Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meuselwitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mildenhall.
380
Milit^rgr^ndsen.
Antal.
Drægtigh.
K. Lst.
74
10,000
22
3,500
Antal.
^estnvn.
K. Lst.
773
13,800
391
72,800
1,223
22,100
302
61,200
Mildenhall, St. i England, Suffolk Sh., 7
M. N. V. f. Jyswich. 4,374 I. (1851). Kornhandel.
Miletin, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 3
M. Ø. S. Ø. f. Gitfchin, ved Bi-stritz. 2,000 I.
Mileto, St. i Neapel, Calabria Ultra
11. 7 M. S. V. f. Catanzaro. 2,000
I. Bispesæde. Milford, St. i England, Wales, Sh.
og 11/2 M. V. N. V. f. Pembroke, ved
Milford Havens N. Kyst. 2,837 I. (1851). Stærkt
besøgte Søbade. Stadens Rhe-deri ejede i 1857 152
Fartøjer af 5,700 K. Lst.
Skibsfart 1857:
Udenrigs Fart:
Ind. . .
Udg. . .
Indenrigs Fart:
Indg. Sejlskibe . .
,, Dampskibe . Udg. Sejlskibe. . .
,, Dampskibe.
Bugten Milford Havender rummelig, sikker og altid let
tilgængelig, saaat den benyttes meaet svm Nødhavn.
Milford, 1) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Massachusetts, Cty. Worcester,
7 M. S. V. f. Boston. 3,000 I.^ 2) Flk. i Connecticut,
Cty. New Haven, 10 M.^S. V. f. Hartford, ved Long
Island Sund. 1,500 I. God Havn for Skibe paa 100
K. Lst. 3) Flk.
i New Jersey, Cty. Hunterdon, ved Dela-
ware, 6 M. N. N. V. f. Trenton. 800 I.
Bro over Fl. 4) Flk. i Pennsylvania, Hvst. i
Cty. Pike, ved Delaware, 29 M.
N. Ø. f. Harrisburg. 5) Flk. i Delaware, Cty. Keut,
4 M. S S. Ø. f. Dover. 2,000 I. Livlig Handel. 6)
Flk. i Michi-gan, Cty. Oakland, 8 M. N. V. f. De-
troit. 800 I. Uldmanufakturer.
Milhau ell. Millau, St. i Frankrig, Dpt, Aveyron,
Hvst. i Arr., 7 M. S. Ø.
f. Rodez, ved Tarn. 10,150 I. ^(1856).
Handskemannfakturer, Garverier,
Silkespin-derier. Handel med Uld, Læder, Ost og Vin.
Milhaud, Flk. i Frankrig, Dpt. Gard, Arr. og 1
M. S. V. f. N^mes. 1,800 I.
Miliana, St. i Algérie, Pr. og 12
M. S. V. f. Algier. 5,300 I., hvoraf 3,700
Indfødte. Vigtig Militærpost. Særdeles
frugtbar Omegn.
Militello, St. paa Sicilien, Pr. og 5
M. S. V. f. Catania. 7,000 I.
Militsch, St. i Preussen, Pr. Schlesien, Rgbz. og 7
M. N. N. Ø. f. Breslau. 2,839 I. (1855).
Militærgrændsen er den lange smalle Landstrækning,
som udgjør det Østerrigske
Monarkies ^. Grændse mod Tyrkiet. Den
støder imod V. til det Adriatiske Hav, mod
N. til Kroatien, Krain, Slavonien og Voj-vodina,
mod Ø. til Siebeubi.rgen ogWal-lachiet, mod S. til
Serbien, Bosnien og
Dalmatien. 609,5 [_] M. med 1,066,272 I. (1857)
foruden det regulære Militær. Grænd-
segebetet er deels Højland, deels Lavland. Højlandet
hører til 4 forskjellige Systemer .^
1) den vestlige Deel mellem Adriaterhavet
og Bosnien har en Middelhøjde af 2,000 F.
og indefluttes mod V. og Ø. af to Bjerg-kjæder,
Vellebit laugs Kysten (højeste Punkt over 6,000
F.) med stejle, sønder-revue og nøgne Klippevæge, og
Store og Lille Kapella mod Ø. (højeste Punkt henimod
6,000 F.) med jevnere, skovbe-voxet Affald. Landet
mellem de to Kjæder har en meget uregelmæssig
Overflade med en Mængde isolerede Bjergpartier og
dybe Dale og Kløfter. Øst for Kapella mellem
Unna og Kulpa sænker Bjerglandet sig
gradvis ned mod San Floden. 2) U^koker
Distriktet, der ligger isoleret mellem Civil
Kroatien og Krain, hører til Karstlandet (fe
Krain og Litorale). 3) En Deel af
Warasdiner Grændsen mellem Civil Kroa-
tien og Civil Slavonien er opfyldt af Ud-
løbere fra Alperne, ikke over 2,000 F. høje. 4)
Banatgrændsens østlige Deel hører til Karpathernes
Gebet og hæver sig paa Grænd-
sen af Wallachiet op mod 7,000 F. Lav-landet falder
i 3 Hoveddele: 1) den 2 til
4 M. brede meget frugtbare Drauflette.
2) Saufletten, hvis østlige Deel ligner en
frngtbar Have og 3) den Ungarske Slette i den
vestlige Deel af Banatgrændsen, af-vexlende frugtbar,
sandet og sumpig. Flo-derne i den vestlige Deel
ere deels korte rivende Kyststrømme, der falde i
det Adria-tiske Hav, deels saadanue, der tabe sig i
underjordiske Fordybninger. .^ den øvrige Deel af
Landet er Donau Hovedfloden, til hvilken alle de
andre flyde. San dan-uer Grændsen mod Bosnien og
endeel af Serbien og falder i Donau ved Belgrad.;
dens betydeligste Bfll. ere her K n lp a og Unna fra
h. S. og ^llova fra v. S. Drau skiller Warasdiner
Gebetet fra Un-garn. Theifs, Temes, Karafch og Czerna
falde i Donaus v. Br. i Banat-græudsen. Landet har
flere Mineralkilder,
af hvilke de betydeligste ere Herknleskilderne
ved Mehadia, 22 Svovlkilder af 18° til 51°
R.; Herkuleskilden leverer i Timen over 5,000
Kub. F. Vand. Klimaet er
strengt i Bjerglandene; selv i Lavlandet har det
aldeles Fastlandskarakteren med strenge Vintre og
meget varme Somre. Omtrent 79 pCt. af Landet er
produktiv Overflade og heraf er igjen 30 pCt. Ager-
land, 1 pCt. Vinland, 17 pCt. Haver og Enge, ligesaa
meget Græsgang og 35 pCt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
