uhre. Koncilium 1413.
Kopalsk, en af Russerne anlagt Fæstning
i det nyoprettede Distrikt Semipalatinsk i Asien,
S. f. Balkasch Søens Østende.
Kopeczynce, Flk. i Østerrig, Galizien,
Kr. Czortkow. 3,144 I. (1846).
Kopidlno , Flk. i Østerrig , Bøhmen, Kr. og 2
M. S. S. V. f. Gitschin. 1,300 I.
Kopparb.^rg Lan, se Fa hl u Lån.
Kopvenbrugge, Flk. i Hannover, Lddr. og
4 M. S. S. V. f. Hannover. 1,357
I. (1852). Mineralkilde, Krudtmølle,
Steen-kulsgruber.
Kopraina, Ldsb. i Grækenland, Pr. At-
tika og Bøotien, er Oldtidens (^^.^^ hvor Philip
sejrede over Grækerne 338 før
Chr.
Kopreinitz, St. i Østerrig, Kroatien,
Gsp. og 5 M. Ø. S. Ø. f. Varasdin. 4,331 I. (1854).
Kopns, St. i Ruslaud, Gvt. og 7
M. N. f. Mohilew. 2,686 I. (1851).
Korbach, St. i Fstd. Waldeck, 6 M.
V. t. S. f. Kassel, ved Fl. Ilter. 2,300 I.
Slot, Gymnasium.
Kordofan, en Landstrækning i det østlige Afrika,
mellem Darfur mod V. og Sen-naar mod Ø. Det er omgivet
af Ørkener undtagen mod S., hvor Nubaernes vul-
kanske^ Bjergland hæver sig. Befolkningens
Hovedmasse er Arabere, Resten Negre. Ho-vedprodukterne
ere Majs og Dnrrha. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
