Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Linlithgow.
305
Detmold...
(1855) mod 222,484 I. (1850). Den mid-
terste større Deel af Lånet er Sletteland, men saavel
mod N. som S. er Bjerg^ og
Skovland. Østkysten er klippefuld med en
vidtløftig Skærgaard og dybe
Indskæringer. Slettelandet er ingenlunde nogen jevn
Flade, men ligesom besaaet med talrige Smaahøje. Lånet
er meget rigt paa Søer, af hvilke de betydeligste,
^ foruden Vettern, ere B o r e n, Roxen og Glan,
der gjennemflydes as Vetterns Afløb, Motala Strøm,
der falder i B^åviken ved Norrloping. Gola Kanal,
der sætter Vettern i Forbindelse med Østersøen,
gaaer gjennem Boren og Roxen og derfra mod Øst til
Soderkoping, hvor
den falder ud i Vigen Slåtbaken. De øvrige
betydeligere Søer ere T a kern, S o mm e n og
Aasunden. Forfell deler Oversladen
i 11,8 [_] M. Ager, 29,5 [_] M. Eng og Græs-land, 131^
[_]M. Udnt^rk, Skov og Bjerg
og 28,4 [_] M. Indsøer og Kær, og angiver
Gjennemsnitshøsten til 30,000 Tdr. Hvede,
175,000 Tdr. Rug, 117,000 Tdr. Byg, 39,000 Tdr. Havre,
135,000 Tdr. Bland-korn, 21,000 Tdr. Ærter og 308,000
Tdr.
Kartosler. Antallet af Husdyr i 1842 ud-
gjorde 22,000 Heste, 100,000 Stkr. Horn-kvæa, 78,000
Faar, 35,000 Svin, 2,000
Geder. Efter Agerbruget er Bjergværks-drift
Hovederhverv , fornemlig paa Kobber og Jern, det
sidste ifær i Skærgaarden. Ligeledes er Skovbruget
af Vigtighed; men ogsaa herfra lyde de sædvanlige
Klager over
uklog Husholdning med Skoven. Lånet deles i 21
Herreder og 8 Fogderier. Det udgjør i gejstlig
Henseende et Stift med
15 Provstier og 156 Sogne. 2) Hvst. i
Låu af f. N., ved Stångaaen, 23
M. S. V. f. Stokholm. 5,760 I. (1855). L. er Sæde
for Lånshovdingen og Biskoppen, har et Gymnasium
med godt Bibliothek, en lærd Skole, en Friskole
med Skolelærersemina-rium, en smuk Domkirke og to
andre Kir-ker. Af andre offenlige Bygninger ere de
betydeligste Slottet, Btspegaarden, Raadhu-set,
Frimurerlogen, Skuespilhuset, Lazarettet og det
nye Cellefængsel. Privatbank, Hypo-thekforening og
Sparebank. Linlithgow, 1) ogfaa kaldet West Lo-
thian, Sh. i Skotland, omgivet mod N.
af Frith of Forth og forøvrigt af Edin-
burgh, Lanark og Stirling Sh., indtager et Areal
af 4,^ [_]M. med 30,135 I. (1851) mod 26^872
I. (1841). Sh. er højest i dets sydlige Dee1, og her
findes store Hede-
og Mosestrækninger. Agerdyrkning er Ho-vederhvervet
og staaer paa et højt Trin. To Jernbanelinier og
Union Kanalen gjen-
^temskære Sh. Det deles i 13 Sogne og sender et
Medlem til Underhuset. 2) Hvst. i Sh. af s. N.,
31/2 M. V. f. Edinburgh. 4,213 I. (1851). Prægtig
Slotsruin. Gar-
veri og Bryggeri. ..^ Forening med Air-
drie, Falkirk, Hamilton og Lanark fender L. et Medlem
til Underhuset. Linnl.e, Loch, en Havbugt, der skærer
sig dybt ind i Skotlands Vestkyst , Argyle Sh.
Linnich, Flk. i Preussen, Rhinprovind-
sen, Rgbz. og 31/2 M. N. N. Ø. f. Aachen. 1,659
I. (1855).
Linosa, en lille ubeboet Ø i Middelha-vet,
V. f. Malta.
Linton, Flk. i England, Sh. og 2
M. S. S. Ø. f. Cambridge. 2,061 I. (1851).
Linz, 1) St. i Preussen, Rhinprovindsen, Rgbz. og
4 M. N. V. f. Koblenz, ved Rhinens h. Br. 2,835
I. (1855). Bety-
delig Vinavl. 2) befæstet St. i Østerrig,
Erkhtgd.Østerrjg, Hvst. i Mithlkredsen, 21 M.
V. f. Wien, ved Donaus h. Br. 26,970
I. (1853). Uldmanufakturer, Lærred- og
Traad-fabrikation; betydelig Handel og Skibsfart.
Lion Bugten kaldes den Deel af Mid-
delhavet, fom omsluttes af det sydlige Frank-
rig og en Deel af det nordøstlige Spanien.
Lion d’ Angers, St. i Frankrig, Dpt.
Maine et Loire, Arr. og 2 M. S. Ø. f. Searé. 2,800
I. Lipariske Øer, en Øgruppe i Middel^
havet, N. f. Sicilien, bestaaer af 7 større Øer,
Stromboli, Panaria, Lipari, Vulcano,
Saline, Filicnri ell. Felicudi og Alicnri ell.
Alicudi og 10 miudre Øer. De ere bjerg-fulde og
vulkanske^ paa Stromboli findes en stedse brændende
Vulkan, hvorimod de paa de andre Øer ikke længer ere
i Virk-somhed. Jordbunden er overordenlig frugt^
bar og frembriuger god Vin og
Sydfrug-ter. Befolkningen udgjør omtrent 25,000,
hvoraf 17,000 paa Lipari. Paa dennes
Østside ligger Øernes Hvst. Lipari med 12,000
I. Bifpefæde. Livlig Handel.
Lipezk, St. i Rusland, Gvt. og 17
M. V. t. S. f. Tambow. 11,418 I. (1855).
Klædefabrikation. Mineralkilder.
Lipno, St. i Rusland, Polen, Gvt. og 7
M. N. V. f.. Plock. 3,884 I. (1856).
Lipowetz, St. i Rusland, Gvt. og 22
M. S. V. f. Kijew. 5,936 I. (1854).
Lippa^ Flk. i Østerrig, Vojvodina, Kr. og 61/2
M. N. Ø. f. Temesvar, ved Ma.^ ros’s v. Br. 7,240
I. (1846). Pottema-
gerier. Vinavl.
Lippe Detmold, et Fstd. i det N. V.
Tydskland, omgivet af preussisk Westphalen, Kurhesfen,
Hannover og Waldeck, indtager
et Areal af 21,5 [_]M. med 106,086 I.
(1858). Landet er for Størstedelen et skovrigt
Bjergland (Teutoburgerwald mod S. V.); kun en ringe
Deel mod N. hører til Wesersletten. Klintaet er mildt
og be-
hageligt og Jordbunden frugtbar. Ager-
dyrkning og Kvægavl er Hovederhverv. .^
1852 var Antallet af Husdyr 9,048 Heste^ 35,201
Stkr. Hornkvæg, 54,476 Faar, 19,994 Geder, 31,794
Svin. Betydelig 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
