- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
299

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leon ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lilleasien.

299

Lilleasien.

Lilleasien (i Oldtiden ^^ mi^) og-saa kaldt Anatoli
^: Morgenlandet, er en stor Halvø paa Asien, og den
eneste af denne Verdensdeels Halvøer, der vender
mod Vest. Den er ligesom en Bro, der fra Asiens
Hovedmasse^ strækker sig til En-ropa, og derfor har
den gjentagne Gange spillet en stor Rolle i Historien
og vil rime-ligvis i Tidens Løb gjenvinde sin gamle
Betydning. - Den ligger mellem 36° og 42° 6’ n. Br.;
Vestpnnktet ligger under 43° 52’ ø. L., men den
østlige Grændse bliver meget forskjellig, eftersom
man enten tager ,,Lilleasien^ som en Halvø i dette

Ords reent geografiske Betydning (i saa Fald ^vil
den gaa til c. 54° ø. L.) eller

man tager Hensyn til Navnets historiske

Udstrækning, i hvilket Tilfælde det ikke alene

naaer til 56° ø. L., men endog udsender en smal Arm
mod Ø., mellem det Sorte Hav og Armenien, næsten til
60°. ^ første

Tilfælde er Længden mellem 110 og 120 M. og Størrelsen
henved 8,000 [_]M.^ i sidste

er Længden enten (regnet til 56°) 140 M. og Størrelsen
over 9,000 [_]M. eller 180-

190 M. og Størrelsen over 10,000 [_]M.

Halvøen Lilleasien har en nogenlunde regelmæssig
Form, idet den danner en Fir-kant, som paa tre Sider
beskylles as Have, men mod Ø. er landfast. Nordkysten
be-skylles af det Sorte Hav, der kun dan-ner faa
og flade Bugter (B. ved Sam-sun, ved Sinope og ved
Erekli); Strædet ved Konstantinopel (Bos-sorus^, fører
til Marmorahavet, der har den 10 M. dybe B. ved Is mi
d og den mindre Isnik B. Strædet ved Dardannellerne
(Hellespont) fører til Arkipelagus (Ægæiske Hav),
som har de fleste og dybeste bugter (Edremid,
Smyrna, Scalanova, Mendelia, Dschova og Symi). Mod
S. er Mid-delhavet , der har de flade Bngter ved
Mermeridsche, Adalia, Tarsus og Skanderum. - Mod
V. sindes nogle smaa Halvøer, af hvilke de vigtigste
ere Soghla (eller Smyrnas Halvø) og den lange, smalle
mellem Bugterne ved Dschova og Svmi. Det nordligste
Forbjerg er Ind-sche B ur u n (men det meest bekjendte
ved vet Sorte Hav er Kere m b e), det vestligste

Kap B ab a, det sydvestligste Kap K ri o og

det sydligste Kap Anamur. Bredden as Halvøen er længst
mod V. (mellem Kap Krio og Indløbet til Dardanellerne)
kun

51 M., mellem Kap Anamur og Indsche

Burun 95, mellem Skanderum B. og Ram-

sun B. 65. - Kystomfanget, regnet i lige

Linier, er c. 450 M. (nemlig ved det Sorte Hav 95
M. ^, ved Marmorhavet 75, ved

^il Samsnn ^ ellers over .^ .^, og da h.i.^er
l^ele Lilleasiens .^ston.fang henved

Archipelagus 145 og ved Middelhavet 132),

saa at der er noget over 17 [_] M. for hver Kystmil,
naar der blot tages Hensyn til Halvøen, ellers c. 20
[_]M. til een Kys^nil. - Nordkysten har aldeles ingen
Øer; Sydkysten saa godt som ingen (naar Cypern

ikke regnes til Lilleasien);^ men langs Vest-

kysten findes en Mængde større og mindre Øer, der
^øre til Sporaderne, og af hvilke de vigtigste ere
fra S. t. N. R h o-

dos, Tilos, Symi, Nifyros, Kos, Ka-

lymnos, Leros, Patmos, Samos, Chios, Jysara, Lesbos
(Mytilini), Tenedos. - Indtil de sidste Aar vare vore
Forestillin-

ger om Lilleasiens fysiske Beskaffenhed i høj

Grad forvirrede og tildeels aabenbart nrig-tige; man
kjendte i Europa langt mindre til disse, i Oldtiden
for en Deel meget kul-tiverede Egne, end til langt
fjernere Stræk-

ninger i Asien og tildeels i Afrika. Endnu

er vor Kundskab meget indskrænket, dog er der ved
een Mands (Tschihatschefss) Rejser og Maalinger ikke
ndrettet saa lidt.

Langs Sydkysten strækker sig en Bjergmasse,

der har talrige Lokalnavne, men almindelig
sammenfattes under Navnet Taurus. Mod V. gaaer den
lige til Kap Krio, hvor den styrter sig steslt ned
i Havet, mod S. efter-lader den nogle Steder en
nogenlunde fl^d Kyst (som ved Adalia og Tarsus B.),
men

sender iøvrigt Bjerge lige ud til Havet i

Landskaberne Karien, Lykien, Pamfy-lien og
Ktlikien. Mod Ø. naaer den

rimeligvis lige til Armeniens Højland og

her gjennernkrydses den vistnok af de to Floder
Schihun og Seihun, der løbe, den ene til Skanderum,
den anden til Tar-sus B. og ere de eneste nogenlunde
betyde-lige Vandløb paa Sydsiden (mindre ere

Gøk i Kilikien, Køpry i Pamsvlien og

G er a ni s i Lykien). Fra det nordlige Ar-menien,
mellem 56° og 58° ø. L., gaaer en Bjergkjæde mod
S. V. Den er en Fort-

sættelse af de høje Bjergkjæder, der ligge

paa begge Sider af Eusrats Biflod Karafu, danner^
Vandskjellet mellem Eufrat og Kisil Irmak, støder
V. f. Seihun til Taurus og kaldes almindeligvis
Antitaurus. Tæt

V. f. den ligger Erdsisch (Ardsisch, Ar-

gæus), saavidt vi vide Lilleasiens højeste Punkt,
11,820 F. - Langs det Sorte Hav gaaer en nogenlunde
sammenhængende Række af Bjergkjæde, lidet bekjendt og
med tal-rige Lokalnavne. Den gjennembrydes af mange
Strømme af hvilke de vigtigste ere Joschil Jomak
(Iris), der fra Ø. opta-

ger Germel Jomak (Lykos); Kisil ^r-

mak .^: den Sorte Flod (Halys), der ud^ springer paa
Das sim Bjergene, og løber

mod S. V., N. V., N. og N. Ø. (mindst 140 M); Filijas;
Sakaria (Sanga-

rios), der kommer fra Emir Dagh og gaaer med et bugtet
Løb mod N. (over 80 M.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free