Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K.owno.
og 20 M. V. N. V. f. Kasan. 4,107 I.
Kosseir, St. i Øvre Ægypten, paa Vestkysten af
det Røde Hav , 20 M. Ø. f. Keneh. 1,500 I. K. har
vel ingen egenlig Havn, men herover gaaer dog
Hovedforbiu-delsen mellem Ægypten og Arabien.
Kossova, St. i det Europæiske Tyrki, Ejalet og 10
M. N^ V. f. Ufkinp. Murad
1l. Sejer over Hunyades 1448. Kossow, Flk. i
Østerrig, Galizien, Kr.
Kolomea. 2,160 I. (1846).
Kostainicza, St. i Østerrig, Kroatisk Slavonisk
Militærgrændse, 4 M. S. Ø.
s. Petrinia, ved Fl. Unna. 2,130 I. (1846).
Kostel, St. i Østerrig, Måhren, Kr. og 6
M. S. S. Ø. f. Brunn. 2,182 I. (1846).
Kosteletz am Adler, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og
4 M. Ø. S. Ø. f. Ko-niggråtz. 2,772 I. (1846).
Kosten, St. i Preussen, Pr., Rgbz. og
51/2 M. S. S. V. f. Posen, Kr. af s. N. 3,125
I. (1855).
Kostendil, se Ghiustendil.
Kostendsche, St. i det Europæiske Tyrki, Ejalet og
16 M. Ø. t. N. s. Sillstria,
med Havn ved det Sorte Hav. 3,000 I. Koster, Færgested
paa Møen, hvorfra er
Overfort til Kallehave i Sjælland.
Koster Øer, ^maaøer ved den svenske Kattegatskyst,
høre til Bohnslans Skærgaard. Kostnitz, se
Konstanz. Kostovo, Flk. i det Europæiske Tyrki,
Ejalet og 8 M. V. S. V f. Uskiup. 2,000 I.
Kostroma, 1) Gvt. i Rusland, omgivet af
Wologda mod N., Wjatka mod Ø., Nisch-uij Nowgorod og
Wladimir mod S. og
Jaroslawl mod V., indtager et Areal af
1,412 [_] M. med 1,020,628 I. (1851).
Landet er i det Hele fladt og hører til Wolgas
Flodgebet, som gjennemstrømmer det i S. V. og
her optager fra v. S. Kostroma og Unscha. En
tredie Bfl. fra samme Side, Vetluga, flyder
ind i Nischnij Nowgorod. Gvt. har store Skov-og
Hedestrækninger. Agerdyrkning er Be-solkningens
Hovederhverv. Hør og Hamp
dyrkes i stor Udstrækning. Betydeligt Fi-
skeri. De vigtigste Industrigrene ere Klæde-og
Lærredsvæveri og Garveri. Gvt. deles
i 12 Kredse. 2) Hvst. i Gvt. af s. N., ved
Wolga og Kostroma, 40 M. N. Ø. f. Moskau. 13,490
I. (1854). Bispesæde.
Kathedralkirke, Gymnasium, Børs. Betyde-lige Garverier
og Linnedvæverier.
Kostrschin, St. i Preussen, Pr. og Rgbz. Posen,
Kr. og 2 M. N. t. V. ft Schroda. 1,449 I. (1855).
Koswig, St. i Anhalt Beruburg, 7 M.
Ø. N. Ø. f. Bernburg, ved Elbens h. Br. 3,556
I. (1855). Slot, stort Raadhus,
Synagoge, landøkonomisk ^Akademi. Klæde-
sabrikation, Ølbryggeri. .^ Nærheden
Mi-neralkilde. Kotah, St. i Engelsk Ostindien,
Hvst.
i Fstd. as s. N. (207 [_] M. med 434,000 I.)
1 Radscheputana, 40 M. S. V. f. Agra, ved Tschumbul.
Stærk Fæstning.
Kotawaringin, St. paa S. Kysten af Øen Borneo,
med god Havn. Kotelnitsch, St. i Rusland, Gvt. og
12 M. V. t. S. f. Wjatka. 2,415 I. (1850).
Kotelnoi, en af de større Øer ved Asiens N. Kyst,
hører til Dst. Jakutsk. Øen, der ligger N. f. Jonas
Munding, er bjergfuld og uden fast Befolkning,
men besøges af Jægere, der efterstræbe de talrige
Pelsdyr.
Koti, en Malaistat paa Østsiden af Øen Borneo i det
Store Asiatiske Arkipelag.
Kotoriba, Flk. i Østerrig, Kroatien, Gsp. og 5
M. Ø. t. N. f. Varasdin, ved Fl. Mur.
2 000 ^
Kotschetowskaja, Kosakfl. i de Donske
Kosakkers Land, 8 M. fra Nowo Tscherkafk. 5,433
I. (1850). Kotschin, 1) se Cochin. 2) en Skyts-
stat i den S. V. Deel af Forindien, 95 [_] M.
med 290,000 I. Skovrigt Bjergland, hvis
vigtigste Produkter ere Ris og Krvderier.
Hvst. Tripontary, 11/2 M. S. Ø. f. Cochin.
Kottbus, St. i Preussen, Pr. Branden-
burg, Rgbz. og 9 M. S. t. V. f. Frank-
surt, Kr. af f. N., ved Fl. Spr^e. 9,496 I.
(1855). Kgl. Slot, Gymnasium,
Vajsenhus. Klædefabrikation.
Kotumbal, en af Smaaøerne i det Røde Hav, ved Jemens
Nordkyst. Kotzebue Sund, en Havbugt, der fra
Behrings Strædet skærer sig ind i det Rus-siske
N. Amerika.
Kowel, St. i Rusland, Gvt. Wolhv-nien, 50
M. V. N. V. s. Schitomir. 3,973 I. (1850).
Kowno, 1) Gvt. i det vestlige Rusland,
oprettet 1843 as de nordlige Kredse af det ældre
Gvt. Wil.na, er omgivet af Gvtt.
Kurland, Witebsk, Wilna og Augustowo samt Østpreussen,
760 [_] M. med 875,196 I. (1851). Dette Gvt. er et
skovrigt Bakke-land, hvis talrige Vandløb deels løbe
mod S. til Niemen, deels mod N. til Østersøen,
den Rigaiske Bugt og Di1na. Denne Fl. berører paa en
kort Strækning Gvt. i Øst. Til Niemen, der skiller
det fra Augustowo,
flyde Wilia, Niewielza., Dubissa og
Inra. Windau flyder ud i Østersøen
gjennem Kurlaud. Agerdyrkning er Befolk-
ningens Hovederhverv; Rug er den vig-tigste Kornsort;
Hør, Hamp og Humle ere
stærkt dyrkede. Gvt. deles i 7 Kredse. 2) Hvst. i
Gvt. af s. N., 90 M. S. V. s. St. Pe-
tersborg, ved Niemen , hvor den optager
Wilia. 20,199 I. (1855). En gr^sk-russisk og
1 luthersk ^irke, 7 katholske Klostre, et
Gym-nasium. Lærredsmanufakturer. Den 12te
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
