- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
266

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kortryk.

266

Kosmodemjansk.

rerinder. I. gejstlig Henseende er Taarn-borg
Sogn forenet med Byen, der har en Sognepræst og en
ordineret Kateket. Told-embedsmænd ere en Forvalter,
en Kontrol-lør og 5 Assistenter. Postembedsmænd
ere en Postmester og en Opsynsmand ved ^ost-og
Færgetransporten. Telegrafstation. Byen har sin egen
Stadslæge. Kommunens Ind-

tægt i l 856 udgjorde 19,387 Rdlr.; deraf

3,021 Rdlr. Beholdning fra forrige Aar og

5,455 paalignet Beboerue. Udgiften ud-gjorde 14,636
Rdlr., hvoraf 1,500 Rdlr. til Skolevæfen og 2,400
Rdlr. til Fattig-

væsen. - Byen^ hører til Korsør Amtstue-

distrikt, Amtets 3die Folkethingsvalgkreds (Valgsted
Slagelse), og den 3die Lands-thingskreds. - Daglig
Dampfkibsforbin-

delse med Kiel, Nyborg og Aarhuus ved

Postdampskibe. Toldintægterne i 1857 ud-gjorde Netto
44,872 Rdl. mod 57,293 Rdl. i 1856, hvilket Tab dog
væsenlig har sin

Grund i at de til Slagelse gaaende Varer før
Jernbanens Fnldendelse fortoldedes her.

De vigtigste Indførselsartikler i 1857 ud-gjorde:
1,863 Tdr. Salt, 25,840 Pd. Kaffe, 70,755 Pd. fabr. og
ufabr. Tobak, 12,810 Pd. Ris, 3,321 K. Lst. og 98,618
Kub. F.

Trælast, 12,728 Pd. Uldmanufakturvarer,

117,621 Pd. Bomulds Do., 103,882 Tdr.

Steenkul. De vigtigste Udførselsartikler vare:

21,923 Tdr. Hvede og Hvedemeel, 9,831 Tdr. Rug, 93,482
Tdr. Byg og Byggryn, 1,884 Tdr. Havre, 180 Tdr. Malt,
137 Tdr. Ærter, 24^ Tdr. Vikker, 214 Tdr.

Hørfrø. England og Norge vare de vig-tigste Modtagere
af disse Kornvarer.

Skidssarten 1857: ^

Antal
Dræg^ tighed.
.^estnv^ ning.

453 653
K. Lst. 5,4603/4 40,4541/2
K. Lst. 1,764 3,590

508 400
7,9071/2 20,0141/2
2,286 895

251 1
9,8213/4 551/2
9,4383/4 2

211 2
8,2971/2 1671/2
3,5711/2 37

Indg.

Sejlskibe. . Dampskibe. Udg.

Sejlskibe . Dampskibe.

Udenrigs

Judg.

Sejlskibe .. Dampskibe.

Udg. Sejlskibe. .

Dampskibe

^Ved Toldstedet hjemmehørende ved Udgan-

gen af 1857 34 Fartøjer af 1,4651/2 K. Lst.

- De vigtigste industrielle Etablissementer i Byen
og dens Tolddistrikt ere 2 Jernstø-berier. nogle
Teglværker og Kalkhrænderier.

- K. er en gammel By, der skal have

erholdt sine første Privelegier 1425. Jens Baggesens
Fødeby.

Kortryk, se Courtray.

Kortschewa, Flk. i Rusland, Gvt. og

9 M. Ø. t. S. f. Twer. 1,405 I. (1849).

Korvey, tidligere et fyrsteligt Benedikti-ner Abbedi,
nu et Fyrsten af Hohenlohe tilhørende Fyrstendømme
i den preussiske Pr. Westphalen.

Kos, fe Stanchio.

Kosakker ere et Folkeslag, der bebo Land-strækningerne
i Rusland N. f. det Sorte og

det Kaspiske Hav og langs Sydgrændsen

af det Russiske Asien. Navnet kommer af det tatariske
Ord Kasak eller Kaifak, der betyder en letbevæbnet
Rytter. De ere sand-synligvis et Blandingsfolk af
Russer, Ta-tarer og Kalmuker, tale Russifk men stærkt
blandet med polske Ord og bekjeude sig til den græske
Kirke. De danne den russiske

t ærs lette Kavalleri og Størstedelen af
iberiens Militærstyrke. Styrken af den hele
Kosakhær angives til:

Kosakker ved Don . . . . Donau . . Sorte Hav Kaukasus
.

Ural

Orenburg .

Siberiske Linie .

Chinas Grændse Astrakhan . . . .

^
Antal. .^and.
^ ..^

^58
42,000
112

2
1,700


12
9,000
32

18
16,000
24

12
7,500


10
7,500
24

9
6,500
24

.^
1,000


3
2,000
8

124
93,200
224

Desuden høre til Kosakhæren 9,000 Md.

Infanteri ved det Sorte Hav og 24,000 Md.

i Siberiens Stæder. Kosakkerne erholde

kun Sold i Krigstid og forsyne sig selv

med Hest, Vaaben og Udrustning. Fra det 18de til det
40de Aar ere alle tjenstpligtige. De højere Officerer
vælges af Regeringen, Subalternofficererne dertmod af
Kosakkerne selv. Af deres tidligere store Friheder er

nn kun lidet tilbage.

Koschmin, St. i Preussen, Pr. og Rgbz.

Posen, Kr. og 2 M. N. s. Krotoschin. 3,450 I. (1855).

Kosel, Fstn. i Preussen, Pr. Schlesien,

Rgbz. og 51/2 M. S. S. Ø. f. Oppeln, Kr. af s. N.,
ved Oder. 2,658 I. (1855).

Koseletz, St. i Rusland, Gvt. og 9 M.

S.S.V. f. Tschernigow. 2,928 I. (18^ Koselsk, St. i
Rusland, Gvt. og 8 M.

S. S. V. f. Kaluga, ved Shisdra. 8,387 I.

(1850). Kosenitze, St. i Rusland, Polen, Gvt.

og 5 M. N. Ø. f. Radom. 2,902 I. (1856).

Koslow, 1) St. i Rusland, Gvt. og

11 M. V. N. V. f. Tambow. 20,336 I.

(1855). Store Talgsmelterier og Lysestø-berier.
2) se Eupatoria. Kosmodemjansk, St. i Rusland, Gvt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free