- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
357

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marlow ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marqnise.

357

Marshall.

Af Landpattedyr fandtes ved Europæerues Ankomst kun
Svinet og Rotten; nu ere europæiske Husdyr førte
dertil og trives vel. Af Fugle er der ikke faa,
og Havet har

Overflødighed paa Sælhunde, Skildpadder, Fisk,
Krebsdyr o. f. v. De oprindelige Be-

boere ere Australmalajere, og Mar-qnesanerne ere
netop de stærkeste og skøn-neste af disse. De have en
Ansigtsvinkel omtrent som Europæernes, eu Hudfarve,
der hos Kvinderne ikke er mørkere end Provennernes,
og et særdeles velskabt og senestærkt Legeme. De
levede under en aristokratisk Forsatning, vare komne
saavidt, at de dyrkede flere Planter (s. o.) og havde
nogen Kunstfærdighed; men de stode som Sømænd tilbage
for andre Øers Beboere. De havde de bekjendte, over
alle Malajøerne udbredte Skikke, navnlig Tatovering,
hvori man her havde naaet den største Færdig-hed, og
Tabu. Deres Sæder vare meget løse , og de fortærede
de dræbte Fjender. ^1843besatteFranskmændene disse saa
heldig mellem Amerika, Asien, og Australien beliggende
og paa Havne rige Øer, og især siden den Tid

er Misfionsvæsenet (begyndt 1827) gaaet

fremad. Men Befolkningen kan lige faa lidt her som paa
Sandwichsøerne taale den europæiske Civilisation og
gaaer hurtig tilgrunde. Isølge Missionærernes Indbe-

retning i 1857 var den suuken til ikke 6,000, der
levede paa 6 af de 12 Øer,

nemlig paa Nukahiva, (1,200 I.); Hivaoa

(2,500); Fatuhiva (940); Uapoa (500);

Tahuaka (500): Uaguha (300). Der var 10 Missionærer.
(^)

Marquise, Flk. i Frankrig, Dpt. Pas

de Calais, Arr. og 2 M. N. Ø. f. Bou-logne. 2,300 I.

Marradi, Flk. i Toskana, 6 M. N. Ø. f. Florents. 2,000
I.

Mars d’Egrenne, Saint, Flk. i Frank-rig, Dpt. Orne,
Arr. og 1 M. fra Dom-front. 2,400 I.

Mars de la Briére, Flk. i Frankrig,

Dpt. Sarthe, Arr. og 2 M. fra Le Mans.

1,800 I.

Mars Diep er Navnet paa den Hav-arm, som skiller
Nordholland fra Øen Texel.

Mars Doutillé, Saint, Flk. i Frank-rig , Dpt. Sarthe,
Arr. og 3 M. S. Ø. f. Le Mans. 2,500 I.

Marsa Suza, en Havn i Afrika ved Middelhavet,
Tripolis, ved Foden af Bar-kas Platean.

Marsac, Flk. i Frankrig, Dpt. Puy de D^ne, Arr. og
1 M. S. f. Ambert. 3,700 I.

Marsal, St. i Frankrig, Dpt. Meurthe, Arr. og 1
M. Ø. S. Ø. f. Ch^teau Salins.

1,800 I. Befæstet. Marsala, St. paa Sicilien, Pr. og
4 M.

S. S. V. f. Trapani, ved Middelhavet.

25,000 I. Betydelig Vinhandel. Store

Saliner. Stadens Havn blev i det 16de Aarh. ødelagt
af In an d’Austria, for ikke at tjene de tyrkiske
Korsarer som Tilflugtssted. Marsanne, Flk i Frankrig,
Dpt. Dr^me, Arr. og 21/2 M. N. Ø. f. Montélimart.

1,600 I. Silkeavl.

Marsberg, St. i Prenssen, Pr. West-

phalen, Rgbz. og 71/2 M. Ø. t. N. f. Arns-berg. 3,702
I. (1855).

Marschendorf, St. i Østerrig, Bøh-

men, Kr. og 51/2 M. N. Ø. f. Gitschin. 1,400 I.

Marseillan, St. i Frankrig, Dpt. Hé-

rault, Arr. og 31/2 M. Ø. ft Béziers, ved Kystføen
Thau. 3,700 I.

Marseille, St. i Frankrig, Hvst. i
Dpt. Rh^nemundingerne, ved Middelhavet, 90 M.

S. S. Ø. f. Paris. 233,817 I. (1856).

M. bestaaer af en ældre og en nyere Deel

og tæller en stor Mængde prægtige Byg-

ninger, mange Pladser med herlige Vand-

spring, og talrige smnkke Spadseregange.

Den er Sæde for en Biskop, Hovedkvar-teer i den
9de Militærdivision , har en Mønt, en kejserlig
Tobaksfabrik, en stor Mængde Undervisningsanstalter,
mange Sel-skaber sor Videnskab, Konst,
Indnstri, Han-del osv., store Hospitaler,
Vajsenhus, Filial af den franske Bank, flere
Assurancekom-pagnier. M. staaer i Jernbaneforbindelse
med Paris og i Dampskibsforbindelse med

de vigtigste Havne ved Middelhavet og At-

lanterhavet. M. har en overordenlig ud-viklet
Industri. Foruden de Forretnings-grene,
der altid sølge en stor Handelshavn, maa især
fremhæves Sæbesyderierne (aarlig Produktion c. 21
Mill. Rdlr.), de chemiske Fabriker, Oliemøllerne,
Bomnldsspinderierne, Sukkerrassinaderierne,
Garverierne, Papir-fabrikerne. St. driver
en overordenlig ud-strakt Haudel. Den har 2
fortrinlige Havne, der forsvares ved Forterne paa de
foran-liggende Smaaøer. Skibsfart.

Indenrigs Fart (1854).

Antal.

K. Lst. 156,400 156,000

Judg. ..... 4,441

Udg. ...... 4,182

Udenrigs Fart (1855).

Judg. ..... ^ 6,010 521,300

Udg. ...... ^ 5,393 478,000

M. skal være grundlagt 600 Aar før Chr.

af en Koloni as Phokæere. Marshall, 1) Flk. i de
Forenede Stater

i N. Amerika, Texas, Hvst. i Ety. Harri-son, 50
M. N. t. Ø. f. Galveston. 2) Flk.

i Michigan, Hvst. i Cty. Calhoun, ved Ka-

lamazoo, 7 M. S. V. f.Lansing. 2,500 I. (1853).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free