Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lobos de Tierra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landon.
London.
Afstanden mellem Londonbroen og Havet er i lige Linie
omtrent 9 M., men ad Flo-den 13. Denne Beliggenhed
er sortrinlig. Var London bleven bygget højere op
ad Floden, vilde den have mistet den uvurdeer-lige
Fordeel, som en sortrinlig Havn giver;
- Fartøjer af hvilkensomhelst Størrelse
kunne gaa tilDeptsord; de paa 1,400 Tons til
Blackwall; de paa 800 til St. Katharine
Dokkerne; - var den bygget nærmere Havet, vilde den
have været mindre snnd og mere udsat for fjendtligt
Angreb. Floden er ved Londonbroen 650 F. bred; den
har der 5 Timer Flod og 7 Timer Ebbe; Hnrtig-heden
er i Gjennemsnit op ad ^ M., nedad
3/4 M. Lige ovenfor det Sted, hvor Virk-
ningen af Ebbe og Flod ophører, fører Them-sen en
Vandmængde as 1,224 K. F. i Se-kunden, altsaa i en Dag
omtrent 100 Mill. K. F. Over den føre 7 Broer, nemlig
(fra V. t. Ø.) Vauxhallbro (9 Buer af Støbejern; 860
F. lang; Omkostninger 2,700,000 Rdl.); Westminsterbro
(byg-
ges nu istedenfor deu ældre; bliver 9 Buer;
914 F. lang); Hungerfordbro, en smuk Hæugebro, der ^
har kostet 11/2 Mill. Rdlr.;
den præg.ige Waterloobro (9 Buer;
1,242 F. lang; Omkostninger 9 Mill. Rdlr.);
Blackfriarsbro (9 Buer; 995 F.; Omk. 1^ Mill. Rdlr.);
Southwarkbro (kun 3 Buer; 660 F.; Omk. 7^
Mill. Rdlr.);
den nye Londonbro (5 Buer, 920 F.; Omk., naar
Anlæget af nye Gader til Broen regnes med, henved
18 Mill. Rdlr.). Her-til kommer Batterseabroen i
Chelsea,
og den 1,200 F. lange Tunnel, der med Bekostning af
5,400,000 Rdlr. er gravet
under Themsen, lidt nedenfor London Docks. Der
er saaledes anvendt henved 50 Mill. Rdlr. paa den
faste Forbindelse mellem de to Staddele. - Londons
Udstrækning er overordenlig stor. Den tætte Masse
af Huse strækker sig fra Ø. t. V. omtr. 11/2 M. med
en Bredde af 1 M.; men, hvis de ydre Staddele, der
lidt efter lidt blive smal-lere og mindre bebyggede,
regnes med, da
er Lænden godt 3 M. og Bredden 2. Det,
som Englænderne forstaa ved ,,Hovedstaden^
- ^ m^o^i^ - udgjorde i 1841
omtreut 34,000 Tdr. Land (3,4 [_]M.); men
i 1851 næsten 59,200 (henved 6[_]M.);
var Staden en Cirkel, vilde dens Diameter være
omtrent 2^ M. .^ Det er i det Hele en sund Stad;
især den nordlige Deel, der skraaner mod Floden;
thi London er bygget paa tør Grund (Leer og Sand), er
udmær^. ket drænet, har Overfl^dighed paa godt Vand,
er holdt særdeles reen, og har i Themsen med dens
Ebbe og Flod en nnder almindelige Forhold fortrinlig
Kloakrenser. Middeltemperaturen er 8^,^) og saaledes
fordeelt: Januar 1,^; Februar 3,4; Marts
4,4; April 6,.^; Ma^ 10,4; Inni 12,^; Inli 13,8;
August 13,^; September 11,4;
Oktober 8,4; November 4,^; December 3,o. Kjøbenhavns
Sommer er 0^ varmere end Londons (13°,^), men dens
Vinter er 3°^ koldere. Londons Regnmængde er 25^;
bekjendt er den stærke Taage, hvormed det især falder
ind om Vinteren. - Den ældre
Deel af Staden er City; hertil kom i Middelalderen
South w ark ogiBegyudel-
sen af den nyere Tid Westminster. Si-den er der
paa alle Sider kommet nye Staddele til, ja London
har opslugt hele store Stæder, der nu regnes til
Hovedsta^ den (til dens ^^.^^.^ ^tr^ ^.1 1^r.^^
^^.^). Den er nu bleven den største Stad paa Jorden,
og rimeligvis den folkerigeste, der nogensinde har
existerer. Folketælling har ikke fundet Sted før
1801, saa at Angivelser af Folkemængden i tid-ligere
Perioder kun bero paa mere eller mindre rimelige
Beregninger. Ganske upaa-lidelige ere de, ifølge
hvilke London i 1170
skal have havt 40,000 I. og i 1377 omtr.
350,000; derimod synes Stadeu mod Slut-ningen as det
17de Aarh. at have havt
over 1/2 Mill. I. (530,000.^), og i Midten af forrige
henved 700,000 I. (676,000^).
Efter Pariserfreden (1763) blev Tilvæxten
mærkelig; efter 1780 blev den betydelig^ 1796 var
det første Aar, i hvilket Fødsler-
nes Antal oversteg Dødsfaldenes. ^ vort Aarh. have
Fødslerne givet et bestandig stigende Overskud,
og Tællingerne udviste følgende Resultat:
^fter de engelle .Meteorologer. ^e Ann..
folkemængde.
Aarlig Til.o.
^edoede
.^nse.
^ndv. i hvert
Td. ^d.
.^ndv. vaa
958,863 1,138815 1,378,947 1^654,994 1,948,417
2,362,236
1,88
2
c. 260,000 c. 300,000
7,5
34,000 59,200
57^
40
1851
Siden 1851 har der ikke været Census, men, hvis
Øvrighedernes Beregninger holde Stik, var der den
1ste Jan. 1857 omtrent
2,616,000 Indvaanere i omtrent 350,000
Huse. As Europas 53 Stater er der 38, som ikke
have saa mauge Indvaanere, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
