Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krempe.
270
Krim.
fium. Guld- og Sølvværker, Papirmøller, Fabrikation
af Steentøj.
Krempe, St. i Danmark, Htgd. Hol-steen , ligger ved
Krempe Aa i Krempe
Marsk, 1 M. N. Ø. f. Gluckstadt. 1,288 I. (1855^
mod 1,252 (1845). K. er Holsteeus
mindste Kjøbstad. Magistraten bestaaer af en
Borgermester, tillige Stadsekretær, og 2 Raadsherrer;
Deputeretkollegiet tæller 9 Medlemmer. Deu gamle
Kirke fra Begyn-delsen af det 13de Aarh. blev den
19de Januar
1814 sprængt i Luften ved en Krudtexplo-
sion under de svenske Troppers Ophold her. Haandværk
og lidt Handel er Besollningens Hovederhverv, men
Gluckstadts og ..^tzehoes Nærhed hindre Stadens
Opkomst. Den var allerede en Kjøbstad i Midten af
det 13de Aarh., blev befæstet af Johan Rantzau 1535
og udholdt en lang Belejring af de Kejserlige 1627,
men maatte overgive sig af Mangel paa Proviant i
Oktober s. A.
.^ Slutningen af det 17de og Begyndelsen
af det 18de Aarh. bleve dens Fæstningsvær-ker ganske
sløjfede.
Krems, St. i Østerrig, Erkhtgd. Øster-rig, Hvst. i
^r. Ober detn Mannhartsberge, 8 M. V. N. V. f. Wien,
ved Donaus v. Br., der her optager Krems. 5,272 I.
(1846). Gymnasinm, militær Opdragelses-
anstalt. Betydeligt Alunværk.
Kremsier, St. i Østerrig, Måhren, Kr.
og 31/2 M. N. t. V. f. Hradisch, ved Fl. March. 5,558
I. (1846). Smukt erkebi-
skoppeligt Residentsslot; Gymnasium, mo-saisk
Skole. Klædesabrikation, Pottemagerier.
Kr^m^munster, Flk. i Østerrig, Erkhtgd.
Østerrig, Kr. Traun, 3 M. V. s. Steyr.
1,100 I. Rigt Beuediktiuer Abbedi med
smuk Kirke.
Kresztzy, Flk. i Ruslaud, Gvt. og 10
M. S. Ø. f. Nowgorod. 1,500 I.
Kreu^sen, Flk. i Bayern, Kr. Øvre Fran-
ken, 11/2 M. S. f. Bayreuth, ved Røde Main. 1,300 I.
Kr^uz, 1) St. i Østerrig, Kroatien, Gsp.
og 5 M. S. S. Ø. f. Varasdin. 2,768
I. (1854). Erkebispesæde. Silkeavl. 2) Flk. i Ungarn,
Gsp. og S. s. Oedenburg. 3,200 I. (1846). Vinavl.
Kreuzburg, 1) St. i Preussen, Pr. Prens-
sen , Rgbz. Kønigsberg, Kr. og 21/2
M. N. V. s. Preussisk Eylau. 2,006 I. (1855). 2) St. i
Pr. Schlesien, Rgbz. og 51/2 M. N. N. Ø. f. Oppeln,
Kr. af f. N. 3,691 I. (1855). Væverier.
Kreuzburg, St. i SachenWeimar, Pr.
og 11/4 M. N. V. f. Eisenach, ved Werra. 2,062
I. (1853). Klokkestøberi.
Kreuznach, St. i Preussen, Rhinpro-
vindsen, Rgbz. og 8 M. S. S. Ø. f. Ko-blenz, Kr. af
s. N. 10,161 I. (1855).
Vinavl, tre Saltværker, Garverier, Mine-ralbad.
Kriewen, St. i Preussen, Pr. og Rgbz.
Posen, Kl. og 2 M. S. Ø. f. Kosten. 1,014 I. (1855).
Kriewitz, St. i Mecklenburg Schwerin, Kr. Mecklenburg,
2 M. Ø. S. Ø. f. Schwe-rin. 2,455 I. (1852).
Krim, en Halvø i den sydlige Deel as
det Europæiske Ruslaud, hører til Gvt. Taurien. Den
er forbunden med Fastlan.-det ved den kun 1 M. brede
Landtange ved Perekop og omgiven af det Asowske Hav,
Kertsch-Jenikale Strædet og det Sorte Hav. Halvøen
danner en Firkant, hvis Vinkel-spidser vende imod de 4
Verdenshjørner^ den største Diagonal fra V. til Ø. er
no-get over 40 M. og den mindste c. 25 M. Arealet
angives til 420 [_]M. Kysterne mod det Asowske Hav ere
lave og udtnn-gede i mange besvnderlige Former. Den
lange og meget smalle Tange Arabat af-sondrer her
Havbugten Sivasch (fe Asofske Hav). Ligeledes ere
Kysterne paa den min-dre Halvø Kertsch lave indtil
Feodosia og den øvrige Sortehavskyst fra Landtangen
Perekop til henimod Sebastopol ; her-fra hæver Kysten
sig saaledes at den i Halvøens S. V. Deel dannes af
Klipper, der stige stejlt op af Havet, men derimod
længer mod Ø. fjerne sig noget mere fra dette. De
nordlige to Trediedele af Halvøen
er en slad og lav Steppe, hvis faltholdige
Jordbund efter Foraarsregnen bedækkes med et rigt
Græsteppe, der tjener store Hjorder af Faar, Oxer,
Heste og Kameler til Foder. Klimaet er her meget
foranderligt og tem-melig usundt, navnlig i den
østlige Deel, der er udsat for Uddunstningerne af det
Raadne Hav. Den sydlige Deel af Halvøen
har en ganske modsat Karakteer. Den er bedækket af
den Tauriske Bjergkjæde, der i
en Bredde af 4 .^ 5 M. strækker sig langs
Sydkysten fra Kap Chersones til Kaffa
Bug-ten. Centralpunktet i denne Kjæde er
Tscha-tyrdagh, hvis Højde angives meget for-
skjellig fra 1,200 til 6 .^ 7,000 Fod. Den
sidste Angivelse nærmer sig udentvivl meest
Sandheden. Den vestlige Deel af Kjæden danner mange af
dybe Dalslugter adskilte Plateauer, sænker sig i det
Hese jevnt mod N. ned imod Steppen, men stejlt gjennem
Terrasser mod Ø. og S. Ø. Den østlige Kjæde er mindre
assladet og dens Toppe naa en større Højde, saaat de
en Deel as Aaret ere bedækkede med Snee. Bjergkam-men
trækker sig her længer fra Havet og efterlader en
herlig mod Nordenvindene be-
skyttet Kyststrækning, der er rigt besat med
prægtige Villaer. Det betydeligste Vandløb er Salghir,
der udspringer paa Tschatyr-
dagh og falder i Siwasch. Blandt dem,
der løbe til det Sorte Hav, ere de bekjend-testeAlma,
Katscha, Belbek ogTscher-
naj a; den sidste har sit Udløb i Sebafto-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
