Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniato, San ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moldau.
391
Moldau.
teland, hvor vidtudstrakte Egne, bedækkede med den
fortrinligste Humus, og derved
lige skikkede til Agerdyrkning og til Kvæg^
avl, asvexle med steppeagtige Strækninger;
det ligner i det Hele Sydrusland. ^)Lan-
.det Ø. s. Pruth og N. f. den nord-ligste Donauarm er
læugst mod V. ligesom det forrige. Men langs Donau
og ^et Sorte Hav er det opfyldt af en Mængde Søer,
der tilsammen udgjør over 20 [_] M.
og ligge den ene Ø. f. den anden (Kag ul, 3 M. lang;
Inlputsch, næsten 7 M. l.; Katlabeg 31/2 M. l.;
Kitai 4 M. l.; den store Sasik eller Kunduk 5 M. l.;
Tschagaui, 5 M. l., bestaaende af tre, ved to snevre
Stræder forbundne Dele, og skilt sra Havet ved en
ganske smal Land-strimmel). Her asvexle Stepper
og Mo-radser med store Sivskove (langs Floder og
Indsøer). - Floderne. Donaus Nord-bred danner Grændsen
paa c. 20 M. Ved den ligger Galatz , Reni, Ismail og
Kilia. Sereth udspringer i Bukovina, men har
.paa 12 M. nær sit Løb i Moldau, dog saa-
ledes, at den paa de sidste 8 M., ^ inden .den falder
i Donau, danner Grændsen mod Valachiet. Længden er
c. 60 M.; den er sejlbar for Baade, og optager i
højre Bred fra Karpatherne Moldav a, der har givet
Landet Navn; Guldbistriz, Tatros og
Grændsefloden Pntna; i venstre Berlat. ^ruth kommer
fra Karpatherne; hører i sit Øvreløb til Galizien og
Bukovina; bli-ver Grændseflod mellem Rusland og Mol-
^au paa en Strækning af 28 M. i lige
Linie; gaaer mod S. Ø., S. til Donau. Længden, de
større Krumninger iberegnede, er over 80 M.; den er
sejlbar paa en be-
tydelig Strækning. ^ Største Biflod i højre
Bred er Schischa. Grændsefloden Inl-putfch salder i
Søen af samme Navn; i
Sasik falder Kagilnik. - Klimaet er
aldeles Fastlandsklima; Vinteren er lang og streng,
Floderne fryse til hvert Aar; Sommeren er trykkende
hed. .- Det bedste Kornland er Serethdalen; Landet har
Over-slødighed paa Heste, Hornkvæg og Faar; Skovene
levere ypperligt Gavntømmer; iøv-rigt ere Moldaus
Produkter ikke forskjellige fra de tilgrændsende
Landes. - Befolknin-gen angaves (efter en vistnok
meget nfuld-
stændig Tælling i 1850 til 1,254,447; regne vi nu
hertil Befolkningen i det 1856^ er-
hvervede Distrikt, der kan anflaaes til
^. 170000 Mennesker, bliver Totalbesolk-ningen
1,420-1,430,000, saa at der lever ^. 1,580 paa
[_]M. Den var i 1850 saa-
ledes sordeelt, at der i de 6 Distrikter, som udgjorde
Øvre Moldau (Tzara di Suss)
.og vare 300 [_] M., boede 597,089 (c. 2^000
.pr. [_]M.); i de 7 Distrikter, som udgjorde Nedre
Moldau (Tzara di Schoss) levede
^aa 435 [_] M. 657,358 eller c. 1,520
pr. [_] M. Hovedmassen af Befolkningen er af
romansk Herkomst (de kaldes Ru-mener, Rumaner,
Moldau-Vallacher); den taler det romanske Sprog og
har den græsk-katholske Religion. Desuden findes
der Bulgarer, faa i Tallet, S. f. Trajans-volden;
Armeniere (s. o.); Russere, i Stæderne ved Donan;
Grækere; Ung a-rer, med katholsk Religion; Jo d er og
endelig 120,000 Zigeunere. Disse
Sidste vare tidligere Livegne, og trods Lo-ven
behandles de endnu som faadanne. De maa forrette det
haardeste og simpleste Ar-bejde, og blive om Natten
jagede udenfor Stadsmurene, hvor de da om Vinteren
bo i underjordiske Hytter, af hvilke kun Taget rager
op over Jorden, men om Sommeren i Telte. De ere
fortrinlige Smede, Mu-rere, Kokke og Musikantere, men
berygtede som Tyve, Røvere og Mordere. - Ade-len,
Bojarerne, ejer næsten alle Jord-ejendommene,
medens den store Mængde af Agerdyrkerne leoer et
kummerligt Liv. Gejstlighedens Indflydelse er stor,
som over-alt hvor den græsk katholske Religion
her-sker. Borgerstanden har kun ringe Betyd-ning,
dog er der allerede velbefolkede Stæ-der, og med den
stigende Handel vil denne
Stands Indflydelse voxe hurtig og stærkt.
Saavidt man kan skønne^), findes der i Stæderne med
over 5,000 Indvaanere (14 i Tallet) omtrent 225,000
Beboere, saa at
Stadbefolkningen forholder sig til hele Be-
solkningen som 1 til 6,.^. - De højere Klasser
have tildeels erhvervet sig europæisk Dannelse - i
Jassy er der et ,,Kollegium^ og flere Trykkerier -,
men de ere derved kun yderligere fjernede fra den
øvrige Deel as Folket, der lever i dyb Uvidenhed,
og for hvis Undervisning der saa godt som flet
Intet gjøres. - Fabrikindustrien er uden Betydning,
men den indenlandske Han-del er ret levende, skøndt
der kun ere faa macadamiserede Veje; især er Jasfy
Sædet for en livlig Handel med Landets Produk-ter. Den
udenlandske føres for største De-len af Staden Galatz,
der især udfører be-tydelige Kvantiteter Korn. .^
1855, der rigtignok paa Grund af Krigen var et
hel-digt Aar, udførte denne Plads en Værdi
af 10^ Mill. Rdlr. (Grækenland 57 pCt.;
Østerrig 16 pCt.; Holland 10 pCt.; Sver-rig og
Norge 7 pCt. o. s. v.) og indførte for 51/2
Mill.^Rdlr. (England 40 pCt. ; Frank-rig 24
pCt.; Tyrkiet 23 pCt. o.s.v.). Den vigtigste
Udsørselsartikel var , som sagt,
Denne Beregning er givrt efter tv B^retnin.. ger. D^n
ene fin.^ ^hvs ^sar Bvlliae vg angaaer Bierne i d^t,
svm .^ar .^v^an før .i^^ .^en er sa^en^ ^el ^øi, o^
.^erfvr f.^r en Deel redneerel efter an.^re ^i.^e^
D^n anden er ^n fid^e rnsfif.e ^vue.^lung vg angaaer ^
B^er, svn. ^n^land maa^e afstaa
i 1^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
