Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniato, San ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mirandola.
384
os Montes, ved Tua, 5 M. N. Ø. f. Villa Real. 1,500
I.
Mirandola, befæstet St. i Modena,
4 M. N. Ø. ^f. Modena. 9,000 I. Bifpe-
sæde. Silke- og Uldmanufakturer. Mirano, Flk. i
Østerrigsk Italien, Pr.
og 3 M. Ø. N. Ø. s. Padua. 3,000 I.
Mirebeau, 1) St. i Frankrig, Dpt.
Vienne, Arr. og 31/2 M. N. V. s. Poitiers. 2,700
I. 2) M. sur Béze , Flk. i Dpt. C^ d’Or, Arr. og 3
M. Ø. N. Ø. f. Dijon. 1,500 I.
Mirecourt, St. i Frankrig, Dpt. Vos-ges, Hvst. i Arr.,
4 M. N. V. f. Epinal. 5,194 I. (1856). Fabrikation
af Stryge-
og Blæseinstrumenter. Mirefleur , Flk. i Frankrig,
Dpt. Puy
de D^me, Arr. og 2 M. S. Ø. f. Cler-
mout Ferraud. 1,500 I. Miremont, St. i Frankrig,
Dpt. Øvre
Garonne, Arr. og 2 M. S. Ø. f. Muret. 1,400 I.
Mirepoix, St. i Frankrig, Dep. Ari^ge,
Arr. og 3 M. Ø. S. Ø. f. Pamiers. 4,500 I.
Uld- og Linnedmanufakturer, Jern- og
Steenkulsminer. Mirgorod, St. i Rusland, Gvt. og
.11 M.N.V. f. Poltawa. 6,418 I. (1851).
Miribel, Flk. i Frankrig, Dpt. Ain, Arr. og 3
M. S. Ø. f. Trévoux. 3,000 I.
Miropolje, St. i Rusland, Gvt. og 13
M. S. V. f. Kursk, ved Psiol. 7,651
I. (1849). Brænderier.
Mirow, Flk. ^Mecklenburg Strelitz, 21/2M.
V. S. V. f. Neu Strelitz. 1,400 I.
Mirpur, St. i Engelsk Ostindien, Sinde,
9 M. S. f. Hyderabad. 10,000 I.
Mirta, St. i Engelsk Ostindien, Rad-scheputana,
50 M. S. V. f. Delhi. 25,000 I.
Mirut, St. i Engelsk Ostindien, Prs.
Bengaleu, Pr. og 8 M. N. Ø. f. Delhi. 30,000
I. Militærstation.
Mirzapur, St. i Engelsk Ostindien, Prs.
Bengalen, Pr. as s. N., ved Ganges, 8
M. V. S. V. f. Benares. 80,000 I. Handel med Silke,
Bomuld, Indigo og Opium.
Mishawaka, Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Indiana, Cty. Saint Joseph, ved
Fl. St. Joseph, 28 M. N. t. V. f. In-dianapolis. 2,000
I. Jernstøberier, Uld-
manufakturer.
Miskolcz, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Borsod,
20 M. Ø. N. Ø. f. Pesth. 16,435 I.
(1851). Smuk protestantisk
Kirke. Vinavl. Misstnipi, se Hudsousbajlande.
Mississippi, N. Amerikas største Fl.,
udspringer i Staten Mmnesota, hvor den gjennemløber
flere Søer. Dens Kilde lig^
ger 1,680 engelske F. over den Mexikanske Bugt under
47° n. Br. og 78° 14^ v. L. og dens Udløb under 29°
n. Br., 71° 45’ v. L. Navnet Mississippi ^ ,,det
store
Vand^ burde rettere have været tillagt Mis-
souri, der ved Sammenløbet er den største af de
to Floder. Antages Missouri sor Hovedfloden,
da forekommer en famlet Flod-længde af 950
M. Ovenfor Sammenløbet er Mississippi Vande af en
mærkelig Klarhed, men nedenfor bliver Flodens Vand
overorden.. lig uklart og indeholder en stor Mængde
faste Substantser. De betydeligste Bfll. fra h. S.
til Mississippi ere Minnefota eller St. Pe-
ters, Des Moines, Missouri, Arkanfas og
Red River og fra v. S. St. Croix, Wis-
consin, Illinois og Ohio, foruden en Mang-foldighed
af mindre Floder, hvoraf flere ere sejlbare i stor
Udstrækning. Mississippi har et Gjennemsnitsfald
af 27 Tommer paa en dansk Mil^ Dens Højde er paa
forskjellige Punkter sølgende i engelske Fod. (100
en-
gelske F. ^ 97^ danske F.); ved Kilden
1,680, St. Anthony Falls (det eneste be-
tydelige Fald) 856, Prairie dn Chien 642, Saint Louis
382, Ohios Munding 324, Natchez 86, Red Rivers Munding
76, New
Orleans 101/2. Middeldybden nedenfor Ohios
Udløb er 90 til 120 F. og Bredden fra 900 til 1,800
Alen. Middelhastigheden ue-denfor Missouris Udløb er
13 til 15 M. i Døgnet. En Mærkelighed ved M. er dens
overordenlig bugtede Løb, der ofte foregaaer i
Krumninger^ af 30 Gange større Længde end den direkte
Afstand mellem Punkterne, og saaledes bevirker en
svagere Strømning, hvorved Sejladsen lettes. En anden
Omstæn-dighed as stor Betydning er, at den flyder
fra N. mod S. og saaledes bliver Forbindelses-middel
mellem forskjellige Klimater, hvis Pro-duktiousforhold
den tjener til at udjevne. Denue Omstændighed har
ogfaa en modere-rende Indflydelse paa den aarlige
Foraarsstig-uing, idet denne ikke indtræder paa een
Gang fra hele Flo^gebetet, men til forskjellige Tider
efterhaanden som Foraaret rykker mod N.
Mississippi og dens Bfll., hvis Flodgebet
er henved 60,000 [_] M., befares nu i en over-ordenlig
Udstrækning med Dampbaade, hvis
Antal i 1855 angaves til 735 af 191,112 Tons
Drægtigh. (c. 70,000 K. Lst.). M.
danner ved sit Udløb et Delta paa 700 [_] M., hvis
Indre er opfyldt af skovbevoxede Mo-radser, som
oversvømmes ved Højvande. Selve Mundingerne ere meget
foranderlige og maa med overordenlige Bekostninger
ved-ligeholdes i den for Skibsfarten nødvendige
Dybde. Mississippi, en af de sydlige Stater i
den Nordamerikanske Union, omgiven mod N. as
Tennessee, mod Ø. as Alabama, mod S. af den Mexikanske
Bugt og Louifiana, mod V. as Louisiana og Arkansas
med
Mississippi fornGrændse. 2,218 [_]M.med ^05,948
I. (1850). Den større vestlige Deel as Staten salder
ned mod Misfis-
sippi, som herfra optager talrige Floder, as hvilke
de betydeligste ere Ya^oo med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
