Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molukkerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montenegro.
400
Montepeloso.
eller Lovtschin ^: Jagtbjerget (4,150 F.) og Kutschi
Kom (6,930 F.). Kom
(anslaaes til 8,900 F.) menes at være det højeste i
de Din ariske Bjerge. De andre Bjerge ansees ikke at
naae til mere end
c. 3,500 F. Efter fin Beskaffenhed deles
Landet i tre Dele: ^) det høje
Bjerg-land. Ø. f. Floden Moratfcha, ^) den langagtige
Bjergmasse mellem de Dale eller rettere Kløfter,
hvori Moratscha og Seta løbe, og 3) det vestlige
la-ver e men lige saa vilde Land, det egent-lige
Tschernagora. Den østlige og mellem-ste Deel har
en Deel Vandløb, den vestlige meget faa; enkelte
Egne slet ingen, hvilket ikke er usædvanligt i de
dinariske Kalk-masser. Moratscha (fra Dormitor)
og Seta løbe sammen paa Grændsen afMontenegro og gaa
under Navn af Moratscha til Sku-tariføen (Sko.^ra Sø),
der begrændfer Landet længst mod S. Ø. Ellers er det
uden Indsøer. - Klima og Produkter
frembyde Intet, der er fynderlig forskjelligt
fra de omliggende Lande; kun er Montene-gros Klima
noget mere raat, og Frugtbar-heden er ikke saa
stor. Montenegrinerne vrive ogsaa kun paa enkelte
Steder Ager-dyrkning (vigtigst er Kartoffelavlen, der
er bleven almindelig i dette Aarhundrede), Kvægavlen
er almindeligere, men en stor Deel af Befolkningen
ernærer sig dog ved
Jagt, hvilken Beskæftigelse bedst passer til
dens Karakteer. Mærkelig er Rigdommen
paa Skildpadder. - Industri existerer
saa godt font ikke; derimod drives en efter
Omstændighederne ret levende Handel med Cattaro,
hvortil Montenegrinerne bringe Kvæg, Skildpadder
(20,000 Stkr. om Aaret), Ost, Vildt (ifær Fuglevildt),
Træ, Sumach^ blade o. s. v. Deres andre Naboer staae
de i et saadant Forhold til, at der ikke kan være
Tale om Handel. - Montenegrinerne ere vel omtrent
120,000 i Tallet. De ere af slavisk Herkomst^ og have
den græsk-katholske Religion, men denne har hver-
ken været istand til at udbrede Oplysning
blandt dem - thi de ere hø^st uvidende og overtroiske
-, eller til at formilde deres Sæder. De ere de meest
raae og vilde af alle slaviske Stammer. De ere ikke
lidt krigerske (man mener, at de kunne stille
20,000 Krigere) og have ofte kæmpet tap-
pert mod Tyrkerne og Albaneserne (til hvilke de nære
et indgroet Had, som rigelig bliver dem gjengjældt),
mindre mod Franskmæn-dene i Begyndelsen af dette
Aarh. og fe-nere mod Østerrigerne. De vare indtil
vore Dage førft og fremmest frie Mænd; der var og
er endnu aldeles in-gen Standsforfkjel i Montenegro,
hvorvel enkelte Familier naturligvis staae i større
Anseelse end andre. De danne Laudkommnuer (man kan
neppe sige, at de
have Landsbyer; Cettigne (Zettinje), de-res største
Stad, ,,har kun 20 Boliger, og af dem fortjene
neppe 2 Navn af Huse^),^ som tidligere valgte
deres Forstandere (Kniæser eller G av a rer). Disse
Kniæser udgjorde samlede den Folkerepræsentation,
som høslig kaldtes ,,det montenegrinfke S e n a
t^. Dette ndnævnte igjen de militære Befalingsmænd
eller Serdarerne, i Al-mindelighed blandt Voivoderne
(Klan-høvdingene). ^ Spidsen for Staten stod
tidligere en Biskop, hvis Værdighed var arvelig og
hvis Indflydelse ikke varringe, og et valgt verdsligt
Overhoved, Vla-
dik a, som kun havde lidet at sige. Men nu er
Biskoppens og Vladikaens Magt forenet i een
Person, og den nuværende Fyrste (Da n il o)
har derfor ogsaa langt større Magt end hans
Forgæn-gere. Montenegro er fra en Republik ble-ven
et Monarki (Fyrstendømme). Ifølge Konstitutionen af
23de April 1855 giver ,,Fyrsten^ ikke længere Love
i Høv-dingernes Navn, men efter Overeenskomst med
dent; han udnævner nn de militære Befalingsmænd
og Domerne. En Følge af denne Forandring er det
ogsaa, at der er givet en ny Lovbog, som er i
nogen-lunde Overeensst^ntnelse med Civilisationens
Grundsætninger. Montenegrinerne have i Navnet
været et tyrkisk Vasalfolk, og under-tiden have
de ogsaa betalt Trihut; men i Virkeligheden have
de altid været nafhæn-gige. De have altid været
berygtede for røveriske Indfald paa Nabogebeterne,
men især i vore Dage have d^res Paastand paa en
Gebetsndvidelse, under Paaskud af, at deres Land
ikke kan ernære dem, foraarsa-get blodige Kampe
mellem dent og Tyr-kerne. Især have de lagt an paa
at faae Distriktet Grahovo i Sydherzegovina, fordi
de derved vilde naae til Cat-tarobugten, som Tyrkiet
(Bosnien) be-rører paa omtrent 3/4 M. De have faaet
Medhold i deres Fremgangsntaade baade hos Østerrig
(der i 1853 forhindrede Omer
Pafcha fra at ødelægge dem) og hos Rus-
land, til hvilket de ^ føle sig knyttede ved
Herkomst og Religion, og som har brugt dem som et
Værktøi. ,,Fyrst Damlo^, som Montenegrinernes Høvding
kalder sig, faaer (eller fik i det Mindste til 1857)
en russisk Pension af 40,000 Rdlr.; hvns øvrige Ind-
tægter udgjorde i 1856 ^ 30,000 ^Rdlr.
Efterat han havde betalt Embedsmændene, var hans
Civilliste kun 26,000 Rdlr.
Montenotte, Ldsb. i Sardinien, Div. og 5
M. V. f. Genua. Franskmændenes Sejer over Østerrigerne
1796.
Montepeloso, St. i Neapel, Basilicata, 4
M. V. N. V. f. Matera. 4,600 I. Bi-spesæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
