Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lissac.
308 Litorale ell. det ^llyr^e Kystland...
Sæde; dennes Domkapitel havde tidligere
en Indtægt af henved 550,000 Rdlr. For den højere
Dannelse sørges ved et Viden-skabers Akademi, et
geografisk og et historisk Selskab (der ikke have
udrettet faa lidt), ved Observatoriet, den botaniske
Have, flere Museer og Bibliotheker (Deriblandt
Central-bibliotheket). Der er et Artillerikadet-
og et
Søkadetakademi, 4 lærde Skoler, en Deel
Handelsskoler, Navigationsskoler, Tegnesko-ler for
Haandværket o. f. v., men de staa paa et lavt Trin,
hvilket i endnu højere Grad er Tilfælde med Borger-
og Almue-skolerne, der ere yderst flette. - Lissabon
hed i Oldtiden (^1i.^^ eller 1^.^^ med Tilnavnet
^1^.^ .1.^1^ den var en af Lusitanias Stæder. Efter
Romerrigets Fald kom den under det visigothiske
Rige og der-næst uuder Maurerne. Henrik af Burgund,
Stifteren af det portugisiske Rige, synes at have
erobret Staden, men den gik snart tabt igjen. Alsons
Erobreren indtog den derimod 1147 ved Korsfareres
Hjælp, og siden har den været en christen Stad. Si-den
1443 har den været Kongernes Residents. Den 25de
August 1580 blev den erobret af Hertugen af Alba og
stod under spansk
Herredømme til den 1ste Decbr. 1640. Den
30te Novbr. 1807 rykkede Franskmændene ind i Lissabon,
men de maatte forlade den igjen efter Slaget ved
Vimeira og Conven-
tionen af 30te August 1808. Hoffet, der var flygtet
til Brasilien, vendte tilbage efter
Revolutionen af 1820. 1834 blev Staden indtaget af
Don Pedro, Keiser af Brasilien.
(^
Lissac, Flk. i Frankrig, Dpt. Lot, Arr. og 1 M. fra
Figeac. 1,500 I. List, se Sild. Lister og Mandals Amt,
et Amt i
det sydlige Norge, 97,^ [_] M. med 67,370 I. (1855)
m.^d 61,918 I. (1845), hører til Christiausand Stift.
Listowel, Flk. i Irland, Pr. Munster,
Kerry Sh., 6 M. N. t. Ø. f. Killarney. 2,126
I. (1851).
Liszka, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Zemplin,
3 M. S. V. f. Ujhely. 2,600 I.
Litchfield, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Connecticut, Hvst. i Cty. af
f. N., 6 M. V. f. Hartford. 3^957 I. (1850).
Litin, St. i Rusland, Gvt. Podolien,
18 M. Ø. N. Ø. f. Kaminietz. 5,332 I. (1851). Litorale
ell. det Illyriske Kystland,
et af det Østerrigske Monarkies Kronlande, omgivet af
Venedig, Kårnthen, Krain, Kro-atien og Adriaterhavet,
indtager et Areal
as 145 [_] M. med 539,423 I. (1857).
Landet kan efter fin naturlige Beskaffenhed deles i:
1) Alpelaudet paa begge Sider af Isonzos Øvreløb,
(højeste Punkt Monte ^anin, c. 8,000 F.) ^
^sonzosletten^
lang og 3 M. bred, vandrig og frugtbar (Majs, Vin,
Morbær, Ris); 3) den faa-kaldte Karst, et temmelig
øde Højland, fnldt
af tragtformede Fordybninger og rigt paa underjordiske
Grotter og Huler. Dens nord-lige Deel er Tarnowaner
W^ld mellem Floderne Joria, Ilonzo og Wippach, et
2,500 F. højt Skovland, hvis højeste Punkt er 4,500
F. Den egenlige Karst gaaer
omkring Triester Bugten og fænker sig med
en 1,500 F. høj Rand stejlt ned mod Ha-
vet; den fortfættes gjennem den faakaldte Tschitscher
Boden til Quarnero Bugten. 4) Den triangelformede
Ha^vø Istrien, et terrasseformet Land, der først
falder stejlt ned fra Højlandet, men derefter sænker
sig gradvis mod Havet, altsom det indsnevret mod
S. Dets Kyster ere meget stærkt ind-skaarne og har
især paa Vestsiden en stor Mængde smaa Klippeøer. 5)
Øerne; de ere en Fortsættelse af Karstlandet,
bjergfulde, langagtige og fmalle. Heraf høre Veglia,
Cherso og Lussin med flere mindre i Quar-nerobugten
til Istrien, medens de øvrige regnes til Dalmatien. Af
Floderne er den
betydeligste ^sonzo; den optager fra v. S. Joria og
Wippach og fra h. S. Indro
og danner store Sumpe ved sit Udløb. Den underjordiske
Flod Recca, der falder i Triester Bugten ved Duino,
er omtalt under Krain. Paa Halvøen ere de betyde-
ligste Floder Quieto og Ar s a. Den be-
tydeligste Sø er Cepich paa Inriens Øst-kyst. Klimaet
retter sig efter Højdeforhvl-dene; ved Isonzos
Øvreløb er det temmelig koldt og raat, men antager
ved dens Ne-dreløb ganske den italienske Karakteer,
der ogsaa er fremherskende langs Kysterne og paa
Øerne. En slem Plage er den vold-somme N. Ø. Vind
Bora og S. V. Vinden Scirocco, den sidste ledfaget
af heftige Regn-skyl. Den produktive Overslade udgjør
om-trent Halvdelen af Landet og af denne Halvdeel er
18,^ pCt. Agerland, 2^5 Vin-
bjerge, 12,4 Enge, 0,^ Oliven- og Morbær-lunde, 41,.^
Græsland og 24,5 Skov. Korn-
avlen er paa Grund af den tørre Jord-bund langtfra
tilstrækkelig til Befolkningens
forbrug. Majs dyrkes i ^sonzo Dalen, vede i
Istrieu; Vinavlen er betydelig, men Vinen er
ikke holdbar. Kvægavlen staaer paa et lavt Trin.
Antallet af Hns-
dyr udgjorde i 1851: 8,354 Heste, 2,153 Muldyr og
Æsler, 83,085 Stkr. Hornkvæg, 299,388 Faar, 9,600
Geder og 43,200
Svin. .^ Istrien findes Steenkul, Alnn og Vitriol;
af Havvandet indvindes en stor ^ængde Salt. Hele
Kystlandet er meget rigt paa Bygningssteen. Industrien
er nbe-tydelig, derimod er Søfart og Fiskeri en
Hovederhvervskilde. Handelen drives for-nemlig over
Triest og er meget betydelig. Befolkningens Hovedmasse
er Slaver (Slo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
