Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mauron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meanx.
365
Mecklenburg Schwerin.
fortrinlige Heste opdrættes og sælges til høje
^Priser. Sh. deles i 19 Baronier. Hvst.
Trim. Der sendes 2 Medlemmer til Un-^derhuset.
Meaux, St. i Frankrig, Dpt. Seine et
Marne, Hvst. i Arr., 61/2 M. N. N. Ø. f. Melun,
ved Marne. 10,491 I. (1856). Bi-spesæde, prægtig
Kathedralkirke. Bomulds-
manufakturer, Garverier. Betydelig Haudel
med Korn, Meel og Ost.
Mechanicsburg, 1) Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Pennsylvania, Cty.
Cumberland, 1M.V. f. Harrisburg. 1,000 I. ^2) Flk. i
Ohio, Cty. Champaigu, 7 M.
V. f. Columbus. 1,200 I. Uldmanusaktur.
Mecheln, fransk Malines, St. i Bel-
gien, Pr. og 3 M. S. t. Ø. f. Antwerpen,
ved Dyle. 31,371 I. (1856). Erkebispe-
sæde, katholsk Seminarium, Konstskole, Thea-ter,
Raadhus, prægtig Kathedralkirke. Fa-brikation as
Hatte, udmærkede Kniplinger,
Bomulds- og Uldstoffer, Læder, Lærred,
Naale, Papir, Maskiner osv. Store Bryg-
gerier. Betydelig Handel. Store Kvæg-markeder. M. var
indtil 1804 en Fæst-ning.
Mechoacan, en af Staterne i detMexi^ kanske Forbund,
omgiven af det Stille Hav, Colima, Xalisco,
Gnanaxuato, Queretaro,
Mexiko og Guerrero. 1,246 [_] M. med 491,677
I. (1850). Landet er bjergsuldt
og gjennemfures af Udløbere fra Plateauet
Anahuac. Bjergene ere rige paa Metaller og her
bearbejdes flere Sølvminer. Store Skove med mange
fortrinlige Træforter be-dække Bjergenes Sider,
i hvis Dale findes
^ypperlige Græsgange. Saavel forskjellige
Kornarter som Sukkerrør, Bomuld, Indigo og mange
herlige Frugter trives fortræffe-lig. De vigtigste
Floder ere Balsas langs
Ø. og S. Grændsen med Udløb i det
Store Ocean og Lerma langs N. Grændsen med Udløb i den
store Chapala Sø. For-uden denne Sø, af hvilken kun
en Bugt strækker sig ind i M., findes her flere andre
af betydelig Udstrækning. Hvst. Mor el i a med 25,000
I.
Mecina de Buenbaron, Flk. i Spa-nien, Pr. og 9
M. Ø. S. Ø. f. Granada.
^,630 I. (1852).
Mecklenburg Schwerin, et Storher-
tugdømme i Nordtydskland, omgivet af Øster-
søen mod N., den preussiske Pr. Pommern og
Htgd. Strelitz mod Ø., den preussiske
f^. Brandenburg og Kgr. Hannover mod .,
Htgd. Lauenbnrg, det strelitziske Fstd.
Ratzeburg og Fristaden Lubecks Gebet mod
V. 244^ [_]M. med 542,148 I. (1858).
Landet hører til den nordtydske Sletle; omtrent
midt igjennem det med Retning mod V. N. V. gaaer
en Landryg, der danner Vandskjellet mellem Elben og
Østersøen og har enkelte Punkter, der naa op mod 600
F.
over Havet. De vigtigste Floder ere: El-ben, der paa
en kort Strækning berører S. Grændsen. Den optager
herfra Elde, Sude, Boize og Steckenitz. Til Østersøen
flyde Stepenitz paa Grændsen af Ratze-burg, den
sejlbare Warnow forbi Rostock og Warnemunde, Rechnitz
paa Grændsen af Pommern, og Peene, der flyder ind i
Pommern. Af de talrige Indsøer ere de
betydeligste Muritz Søen, 21/2 [_]M., og
Søerne ved Malchow, Plau, Krakow og Schwerin. Flere
tildeels betydelige Kana-ler tjene til at fremme
Kommunikatio-
nen i Landet. Dets sydlige Deel gjen-
nemskæres af Hamborg^Berliner Jernbanen, til hvilken
slutter sig Jernbanen fra Rostock til Hagenow med
Sidebane til Wismar. M. er væsenlig et agerdyrkende
Land og
dets Jordbund i det Hele taget meget frugt-
bar og fortrinlig dyrket, men alle nær-mere Angivelser
om Produktionens Omfang mangle, ligesom Statistiken i
det Hele ta-get staaer paa et meget lavt Trin. Hvede
og Rug ere Hovedsædarterne. Overalt i Landet^ findes
fortræffelige Enge. Antallet af Husdyr augives af
Statistikeren v. Reden
til 77,623 Heste, 269,975 Stkr. Hornkvæg, 1,181,083
Faar og 128,373 Svin. Indn-
strien staaer paa et temmelig lavt Trin, udentvivl paa
Grund af det meget ind-skrænkende Laugsvæseu. ..^ 1855
fandtes i Landet 2 Bomuldsmanufakturer, 118 Bræn-
devinshrænderier, 113 Bryggerier, 4 Cicho-
riefabriker, 22 Eddikefabriker, 1 Papirfa-
brik, 1 Sukkerrafiuaderi, 202 Teglværker, 18
Tjærebrænderier, 1 Saltværk, 1 Gips-
værk og 2 Brunkulværker. ^ Rostock og
Wismar drives endeel Skibsbyggeri. Han-
delen er temmelig betydelig; der udføres
især Korn, Uld, Smør og Ost, Kvæg og
Heste. Befolkningen er ovenfor angivet for
1858. Den udgjorde 541,091 (1855), 536,724 (1850),
516,079 (1845), og 494,530
(1840). Medens Tilvæxten i Femaaret fra
1840 til 1845 var 4,4 pCt., var den i det
næste Femaar kun 4,o og i det sidste kun 0,8. Grunden
hertil ligger ikke i et ringere Over-
skud af Fødsler over Dødsfald, men i til-
tagende Udvandring. Af Befolkningen levede
i 1858 177,397 t 40 Stæder, 14,156 i
Stædernes Landdistrikter, 205,143 paa Do-mæner og
Krongodser, 136,405 paa Rid-
dergodser og 9,047 paa Klostergodser. Be-
folkningen er af vendisk Herkomst; Folke-
sproget er plattydsk. Befolkningen hører
næsten udelukkende til den lutherske Kirke;
Antallet af Jøder er lidt over 3,000. Fol-
keundervisningen staaer paa et efter tydske
Forhold temmelig lavt Trin; derimod er
der sørget bedre for den højere Undervis-uing. .^
Rostock er et Universitet (32 Do-center og 97
Studereude i Vintersemesteret
Bibliothek paa 80,000 Bd. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
