- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
381

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meuselwitz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Milit^rgr^ndsen.

381

Milo ell. Melos.

Skov. Hovedsædarten er Majs; derefter Hvede, Havre,
Rug og Byg. Af Grøusa-ger dyrkes meest Kaal, Græskar
og Meloner. Vin- og Frugtavl drives overalt hvor
Jord-bund og Klima tilsteder det. Af Frugttræer dyrkes
især Svedskeblommer, hvoraf der tilberedes den i disse
Egne berømte Slibo-vitzer Brændevin. Af Handelsplanter
dyr-kes Hør, Hamp og Tobak. Kvægstanden

udgjorde i 1851: 184,000 Heste, 447,000
Stkr. Hornkvæg, 968,000 Faar, 144,000 Geder, 577,000
Svin. Bjergene indeholde Jern og Bly og noget Guld
og Sølv,

men Bjergværksdriften er ubetydelig. Det samme
gjælder om Industrien, der væsen-lig indskrænker
sig til Husflid, fom udøves af Kvinderne, og om
Handelen. Befolk-ningen hører for Størstedelen til
den fla-viske Stamme (831/2 pCt., nemlig Kroater

51 pCt., Serber 32 pCt., Czecker og Slo-

vaker 1/2 pCt.). De øvrtge ere Rumæner

(12 pCt.), Tydske (4 pCt.) og Magyarer,

Albanesere, Italienere og Jøder (1/2 pCt.). Kroaterue
bo V. s. Illova; Serberne mel-lem Illova og Karasch og
Rumænerne Ø. s. denne Fl. Størstedelen af Kroaterne
ere Katholiker, Serberne og Rumænerne høre til den
ikke uuerede græske Kirke. Dette Land har en ganske
ejendommelig Organi-sation, der er nøje knyttet til
dets Bestem-melse, at yde Forsvar mod pludselige
Ind-sald og at danne en Kordon mod Pestsmitte og mod
Snighandel. Befolkningen er deelt i Familier med en
patriarkalsk Forfatning. Siden 1850 eje Familierne
Grunden, men

kunne ikke fælge det egenlige Stamgods.

Flere saadanne Familier eller Grændsehnse danne en
Grændse Kommunion. Blandt disfe er der 12 Stæder
med egenKommu-nalsorfatning, som kaldes Militær
Kommu-niteter. Disse ere undtagne fra Forplig-telsen
at leve i Huskommuuiouer og have en meget indskrænket
Grundbesiddelse. Alle vaabendygtige Grændsebeboere
ere værne-

pligtige fra det 20de Aar. Grændsesoldaten

erholder as Staten Beklædning, Bevæbning og Munition,
men Sold kun i Krigstid. Naturligvis staaer kun en
ringe Deel af

den tjenstpligtige Befolkning i stadig Tje-

neste. Grændsekordonen har følgende Ind-retning:
Langs Linien ere Vagthuse (Tschar-

taker) for 4, 8 eller 12 Mand, de sidste

tillige med 1 Underofsiceer. Bag denne^ yderste Linie
ligge Officeerposterne, hver med en Allarmstang og
en Baune. Ingen tør passere Grændsen uden at melde
sig ved en Post; de, som komme fra tyrkisk Side,
henvises til Qnarantaineanstalter. Grændsesoldaten
er i Regelen kun paa Vagt hver 3die Uge og forsynes
da med Levnets-midler af Huskommunionen. Vagtholdets
Styrke retter sig ester Omstændighederne,

5,000, 7,000 til 11,000 Md. Den hele

Grændsehær kan stille 100,000 Md. sor-

trinlige Soldater. De ovenfor omtalte Militær
Kommuniteter deeltage ikke i Grænd-sebevogtningen
, men ere underkastede den sædvanlige
Værnepligt. Administrationen er indrettet efter de
militære patriarkalske For-hold. Flere Kommunioner
danne et Kom-pagnidistrikt , 12 Kompagnidistrikter
et Re-gimentsdistrikt. Hele Landet deles i 2 Mi-litær
Kommandoer, den kroatisk-flavoniske med Hovedkvarteer
i Agram og den bana-tisk-serbiske med Hovedkvarteer
i Temesvar. Hin deles i 12 Regimentsdistrikter og 7
Mi-litær Kommuniteter og denne i 4 Regi-mentsdist.,
1 Bataillonsdist. og 5 Militær Kommuniteter.

Millas, Flk. i Frankrig, Dpt. Øst Py^

renæerne, Arr. og 2 M. V. f. Perpignan.

2,300 I.

Millbury, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Massachusetts, Cty. Worcester,

8 M. V. S. V. f. Bostou. 2,000 I.

Milledgeville, St. i de Forenede Sta-ter i
N. Amerika, Hvst. i Georgia, ved OconeeFl., 116
M. S. V. f. Washington. 3,500 I. Smukt Statshus,
Arfeual. ^ Omegnen rige Bomuldsplantager.

Millernburg, 1) Flk. i de Forenede Stater, i
N. Amerika, Pennsylvania,. Cty. Dauphin, ved

Susquehanna, 5 M. N. t. V. f. Harrisburg. 2) Flk. i
Kentucky, Cty. Bourbon, 10 M. Ø. f. Fraukfort. 600
I. 3) Flk. i Ohio, Hvst. i Cty. Holmes, 15
M. N. Ø. f. Co-

lumbus. 1,000 I. Jernstøberi.

Millerstown, 1) Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Pennsylvania, Cty. Lebanon, 4
M. Ø. f. Harrisburg. 1,000 I.

2) Flk. i Peunsylvania, Cty. Perry, ved Juniata,
5 M. N. V. f. Harrisburg. 800 I.

Millersville, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Pennsylvania, Cty. Lancaster,

8 M. S. Ø. f. Harrisburg. 600 I.

Millery, Flk. i Frankrig, Dpt. Rhvne, Arr. og 2
M. S. f. Lyon. 1,600 I. Vinavl.

Millesimo, Flk. i Sardinien, Div. og 7
M. Ø. f. Cuneo. 1,400 I. Napoleons

Sejer over Østerrigerne 1796.

Milliéres, Flk. i Frankrig, Dpt. la

Manche, Arr. og 2 M. N. f. Coutances.

1,500 I.

Millville, Flk. i de Forenede Stater i

N. Amerika, New Jersey, Cty. Cumberland, 13
M. S. S. V. s. Trenton. 1,600 I. Store

Glasværker. Milly, St. i Frankrig, Dpt. Seine et

Oise, Arr. og 3 M. Ø. f. Etampes 2,200 I.

Milo ell. Melos, en græsk Ø i Arki-

pelagus, en af Kykladerue, ligger 21 M.

S. S. Ø. s. Athen. 1^ [_] M. med^c. 4,000 I.

Øen er bjergfuld og vulkansk, men indehol-der
Strækninger as overordenlig Frugtbar-heo. Hvede, Byg,
fortrinlige Meloner, maadelig Vin, Olie, Honniug og
Vox. As

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free