Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langeligbjerg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langeligbjerg.
283
Langrnne sur Mer.
er bakket, men Bakkepartierne ikke sammen-hængende;
det højeste Punkt er 150 F. over Havet. Jorderne ere
i Almindelighed frugt-bare, lerede mod S. og i Midten,
men let-
tere mod V. og N. Paa Vestkystens syd-
lige Halvdeel skære flere Noer sig ind i Landet. Øen
deles i 2 Herreder: Nørre H.
(2,142 Tdr. Ager og Engs Htk., 78 Tdr. Skovskyld
og^ 12 Tdr. Mølleskyld) og Søndre H. (2,339
Tdr. Ager og Engs Htk., 30 Tdr. Skovskyld og 12
Tdr. Mølleskyld). Paa Øen er Kbst. Rudljøbing med
2,540 I.
(1855), hvis Borgermester tillige er Herreds-foged
i de to Herreder, ligesom Byskriveren tillige er
Herredsskriver. Øen hører til Svendborg Amt, Nyborg
Amtstue, udgjør
Amtets 6te Folkethingsvalgkreds og et eget
Lægedistrikt. Af Øens Hartkorn hører c.
3,000 Tdr. under Grevskabet Langeland og
det dermed forenede Stamhus Ahlefeld.
Langeligbjerg, en lille Ø i Hjerting Revier,
V. f. Hjerting.
Langelsheim, Flk. i Braunschweig, Kr. og 2
M. Ø. N. Ø. f. Gandersheim. 1,850 I. (1849).
Langemarcq, Flk. i Belgien, Pr. Vest Flandern,
1 M. N. N. Ø. f. Ypern. 6,200 I.
Lærredsvæverier, Garverier, Bryggerier. Langen,
Flk. i Hessen Darmstadt, Pr.
Starkenbnrg, 2 M. N. f. Darmstadt. 3,000 I.
Langenargen, Flk. i Wurttemberg, Kr. Donau, ved
Bodensø, 1 M. S. Ø. s. Friede-
richshasen. 1,200 I.
Langenau, Flk. i Wurttemberg, Kr.
Donau, 2 M. N. N. Ø. f. Ulm. 3,600 I.
Linnedvæverier. .^ Omegnen betydelig
Tør-veproduktion. Langenberg, St. i Preussen,
Rhinpro-
vindsen, Rgbz. Dusseldorf, Kr. og 1^
M. N. t. V. s. Elberfeld. 3,005 I. (1855). Silke-
og Uldstoffer, Læder og Knive.
Langen Bielau, se B i el au, Laugeu.
Langenkandel, Flk. i Bayern, Kl. Pfalz,
21/2 M. S. S. V. f. Germersheim. 4000 I.
Langenlois, Flk. i Østerrig, Erkhtgd.
Østerrig, Kr. Ober dem Mannhartsberge,
1 M. N. Ø. f. Krems. 3,409 I. (1846).
Langensalza, St. i Preussen, Pr. Sach-
sen, Rgbz. og 4 M. V. N. V. f. Ersurt. Kr. as s. N.,
ved Fl. Salza. 8,023 I. (1855). Lærd Skole, Vafsenhus,
Silke-,
Lærreds- og Uldmanufakturer. Svovlbad.
Langenschwalbach, St. i Nassau, 2
M. V. N. V. f. Wiesbaden. 2,150 I. Jern-
hammerværk, bekjendte Mineralkilder. 3/4 M.
S. S. Ø. f. L. ligger Badestedet Schlan-genbad.
Langenselbold, Flk. i Kurhessen, Kr. og 2
M. Ø. N. Ø. f. Hanau. 2,600 I.
Langenthal, Flk. i Schweiz, Knt. og
5 M. N. Ø. f. Bern, med Landsognet 2,728 I. (1850).
Langenwiesen, Flk. i Schwarzburg Son-
dershausen, ved Ilm, 101/2
M. S. f. Son-dershausen. 1,500 I. Langenzenn, St. i
Bayern, Kr. Mellem
Franken, 31/2 M. N. N. Ø. f. Ansbach.
2,000 I. Bomuldsvæveri.
Langenæs, en Hallig ved Slesvigs Vest-kyst, mellem
Øerne Føhr og Pelworm, ud-gjør tilligemed Nordmarsk
een Ø med 272 I. (1855). Jordbunden er frugthar,
men for
det Meste kun benyttet til Græsning. Lan-
genæs og Nordmarsk have fælles Præst, der tillige er
Skolelærer. Langerooge, 3 Smaaøer i Nordsøen,
udfor Kysten af Ostfriesland, høre til Han-
nover.
Langesund, Ladested i Norge, Brats-
berg Amt, ved Fjord af s. N., 4 M. S. S. Ø.
f. Ske^n. 753 I. (1855). Hører under Bre-vig
Toldsted. Skibsværft.
Langewiesen, St. i Schwarzburg Son-dershausen,
2 M. S. t. Ø. f. Arnstadt.
1,601 I. (1852).
Langfjeld er Fællesnavnet paa den Bjergmasse, der i
Norge strækker sig fra
Dovrefjeld mod S. til Linde.^næs. Dens
Underafdelinger have fra N. mod S. føl-gende Navne:
Langfjeld (Lodalskaabe 6,190 F.), Sognefjeld med
Norges højeste Bjerg
(Skagestølstind 7,728 F.), Fillefjeld (Sule-tind
5,448 F.), Halnesjeld, Hardangerfjeld (Folgesonden
5,123 F.), Hauglefjeld, Jog-lelseld, Byglefjeld og
Hekfjeld. Mod Østsi-
den danner Bjergmassen, der har de norske
Bjerges almindelige Karakteer, en Række Dale,
gjennemstrøntmede af Elve, som ofte udvide sig til
Søer; mod Vest derimod træde dybt indskaarne Fjorde
i Dalenes
Sted.
Langholm, Flk. i Skotlaud, Dnmfries Sh., 6
M. Ø. N. Ø. s. Dumsries, ved Esk. 1,406 I. (1851).
Langnau, Ldsb. i Schweiz, Knt. og 31/2
M. Ø. f. Bern, iEmmenthal. Sognets Folketal 5,385
I. (1850). Slot. Klæde- og
Bomuldsmanufakturer , Baaudfabrikation ,
Garverier, fortrinlig Ost.^ Langogne, St. i Frankrig,
Dpt. Loz^re,
Arr. og 5 M. N. Ø. s. Mende. 3,200 I.
Langon, St. i Frankrig, Dpt. Gironde, Arr. og 2
M. N. t. V. s. Bazas, ved Ga-ronnes v. Br. 4,000
I. Handel med gode hvide Vine.
Langonnet, Flk. i Frankrig, Dpt. Mor-
bihan, Arr. og 5 M. V. N. V. s. Napo-
léonville. 3,500 I. Stutteri. Langreo, St. i
Spanien, Asturien, Pr.
Oviedo. 4,239 I. (1852). Langres, St. i Frankrig,
Dpt. Øvre
Marue, Hvst. i Arr., 4 M. S. S. Ø. f. Chaumont, ved
Marne. 10,849 I. (1856). Bispesæde, Kathedralkirke,
romersk Triumf-bue. Berømte Knivfabriker. Langrune
sur Mer, Flk. i Frankrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
