- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
343

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malembe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Malembe.

313

Malmøhus.

n. Br. og mellem 90° 30’ og 91° 30’ ø. L.

Gruppen bestaaer af mange Tusinde smaa Koraløer,
as hvilke de største neppe ere 1/4 M. i
Gjennemsnit. Øerne, der kun hæve sig faa Fod over
Havet, ligge indesluttede af kredsformede eller
aflange Koralrev, Atol-ler, der beskytte dem mod
Havets Voldsom-hed. .^ disse Rev findes enkelte
Aabninger, der afgive Passage for Skibe og Baade;

Vanddybden indenfor dem er 20 til 30

Favne. Antallet af disse Atoller er 14,

hvoraf 13 N. f. Linien. De ligge paa en

lang Sandbanke, og mellem dem findes enkelte Kanaler,
der ere dybe nok til at kunne passeres as Skibe,
der fra Vest søge Ceylon og den Bengalske Bugt. De
vig-tigste af disse Kanaler ere Æqnator Kana-len,
Halvandengrads K. (den bredeste og fik-kreste),
Kollumandu K. og Kardiva K. Øerne ere bedækkede
med Inngle, der indeholder mange smukke Træer, som
det indiske Fi-gentræ, Kandutræet, Brødsrugttræet og
flere. Paa nogle as Øerne dyrkes lidt Majs, Sukkerrør,
Bomnld og Hirse. Kokuspalmen dyrkes meget omhyggelig
og dennes Frugt

1 Forening med Fisk afgiver Befolkningens

vigtigste Fødemiddel. Befolkningen, 150,000 til
200,000 i Tallet, ere Muhamedanere, der

have et eget Sprog og Alfabet. De staa under en egen
Sultan, der residerer paa den største Ø, Mali eller
Maldiva, som er

c. 11/2 M. i Omkreds.

Malembe, se Loango.

Malesherbes, Flk. i Frankrig, Dpt.

Loiret, Arr. og 21/2 M. N. Ø. s. Pithiviers.

1,500 I.

Malestroit, Flk. i Frankrig, Dpt. Morbihan, Arr. og
11/2 M. S. s. Ploermel. 1,800 I.

Malghera, se Venedig.

Malgrat, Flk. i Spanien, Catalonien,

Pr. og 8 M. Ø. N. Ø. s. Barcelona. 2,836 I. (1852).

Malicorne, Flk. i Frankrig, Dpt. Sar-the, Arr. og 2
M. N. f. La Fl^che. 1,400 I.

Malings, se Mecheln.

Mallen, Flk. i Spanien, Aragonien,

Pr. og 8 M.N.V. s. Saragossa. 2,191 I.

Mallicollo, se Hebriderne, Ny.

Malling, Flk. i England, Kent Sh.,

2 M. V. s. Maidsto.^e. 2,021 I. (1851).

Mallorca, den største as de Baleariske

Øer i Middelhavet, mellem 39° 20 og 39° 57’ n. Br. og
mellem 20° og 21° 10’ ø. L. 66[_]M. med henved 200,000
I. Øen

er bjergsuld og har Punkter,^ der naa op

over 4,000 F.; den østlige og sydlige Deel

har det jevneste Terrain. Klimaet er me-get mildt og
Jordbunden er overordenlig frugtbar. Der frembringes
Hvede, Byg og Havre, fortrinlig Vin, en stor Mængde
Oliven, Humle, Apelsiner, Citroner, Hon-

ning, Hamp, Uld og ubetydelig Silke. De sædvanligste
Husdyr ere Muldyr, Æsler,

Faar, Geder, Hornkvæg og Svin. As Mine^ ralprodukter
findes Skifer, forskjelligfarvet Marmor, Sandsteen
og Kalk, og endeel Søsalt tilvirkes i Lagunerne. Øens
Hvst. er Palma. Mallow, St. i Irland, Pr. Munster,

Sh. og 31/2 M. N. N. V. s. Cork, ved
Fl. Blackwater, 5,436 I. (1851) foruden
2,084 i Distriktsarbejdshuset. Stærkt be-søgt
^Sundhedsbrønd. Saltværk. M. sen-der et Medlem til
Underhuset.

Malmaison, se Rueil.

Malmedy, St. i Preussen, Rhinpr.^

vindsen, Rgbz. og 5 M. S. s. Aachen, Kr.

af s. N. 3,965 I. (1855). Læder, Klæde,

Papir, Sæbe. Sundhedsbrønd.

Malmesbury, St. i England, Wilt-shire, 8
M. N. N. V. f. Salisbury. 6,998 I. (1851). Her var
i Middelalderen et rigt

og berømt Abbedi. M. sender et Medlem til
Underhuset. Malmk^ping, en ubetydelig Flk. i Sver-

rig, Nykoping Lån, 6 M. N. t. V. s. Ny-k^ping. 337
I. (1855).

Malmø, St. i Sverrig, Hvst. i Mal-møhus Lån, ved
Østersøen, 31/2 M. Ø. S. Ø. s. Kjøbenhavn. 15,808
I. (1855) mod 13,087 I. (1850). M. er Sæde sor Låns-

bestyrelsen, har en lærd Skole, en Naviga^ tionsskole
og en Filialbank. Blandt dens

offenlige Bygninger ere de vigtigste: 3Kir-ker; det
gamle Slot (paa hvilket den skotske Grev Bothwell
tilbragte sine sidste Aar og

døde 1576) benyttes nu til Forbedringshus;

Raadhuset, Sindssygehuset, Arbejdshuset, Theatret,
Cellefængslet og de militære Byg-

ninger. Her er en Garnison af det skaanske
Husarregiment. St. har en god Havn, der i senere
Aar er betydelig udvidet, og en Dok. Der drives en
i Forhold til Sta-

dens Størrelse ikke ubetydelig Handel; i 1855
udskibedes 227,000 Tdr^ Korn, 800 Skpd. Jern og endeel
Trælast. Handels-

flaaden udgjorde i .s. A. 52 Fartøjer af

2,819 Læster. Malmøhus, Lån i Sverrig, indbefatter

den vestlige og sydlige Deel as Skaane, og omgives
af Kattegattet, Sundet, Østersøen

og Christianstad Lån. 83,^ [_] M. med 268,664
I. (1855) mod 253,084 I. (1850).

Lånet er et Sletteland, der dog paa enkelte Punkter
asvexler med Klipper, saaledes

Kullen mod N. V. og Romleklint S. Ø.

f. Lund. Det indeholder flere Søer, af hvilke de
betydeligste ere Ring, Vomb,

Søfde, Borringe og Næsbyholm Søer. Af

Aaløbene ere ^de vigtigste Rønne Aa, der løber mod
N. V. gjennem Christianstad

Lån til Kattegattet, og Reflinge Aa, der salder i
Sundet. Agerdyrkning er Lånets

Hovederhverv og har i de senere Aar gjort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free