Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Asuero.
udtørres Alt, Planterne blive til Støv,
Jorden sprækker, Pattedyrene løbe om som rasende
for at føge Vand, medens Slanger og andre Amfibier
grave sig ned i Slam-men ved Floder og Sumpe for der
at 1igge i Dvale. Intet ligner Luftens Reenhed fra
December til Februar, paa Himlen sees
ikke en Sky, bestandig blæse østlige eller
nordøstlige Vinde. Men henimod^ Enden af Marts
forkynder Regntiden sin Ankomst ved smaa elektriske
Udbrud og hyppigt Vind-
stille, aforndt ved sydlige og sydvestlige Vinde.
.Ved Orinoco begynder Regntiden mod Slut-mngen af
April og vedvarer til Oktober. Da faaer Alt et andet
Udseende. Hurtig overtrækkes Llanos med et grønt
Teppe, men snart stige ogsaa Floderne og over-svømme
det lave Land, saa Dyrene svøm-mende maa søge
Bancos eller det Højeste af Mesas. Amfibierne kaste
den bl^dgjorte Jord af sig og føge paany deres Rov,
me-dens Jaguaren speider efter sit fra Træerne. Llanos
høre i politisk Henseende deels til
Veneznela, deels til Nygranada; de beboes
af Creoler, Indianere og Blandinger, der især
ernære sig ved de store Hjorder af Heste
og Hornkvæg, som græsse paa Slet-terne.
(r.)
Llanrwst, Flk. i England, Wales, Sh.
og 3 M. V. t. S. f. Deubigh, ved Con^ way. 3,984
I. (1851).
Llantrissent, Flk. i England, Wales,
Glamorgan Sh., 2 M. N. V. f. Cardiff. 1,007
I. (1851).
Llerena, St. i Spanien, Estremadura,
Pr. og 14 M. Ø. S. Ø. f. Badajoz^ 4,990
I. ^1852). Bispesæde. Silkeavl, Klædefabri^
kation, Garveri. Uldhandel.
Llobregat, Fl. i Spanien, udspringer paa Pyrenæerne,
gjennemløber Pr. Bar-cellona og falder i Middelhavet
S. f. Staden Barcelona.
Lluch Mayor, St. i Spanien, paa Øen
Mallorca, 3 M. N. t. Ø. f. Palma. 7,749 I.
(1852). Uldmanufakturer, Brænderier. Lo, Saint,
St. i Frankrig, Hvst. i Dpt.
La Manche, 35 M. V. t. N. f. Paris. 9,768
I. (1856). Uld- og Kniplingsmanu-
fakturer. Kejserligt Stutteri. Loanda, San Paolo
de, St. paa
Vestkysten as S. Afrika i Landet Angola, Hvst. i
Portugisernes Besiddelser, 8° 50
s. Br. 8,000 I., hvoraf 7 ^ 800 Hvide.
Bispesæde. Usundt Ktima.
Loango er et Rige i Nedreguinea af en ubekjendt
Udstrækning. Nogle paastaa, at
det strækker sig fra Cap Lopez (0^ 44^ f. Br.)
mod S. til Floden Kongo, og bestaaer af forskjellige
Vasalstater, af hvilke Majumba og Loango ere de
vigtigste; Andre paastaa, at det ikke naaer til Floden
(se Kongo), og atter Andre regne dets Udstrækning
kun fra Majumba i N. til Malemba i S. (c. 31/2°
til 51/2° s. Br.). Ved Kap Lopez er Kysten
lav, bred, opfrldt med Laguner og Sumpe^ fydligere
træde Bjergene nær hen til Kysten, der ofte
er romanttsk skøn. Om Befkaf-fenhed, Klima og
Produkter gjælder det Samme, som er sagt ved Kongo;
dog bemærkes, at her er mindre Kobber, men meget og
fint Jern, som Indbyggerne for^ arbejde ^med større
Konst, end man ellers finder i disse Egne. Indbyggerne
ere fom i Kongo, men Nogle af dem (især Mandongoerne
Ø. f. Kabinde) skulle være mindre træge, og herfra fik
man ogsaa i Slavehandelens glimrende Tid de stær-keste
og smukkeste Slaver. Befolkningen er tynd, da Landet
er affolket ved Slavehandel og Despoti. Religionen er
som i Kongo. Handelen er ikke ubetydelig, hvorvel
Lau-det ikke har en eneste ordenlig Havn; selv
Malemba har kun en aaben Rhe.^. - Statsforfatningen er
ikke a^ene despo-tisk, men Regenten æres som enGnd;
den, der seer ham spise eller drikke, straffes med
Døden. Høvdingerne, der med uind-skrænket Magt herske
over det menige Folk, ere hans Slaver. Til Gjengjæld
sørger han for, at de regelmæssige, aarlige Regn-
tider ikke ndeblive, og holder i den Anled-
ning højtidelige Fester med mange
Ceremo-nier. Arv^ølgen er forunderlig, som faa
mange Steder i Afrika; Regenten esterføl-ges af sin
næstældste Broder, eller, hvis en saadan ikke findes,
af fin ældste Søsters ældste Søn. - Staden Loango,
der egen-
lig hedder B u a l l i , ligger paa et rødt, fjernt-
glindsende Fjeld, 3/4 M. fra H^vet, under
4° 39 s. Br. og 29^30° ø. L. Husene i
den store Stad (2 M. i Omkreds) ere alle beskyggede
af Palmetræer. Fordum gik her-fra den største
Deel af Slaveudførselen til de franske K.lonier;
nu er der baade en-gelske og nordamerikanske
Fakt^rier. Udfør-sel^gjenstandene sandel herfra svm
fra M a-
jumba (^Boliger), under 3^ 22’ n. Br., og fra det
temmelig stærkt besøgte M al em b a
ere fornemmelig Elfenbeen og Nilhestetæn-der, Gummi,
Farvetræ og Kopal. (r).
Loano, Flk. i Sardinien, Div. og 8 M. S. V. f. Genua,
ved Genua Bugten.
3,000 I.
Lob No or, en Steppesø i den Chinesiske Pr. Tian
Schan Nanlu, 10 M. lang og
8 M. bred, optager Fl. Yarkiang.
Lobau, en af Donau dannet Ø, 1 M. Ø. f. Wien. Mærk.lig
ved Franskmænde-nes Overgang over Donau 1809.
Lobenstein, St. i Renss Schleiz, 21/2
M. S. V. f. Schleiz. 2,500 I.
Lobios, St. i Spanien, Galicien, Pr.
og 7 M. S. f. Orense. 3,152 I. (1852).
Lobos, en Gruppe af Smaaøer i S.
Amerika, ved Patagoniens V. Kyst, 52° f. Br.
.Lobos de Afuero, en Gruppe af Smaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
