Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molukkerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mongrande.
396
^ Monopoli.
Overgangen fra Chinas Alpeland tilKyen-
lyn, med Fælledsnavnet Siveschan .^: Sneebjergene,
af Mongolerne derimod, i
hvis S agn de spille en vigtig Rolle, ^.^
^1^^^^^^ (^1.^ ^: de 13 Patriar-kers Højland. Det
er den ægte Rhabar-bers Hjem. - Mongolerne (se
1. D. Pg. 155) ere deelte i 3 Hovedstammer, som tale
hver sin Hoveddialekt af det mon-
golfke Sprog i mange Underdialekter; disse
ere: ^) Tshakhar (Scharra) og Kalkas M. d) Buriæterne
og ^) Ø lø tern e og Son g ar e r. Af dem boe i det
egent-
lige Mongoli Kalkas M. mod N. og S.;
Øløter og Songarer mod S^ V. og V. Det er et
Nomadefolk, der næsten altid er tilhest, ,,at gaae
vilde en Mongoler ansee for en Fornedrelse.^ De nære
sig af Faare-, Kameel- og Hesteavl. Stæder er der
faa af, den ægte Mongoler kalder dem ,^Fængs-ler.^
Folkemængden er ringe; de anslaaes
til 500,000 Inrter (Hytter, Familier)
eller maaskee 2 til 3 Millioner; menMou^ golerne ere
ogsaa udvandrede i Millionvis
til China, Tibet, Indien og Vestasien. De
deles efter deres O p rind el f e i Aimaks
(Horder, Klaner); men af Chineserne ere de militært
organiserede i 144 Bannere (Khoschun), der igjen
have militære Underaf-delinger og maa (eller maatte)
stille et vist Antal Ryttere. - Religionen er den la-
m ais k e; Oplysningen meget ringe, skjøndt
Mongolerne^ have deres eget Alfabet med 187
Skriftegn. - Paa Solsiden af Kenteikhan
fødtes Temudschin (Dschingiskhans i Spid-
sen for Mongolerne betvang han Mellem-asien og lagde
Grunden til det uhyre Rige, der ogsaa truede Europa
med Undergang. Hovedstaden Karakorum laa ved Orghon,
rimeligvis under 48° n. Br. og 120^ ø. L.
Men Riget adsplittedes fnart; ^Mongolkha-uen forjoges
1369 fra Peking, og medens
Mongolernes Navn naaede stor Berømmelse i det
fjerne Indien, bleve Beboerne af Mo-derlandet igjen
til vanmægtige Nomader, der højst vare istand til
Røvertog. Mod Slutningen af det 17de Aarh. gjorde
Øløth-fyrsten Goldan store Erobringer og forføgte
paa at samle hele Mongoliet, men han blev overvunden
af den chinesiske Kejser Kanghi, og siden den Tid
have Mongolerne hvldet Manschukejseren i Peking. Paa
Grund af Chinas Svaghed kunne Mongolerne imid-lertid
nu regnes for uafhængige; men der kommer en anden
Fjende fra N., nemlig Rusferne, der siges at
have taget Landet om Selenga og Orghon ^(c. 5^000
[_]M.), og som snart ville være Mongolernes Her-rer.
(r)
Mongrande, Flk. i Sardinien, Div.
og 8 M. N. N. Ø. f. Turin. 4,000 I.
Monheim, St. i Bayern, Pr. Schw
ben og Neuburg, 31/2 M. V. N. V. f. Nen^
bnrg. 1,400 I.
Monin, Munin, fe Bonin.
Monistrol, St. i Frankrig, Dpt. Øvre Loire, Arr. og
21/2 M. N. N. Ø. f. Ysfin^ geaux. 4,000 I.
Monléon Magnoac, Flk. i Frankrig, Dpt. Øvre
Pyrenæerne, Arr. og 5 M.
N. Ø. f. Bagn^res de Bigorre. 1,400 I. Monmonth, 1)
Sh. i det vestlige Eng-
land, omgivet af Glamorgan og Brecknock mod V.,
Hereford mod N., Gloucester mod Ø. og Severn og
Bristol Kanalen mod S.
27,1 [_] M. med 157,418 I. (1851) mod^ 134,368
I. (1841). Den sydlige Deel af
Sh. er saa lavtliggende, at den^ ved svære Diger maa
beskyttes mod Havet; forøvrigt er Landet bsergfuldt
(indtil 2,000 F.) og inde-holder navnlig mod V. meget
Kul og Jern.
De vigtigste ^Vandløb ere Wye paa Øst-
grændsen, Usk i Midten og Rumney paa
Vestgrændsen. Usks Munding danner etr god Havn for
de største Skibe. De falde alle i Severn og Bristol
Kanalen. Sh. har mange frugtbare Strækninger, navnlig
i Floddalene, og frembringer en rig Høst
af Hvede, Havre og Byg. De vestlige Di-^ strikters
Mineralrigdom (Kul, Kalk og Jern)
giver en stor Mængde Mennesker
Beskæf-tigelse. Sh. deles t 6
Hundreds. Hvst. Monmouth. Der sendes 2 Medlemmer til
Underhuset for Sh. og 1 for Staden M.
2) Hvst. i Sh. af s. N., ved Wye, hvor
den optager Munnow, 25 M. V. t. N. f.
London. ^5,710 I. (1851). Handel med
Tømmer og Jern. Smuk Omegn. Monnaie, Flk. i
Frankrig, Dpt. Indre
et Loire, Arr. og 11/2 M. N. Ø. f. Tours. 2,000 I.
Monnikendam, St. i Holland, Pr.
N. Holland, 13/4 M. N. Ø. f. Amsterdam, ved en Bngt
af Znydersøen. 2,759 I. (1853).^
Monomotapa, en Landstrækning i Øst
Afrika, S. f. Fl. Zambese, var tidligere et
mægtigt Rige, men er nu deelt i
Smaa-stater. Portugiserne have slere Etablisse-menter
her.
Monongahela, Fl. i N. Amerika, ud-springer paa
Alleghanybjergene i Virginia, slyder mod N. ind i
Pennsylvania og dan-ner ved Pittsburg med Alleghany
den mæg-
tige Fl. Ohio.
Monongahela City, forhen Willi-amsfort, Flk. i
de Forenede Stater r N. Amerika, Pennsylvania,
Cty. Washing-ton, ved Monongahela, 4 M. S. f. Pitts-
burg. 1 500 I. (1853). Glasværker.
Monopello, Flk. i Neapel, Abruzzo Citra, 2
M. S. V. f. Chieti. 3,000 I.
Monopoli, St. i Neapel, Terra di Bari, 51/2
M. Ø. S. Ø. f. Bari, ved Adriater-
havet. 17,000 I. Befæstet. Havn. Bispe^ sæde. Handel
med Olie, Bomuld og Uld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
