Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marokko.
354
Marokko.
Marokko (Mogreb el Aksa .^: Øen i det yderste Vesten)
er den nordvestlige Del af Afrika, der mod N. har
Middelhavet og Gibraltarstrædet (Kysten i lige Linie
......... 55
M.); mod V. Atlanterhavet (over 110
M.); mod Ø. Algier; mod S. uafhængige Berberstater
og Ørkenen. Den ligger mel-
lem 30° og 36° n. Br. og mellem 73/4° og 17° ø. L. Da
der ikke er bestemte Grændser mod SØ. og tildeels
mod S.,
lader Størrelsen sig ikke bestemme ; den an-
slaaes vel rimeligst til 12,000 [_]M. ^
Henseende til den naturlige Beskaffenhed
falder Landet i 4 Dele. 1) En i Ter^
rasser mod Ø. fra Atlanterhavet opstigende Slette. Den
er frugtbar, vandes af en Del Floder (fom Te n fist;
Morbea, 48 M.; Sebn, 33 M.) og naaer lige til Høje
Atlas, hvor f. Ex. Ma-
rokko ligger 1340 F. over Havet. 2) Hoved-
bjergmassen, som vi kalde H ø j e Atlas, men de
Indfødte Schebel nt Teldsch ^:
Sneebjergene, hvorvel den højeste Top,
M il t si n (10,700 Fd. ^), undertiden, skjøndt
sjelden, skal være uden Snee. Atlas gaaer
fra Kap Schehr i en Bue mod Ø. N. Ø. og N. Ø. til
Floden Mulvia (87 M.),
der i Bjerglandet strømmer mod N. Ø. til
Middelhavet. (Se iøvrigt ,,Atlas^). Vi vide ikke,
om denne Bjergmasse staaer i Forbindelse med 3)
det nordlige Bjerg-land. Dette begynder ved
Gibraltarstræ-det, hvor Forbjergene Spartel og Ceuta
(2,800 F.) stige ^stejlt op af Havet, gaaer
derfra 18 M. lige mod S., drejer derpaa
lige mod Ø. og danner et, 8 M. bredt,
men lidet bekjendt Bjergland, der mod N. styrter ned
i Middelhavet med prægtige, stejle Klipper og mod
Ø. naaer lige til
Mulvia. Det kaldes Ris (Errif) og dets
Toppe synes ikke at være højere end
3^4,000 F. 4) Den Marokkanske
S aha r a ligger hinsides Atlas. Der ere Oaserne
Figuig; Tasilet (lelt), Kara-vanernes Samlingsplads;
Tebelbelt o. fl., foruden de frugtbare Egne ved
Flo-derne G hi r og Drah. Den sidste løber først mod
S., drejer derpaa modV., gjen-uemløber en Ferskvandssø
(D eb a i a) eller Sump (Schatl), og falder efter
et Løb paa 150-200 M. i Atlanterhavet, omtrent 36
M. fra Marokkos Sydgrændse. - Klimaet er i det Hele
tempereret og sundt ved Kysten og i den vestlige
Slette, hvor Ther-mometret sjelden falder under 4°
eller stiger
over 23-26°, hvilket deels foraarsages ved
Søvindene, deels derved, at Atlas er en Mur mod de
hede Ørkenvinde, som dog undertiden ere en Plage og
Ulykke især for de fydlige Provindfer. .^ Bjerglandet
er der koldt, om end ingensteds evig Snee (f. o.);
hinsides Atlas er Klimaet i det Hele som
i Ørkenen. Regnen salder i den vestlige
Deel fra Oktober til Marts (Beltet for Vin-
terregn), men den er hverken hyppig eller stærk;
ved Kysten i Gjennemsnit 29 T. Marokko har en
lavere Temperatnr end det øvrige Berberi; i Tnnis er
Aarsvarmen 16° 1; i Algier 17°, men i Tanger kun 14°
4. - Den nordlige og vestlige Del
har en yppig Vegetation, hovedsagelig af
samme Art som de øvrige Middelhavslande, men Landet er
langtfra veldyrlet. Den almindeligst dyrkede Kornsort
er Durra, der afgiver Hov^dnæringen for den ikke
velhavende Del af Befolkningen, desuden
høstes Mass, Ris, Hvede og Byg. Ogsaa Tobak, Bomuld,
Sesam, Hamp, ^forskjellige
Slags Bønner og Ærter samt mod S. Henna ere Gjenstande
for almindelig Dyrk-ning. Der haves Sydfrngter, især
mange Mandler, og mod N. Vin. Antallet af Træer, der
yde Olie og Gummi, er bety-deligt. Paa Atlasbjergene,
navnlig paa deres vestlige Skraaning, er der
udstrakt^ Skove af immergrønne Ege (især Korkskove),
Valdnøddetræer, Olietræer, (især Argan-træet mod
S.) Pinier, Cedre, Lærketræer, Aleppofyrren. .^
den marokkanske Sahara er Vegetationen ligesom i
Berberiets andre Oaser (s. Sahara); Daddelpalmen
spiller her den vigtigste Rolle. - Af vilde Dyr
findes Løver, Hyæner, Losfer, Ulve, Vild-. svin,
vilde Bøfler, vilde Æsler, Aber (især i Rif). .^
de sydlige Distrikter Antiloper
og Strudsen. Af Husdyr haves fortrinlige Heste, saavel
af den berbiske fom af den arabiske Race; en stor
Mængde Kameler:^ godt Hornkvæg (især i den nordlige
Deel af Sletten), og især fortrinlige Faar og Geder,
udmærkede ved deres Ulds Hvidhed og Finhed. Floder
og Havet have Overflø-dighed paa Fisk. Biavl er
almindelig. Undertiden foraarfage Græshopper stor
Ødelæggelse i de fydlige Provindser. -..
Af Mineralriget findes Jern, Blr^ Tin, Kobber,
Antimon og Salt, dog kjende vi Landet kun lidet i
saa Henseende. De^
rigeste Kobberminer findes i det sydligste^
Landskab, Sus, ved Teselegh og Tarudant.^ Her skulle
Floderne ogsaa være guldførende^
- Beboernes Antal lader sig ikke nøjagtig
bestemme, men synes at være omtrent 8-9^
Mill. De bestaa hovedsagelig af Berber^
og Arabere, men heller ikke Antallet as dem kunne
vi bestemme. Berberne an.. slaaes til 3^ Mill. De
ere Landets Urbe-. boere og ere delte i to Stammer
A m a-zirgherne^og Schelukkerne, fom tale^ det famme
^prog, men i faa forskjellige Dialekter, at de have
Møje med at forstaa hinanden. De første leve i hele
Rif og i Nordmarokko, hvor de meest ernære sig ved
Kvægavl; de have Haar, Hudfarve og An-. sigtstræk
fom Europæernes, slanke og stærke Legemer; ere tapre
indtil Forvovenhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
