Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Limbnrg.
303
Limfjorden.
Den vigtigste Industrigreen er Brændevinsbrænder^;
desuden fabrikeres her Roesukker, Sæbe, Læder, Tobak,
Naale og Klæde. Pr. deles i 3 Arrondissement^: Hasfelt
(Hvst.), Tongres og Masfeyck.
Limburg, Pr. af Kgr. Holland, ligger deels paa
Østsideu og deels paa begge Si-
der af Fl. Maas, omgiven af Rhinpreus-sen mod Ø.,
Geldern mod N., Nord Bra-
bant og belgisk Limburg mod V., Lnltich mod S. 40,^
[_] M. med 217,217 I. (1859).
Laudets Beskaffenhed er som belgisk Lim-bnrgs; kun
ere Moserne og Moradserne mere udstrakte. Pr. hører,
med Undtagelse af Fæstningerne Mastricht og Venloo,
til det Tydske Forbund. Se sorøvrigt Hol-
land.
Limburg, 1) St. i Belgien, Pr. og 3
M. Ø. t. S. s. Luttich. 1,941 I. (1856). Be-tydelig
Klædefabrikation. 2) St. i Nassau,
5 M. N. t. V. s. Wiesbaden, ved Fl. Lahu.
3,721 I. (1854). Pottemagerier. Limburg
ell. Hohenlimburg, St. i
Preussen, Pr. Westphalen, Rgbz. og 5
M. V. t. S. s. Arnsberg. 2,597 I. (1855).
Fabrikation af Jernvarer.
Limerick, 1) Sh. i Irland, Pr. Mun-
ster, omgivet af Tipperary mod Ø., Cork
mod S., Kerry mod V. og Clare mod N., som det skilles
fra ved Shannon. 50[_]M. med 208,688 I. (1851) mod
281,638 I. (1841), Staden L. ikke medregnet. Landet
er for Størstedelen en bølgeformet Slette med Heldning
mod N. til Shanuon. Vest.^ og Sydgrændsen er Bjergland
og mod N. Ø. er en Fortsættelse af Tipperarys Bjer-
ge. De betydeligste Vandløb foruden S h an-
non ere dens Bfll. Mulkern, Maigue
og Deel. Sh. har et meget stadigt og
sundt Klima. Jordbundeu er i Alminde-lighed
frugtbar. Hvede, Havre, Byg, Kar-tofler og
Foderplanter ere de almindeligste Sædarter. Der findes
udstrakt Enge. ^
1852 var Antallet af Husdyr ^15,917 Heste^ 5,929
Muldyr og Æsler, 145,286 Stkr. Hornkvæg, 61,761 Faar,
14,083 Geder og
53,614 Svin. Der udføres meget Smør og andre
Mejeriprodukter. Industrien er ubetydelig ; vigtigst
er Fabrikationen af grove
Uldstoff^r og Papir. Sh. deles i 14 Ba-
ronier. Hvst. af f. N. Det sender 4 Med-lemmer til
Underhuset, 2 sor Sh. og 2 for Hvst. 2) Hvst. i Sh. af
s. N., ved Shan-
uon, 23 M. V. S. V. f. Dublin. 53,448
I. (1851). St. ligger paa begge Sider af
Shanuon og paa en Ø i denne. Smuk
Kathedralkirke, Børs, Raadhus, Theater, stort
Fængsel. Kniplingsmanufakturer, Jern-støberier,
Garverier, Bryggerier og Bræn-
derier. L. driver betydelig Handel. Told-indtægt
157,738 £st. (1857). Der indfør-tes i s. A. 129,000
Tdr. Hvede, 7,000 Tdr. Havre, 85,000 Tdr. Majs,
28,000 Ctr.
Sukker og en stor Mængde Trælast. Den
direkte Udførsel er ubetydelig.
Søfarten 1857:
Udenrigs Fart: (Sejlsart).
Indg. Udg.
Antal.
Drægtighed.
106 39
K. Lst. 14,700 6,600
Indenrigs Fart:
Indgaaende Sejlskibe ,, Dampskibe Udgaaende
Sejlskibe ,, Dampskibe
Antal.
354 94 295 93
Bestuvning.
K. Lst. 16,100 14,700 12,100 14,800
Hjemmehørende Skibe 1857 : Under 25 K. Lst. 28
Sejlskibe af 410 K. Lst.; over 25 K. Lst. 24
Sejlsk. af 3,270 K. Lst. samt 5 Dampsk.
af 800 K. Lst. God Havn og store Dokker. -
St. sender to Medlemmer til Underhuset.
Limsjorden er en Havarm mellem Nord-søen og
Kattegattet, der deler Nørre Jyl-
land i 2 Dele. Den er 21 M. lang og
261/2 [_]M. stor. Den nuværende vestlige Aabning ved
Agger fremstod ved Gjennem-
brud af Nordsøen den 3die Febr. 1825. Dens Dybde
vexler mellem 6 og 8 Fod,
medens den østlige Aabning ved Hals har
10 .^ 11 F. Vand. Den første Deel af Fjorden fra Hals
til kort V. f. Aalhorg er
ikke over 1/4 M. bred, men udvider sig her-
fra til en Bredning, hvori ligge Øerne Eg-
holm, Gjøl og Øland. Den indsnevres atter henimod
Løgstør, hvor den har en Barre med kun 3 .^
4 F. Vand. For at omgaae denne udgraves nu en
Kanal. V. f. Løgstør udvider Fjorden sig atter til
Liv Bredning, saa kaldet efter den lilleØLivø;
1 .^en sydlige Deel af Bredningen ligger
Øen Fur. Fra denne Bredning afsættes mod S. gjennem
Hvalpsund Skive Fjord og derfra ^ mod S. Ø. gjennem
Virksund Hjarbæks Fjord. Bredningen udsender mod N. en
stærkt tilsandet Bugt, Bygholms Vejle og Han Vejle,
der ved den neppe 1/2 M. brede Vust Tange skilles fra
Nordsøen, og lukkes mod V. af den større Ø Mors, Nord
om hvilken Forbindelsen dannes gjen-nem Fegge Sund,
Thisted Bredning, Vil Sund og Næs Sund, medens Salling
Sund fører Syd om Øen. Fra Næs Sund gaaer Skil^sted
Fjord mod Vest til den smalle Landtunge, der forener
Halvøen Thy-holm med Jyllands nordre Deel. Mellem
Morsø og Thvholm ligge foruden flere Smaaholme Øerne
Agerø og Jegindø, S. sor hvilken Fjorden danner en
ester Øen Venø benævnt større Bugt, hvorfra Odde
Sund mod V. fører til den sidste Udvidelse,
Nissum Bredning, fom ved den næsten
2 M. lange Harboøre Tange er skilt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
