Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ljuzin.
frnukt Raadhus, Theater. Livlig Industri.
Handel med Korn og Vin.
Ljuzin, St. i Rusland, Gvt. og 28 M. N. V. f. Witebsk^
4,082 I. (1851).
Llamas de la Rivera, St. i Spanien,
Gl. Castilien, Pr. Logro.^. 2,070 I. (1852).
Llandass, Flk. i England, Wales, Gla-morgan Sh., 1/2
M. V. N. V. f. Cardiff. Bispesæde. Kathedralkirke.
Llandilo Vawr, St. i England, Wa-
les, Sh. og 3 M. Ø. t. N. f. Caermar-
then. 4,565 I. (1851). Llandovery, St. i England,
Wales,
Sh. og 5 M. Ø. N. Ø. s. Caermarthen.
1,927 I. (1851). Llanelly, St. i England, Wales, Sh.
og 3 M. S. Ø. f. Caermarthen, ved en
Vig af Caermarthen Bugten. 8,710 I. (1851). Kulværker,
Kobber, Bly- og Sølv-
miner, Pottemagerier. Betydelig Udforfel af
Kul. Skibsfarten udgjorde i 1857: udenrigs Fart
Indgaaende 450 Skibe af
25,000 K. Lst.; Udg.^ 405 Skibe af 16,700 K. Lst.;
indenrigs Fart Judg. 1,541 Sejl-skibe as 41,500
K. Lst. Bestuvning og 93 Dampsk. af 6,600 K. Lst.;
Udg. 2,976 Sejlsk. af 106,800 K. Lst. og 86 Dampsk. as
6,200 K. Lst. - L. sender et Medlem til Underhuset.
Llanera, Flk. i Spanien, Asturien, Pr.
og 1 M. fra Oviedo. 3,150 I. (1852).
Llanes, St. i Spanien, Astnrien, Pr. og 12^
M. Ø. t. N. f. Oviedo, ved Gascogne
Bugten. 15,620 I. (1852). Havn. Fiskeri,
Skibsbyggeri.
Llansyllin, Flk. i England, Wales, Sh. og 3
M. N. t. V. s. Montgomery. 1,116 I.
(1851). L. sender i Forening med andre Smaastæder et
Medlem til Underhuset.
Llanidloes, St. i England, Wales, Sh., og 4
M. V. S. V. s. Montgomery, ved Severns h. Br. 3,045
I. (1851). Uldma-
nufakturer, Garverier. Kobber- og Bly-miner. L. sender
i Forening med Mout-gomery og andre Smaastæder et
Medlem til Underhuset.
Llanos, St. paa den spanske Ø Palma, en af de
Canariske Øer. 4,967 I. (1852).
Llanos (.^ 1^^ ^^., Sletter) er i en stor Deel af
Sydamerika et Fællesnavn for store, lave og flade
Græssletter. Saa-ledes kaldes ogsaa Sletterne
S. f. Pilco-mayo Llanos deManso. Men ved Llanos
i snevrere Forstand menes de Sletter, som have
Andesbjergene og Venezuelas Kyst-bjerge i Vest og
Nord, Guayanas Bjerge i Syd og Øst, og som vandes af
Oriuoco og dens Bifloder, as hvilke Guaviari, Meta,
Arauca og A p ur e ere de største. Det er sande
Stepper, som bestaa af to ligesom ved en Isthme
(Nygranadas Llanos) forbundne Dele, en nordøstlig,
fra Ori^ nocos Delta til Bjergene Øst for Mara-
311 Llanos.
caibosøen, og en sydvestlig, omkring Ori-nocos
nævnte Bifloder og mellem Andes de Bogota og
Parimabjergene. Tilsammen
ere de vel omtrent 17,000 [_]M. Disse
vidtudstrakte Sletter have en saare ubetyde-lig
Højde. Denne (der er maalt i Cala-bozo ved Orinocos
Bfl. Guarico, i el Pao længere mod Ø. og ved
Metas Udløb i Orino-co) overstiger neppe 250-300
F. Desaa^sag er Flodernes Fald meget ringe, en svag
Vind kan bringe dem til at strømme opad. Endnu
mærkeligere end deres ringe Højde er deres store
Vandrethed, der danner en mærkelig Modsætning til
den gamle Verdens Ørkeners Uregelmæssighed. Ofte
seer man paa 30 [_]M. ikke en Ophøjning paa 1 Fod,
og dette Fænomen er aldeles fremherskende fra Orinocos
Delta til Villa de Arauca. .^ Mesa de Pavones er der
ingen blot 5 Tommer høj Gjenstand. Dog iagttager den
opmærksomme Rejsende to Slag^ Forhøjninger, Mesas og
Bancos. Mesas ere hvælvede Plateauer, idet Sletten
lidt ester lidt stiger op til en Hvjde af 10^12 F.^
og derpaa, ligeledes næsten umærkelig, sæn-ker sig
til den anden Side. Saa lave disse Mesas end ere,
danne de dog Vandsksellene
mellem de store Floder. Bancos skille sig
fra Mesas deri, at de ere virkelige Klipper, brudte
Lag af Sandsteen eller Kalksten,
der pludselig hæve sig op af Llanos (der
nemlig bestaa af en rød Sandsteen, ovenpaa hvi.ken
ofte findes Kalksteen og ovenpaa denne stundom Gips
blandet med Mer-gel), men kun 4^5 F. D^res Overflade
er fuldkommen horizontal, og det er kun ved deres
Udkanter, at man bliver opmærk-som paa dem. Llanos
erebevoxede med Græs,
i Almindelighed 9^10 Tommer høft men
ved Floderne endog 4 Fod. Det er blandet med
Dicotyledoner, som Turnera, Malva-cea og nogle
følsomme Mimoser. Op over disse hæve sig, undertiden i
Grupper men i Almindelighed enkeltstaaende, Palmetræer
(1^1.^ .^^1^ 1.^1.^ r^1, Piritupalmen og Mauritia), af
hvilke Mauritia^ der giver saavel Føde som Klæder, er
den eneste, der yder nogen rigttg Skygge, og tilmed,
da den er grøn hele Aaret igjennem, veder-kvæger
Øjet. Disse Træer findes næsten kun ved Floderne
og ved de stillestaaende Sumve med halvraadent
Vand, der hyppig ere behoede af Zitteraal. Blandet
mellem Palmerne findes undertiden Proteaceen ^.^
^1^.. Spanierne kalde Llanos pa^ Grund af d^res
Vandrethed og Vegetationens Sær-egenheder meget
betegnende .^..^ ^ ^r^ (Urtehavet). - ^ den tørre
Tid er Heden næsten utaalelig, sjelden falder
Thermome-tret under 22°; i Marts, som dog ikke er
den varmeste Maaned, observerede Hum-
boldt en Middelvarme af 24°5; ved Vind-
stød steg Heden undertiden til 32°. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
