Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molukkerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monsriei.
395
Mongoliet.
Monfrici, Flk. paa Sicilien, Pr. og 8
M. V. N. V. f. Girgenti. 7,000 I.
Mongallo, Havn paa Afrikas Østkyst,
10° 5’ s. Br.
Monghir, St. i Engelsk Ostindien, Prs.
Bengalen, ved Ganges, 18 M. Ø. S. Ø. f. ^atna 30,000
I. Mongoliet er Højlandet N. og N. V.
for det egenlige China. Allerede Kejserne
af det første ^Dynasti Han (206 f. Chr. til 238
eft. Chr.) udvidede det egen-lige Chinas Grændse ved
til det at lægge
en lang smal Landstrimmel, der nu gaaer
mod N. V. til ind i Songariet. Derved
veles Mougoliet i to Dele, ^) en større nordlig og ^)
en mindre sydlig.^. Den nordligeDeel grænd-
ser mod N. til Sibirien (mellyn 54° og
491/2° n. Br.) og mod Syd til det egen-lige China. Mod
V. gaaer den uden be-stemte Grændser over i Songariet:
almin-^elig sættes som Grændse en Linie fra
Irtyschs Kilde mod S. Heller ikke mod Man-
schuriet har den bestemte Grændser. Den ligger
saaledes omtrent mellem 40° og 50°
n. Br. og mellem 108° og 140° ø. L. Stør-
relsen synes at være henved 55,000 [_]M.
Mod N. har Landet de Mongolske
^g en Deel as de Sibiriske Grænd-
sebjerge, nemlig fra V. til Ø.: 1) en
Deel af Altai Oola .^: Gnldbjergene, N. s. Irtyschs
Ovreløb. 2) Tangnu Oola, først mellem Jenissei og
T.^s ind-til Kussuaulsøen, derfra mod S. Ø. indtil
Se-lenga. Den overstiger Sneelinien. 3)Ulan-gom
Oola, lidt S. f. den forrige mellem Tes^
og Djabekanfloden. 4) De Sajan-ske Bjerge
N. f. Jenisseis Øvreløb. ^5) Khangai fra Jenisseis
Kilder ogKns-sugnlsøen til Tulas og Kherlons
Kilder. 6) Kenteikhan ell. Khingan fra Kher-lons
Kilder, mellem denne Flod og Onon. Her er paa Solsiden
Dschingiskhans Føde-sted og hans Grav. Jovrigt kjende
vi disse Bjergkjæde meget ufuldkomment. -
Mod Ø. ligger Khingan (den manschnri-ske K.) ell. S
i olki Bjergene, en (8,000 F. ^)
os næsten ganske ubekjendt Kjæde, der i fy-
si..sk, men, som det synes, ikke i politisk Hen-
seende danner Mongoliets Østgrændse. - Mod S. er
derInschan, langs Hoangho; den kaldes af Mongolerne
Gardfchan, ^aaer
fra Ø. til V. og skal være høj (15,000 F. ^).
Fra dens vestlige Deel gaa^r A la s ch an
ell. Holanschan, der skal være betydelig lavere
end den forrige, mod S. langs Ho-angho til Kukunors
Sneebjerge. Disse Bjerge danne Sydgrændsen forGobi
(f. n.), men ikke for Mongoliet; thi til dette hører
ogsaa den nordlige Deel af det Land, Or-dos bebo,
og som omflydes af Hoangho i
dens Mellemløb. - Mod S. V. og V.
gaaer Mongoliet i Eet med Turfans og
Songariets Stepper. Paa disse Randbjerge udspringe,
især mod N., ikke saa Floder,
som Jotysch, Kildesloder til Ob, Jo-
nissei, Selenga (der optager Orghon og gaaer til
Baikalsøen), O u o n og K h e r-lon (Kerulun, der
danner Dalais ø e n) Kildefloder til Amur, Noni der
gaaer til Songari o. fl. Desuden længst mod N. V. Tes,
der falder i Søen Ubsa, og Dja-bekan, der gaaer til
Ar al n o or. - Lau-det mellem disse Bjerge er Gobi
(.^: Steppe uden Vand og Urter) eller Schamo (^:
Sandhavet) ogsaa Ta-Scha-m o (^: det store Sandhav),
hvorved dog Chineserne kun forstaa den midterste Deel,
medens vi bruge det om hele Mongoliets Steppe. Den
højeste Deel af denne Ørken ligger mod Syd og er
5,100 F. over Ha^ vet: Midten er en dyb Indsænkning
(kun 2,400 F.), der om Sommeren har Flyve-sand. Om
Orghons Kilder hæver det sig
atter til 4^5,000 F., og salder hinsides
dem r^ed til Baikalsøen. Den lavere Deel bestaaer
meest af Sand; der er kun faa, oaseagtig fordeelte
Græssletter. De højere Dele bestaa meest af Kiseljord
og Kisel, ovenpaa hvilken der i Nærheden af de
hyp-pige Granithøjdedrag fiudes Carneoler, Aga-ter
og Calcedoner i Mængde. Her er temme-lig udstrakte,
græsrige Sletter, paa sine Steder endog med Smaaskove,
især af r.^ dti^o ^.^^ pinusagtige Buske, Elmer,
mod N. Birk, Gran og Bævrepoppel, mod S. endog vilde
Mandel- og Ferskentræer. Mærkelig er den for Gobi
egne Busk Bu-durguna (en Rhododendrou.^). Hvad der
især gjør Gobi frygtet af de Rejsende, er
dens frygtelige Vinterkulde og i .^et Hele
den overordenlige Afvexling i Temperaturen det
Meste af Aaret. Inni og Inlt ere de taaleligste
Maaneder, dog kunne Nætterne være meget kolde. .^
September falde de varmeste Dage, men om Natten staaer
Thermometret under 0°. ^ Januar staaer i Byen Urga
Thermometret næsten altid
mellem -15° og -30°; ikke sjelden fryser
Kvægsølvet. Regn er almindelig i Rand-
bjergene ; Storme ere hyppige i hele
Gobi. Dyreriget. Der er en overordeulig Mængde
Heste, Kameler (ogsaa vilde) og et betydeligt
Antal Faarehjorder, men iøv-rigt intet Særegent,
naar undtages, at Ørkenen aldeles mangler Slanger,
Tud-ser, Fluer, Myg og Bremser. - ^. Den sydlige Deel
er det meget høje, men
lidet bekjendte Alpeland omkring Ku kun o or
eller den blaa Sø. Det gjennemstrømmes af Hoangho i
dens Øvreløb og desuden af Floder, der gaae mod V. og
N. V. ned til Turfans Stepper. Det mellem disse,
China og Tibet liggende Land er vel en 8 til 9,000
[_]M. Af Chineserne kaldes dets
Bjerge, der synes i 3 Hovedkjæder at danne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
