Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mahren.
416
Møen.
Mahren, et af det Østerrigske Monar-kies Kronlande,
omgivet af Schlesien^ Un-
garn , Erkehtgd. Østerrig og Bøhmen. 404 [_] M. med
1,878,806 I. (1857)
foruden Militær. M. er et Højland, hvis Hovedfald
gaaer mod S. og hvis dy-
beste Punkter ligge i Midten fra N. mod S. Bjerglandet
bestaaer af: 1) det Bøh-
misk-Måhriske Plateau, der fra Bohmens Grændse sænker
sig ned mod Fl. March. Det danner Vandskjellet mellem
Nordsøen og det Sorte Hav, har overalt en bølge-formet
Karakteer, naaer kun lidet over
2,000 F. og synker til 800 .^ 1,000 F.;
højeste Punkt c. 2,500 F. 2) Gesenke eller
de Måhrisk-Schlesiske Bjerge mellem Måh-
ren og Schlesien er en Fortsættelse af
Su-deterne. Højeste Punkt Altvater (4,500 F.). Denne
Kjæde danner Bandskjellet mellem Østersøen og det
Sorte Hav. 3) De Måh-riske Karpather, hvis sydlige
Deel mellem Floderne March og Waag har en Middel-højde
as 2,000 F. med Punkter op mod
3,000 F.; de ere temmelig stejle og frem-
byde kun saa og vanskelige Øvergange. Den nordlige
Deel er Beskiderne, hvis
højeste Punkt Lissa Hora (4,060 F.) dog
ikke ligger i Måhren, men i Østerrigsk Schle-sien. Det
Indre as Landet er afvexlende
Højland, bølgeformet og Sletteland. Kun
paa to Steder fremtræde her betydeligere Højder som
isolerede Bjergpartier, nemlig Nikolsburger Bjergene
mod S. og Mars-bjergene V. s. March. Størstedelen af
Lan-det hører til Donaus Flodgebet, mindre Strækninger
mod N. derimod til Oderens. Hovedfl. er March, der
udspringer i Lan-
dets nordligste Deel og løber med sydlig
Hovedretning til Donau. Dens Længde er
40 M.; den deler sig i flere Arme og dan^
ner store Sumpe. Blandt dens talrige Bfll.
ere de betydeligste Thaya fra h. S. og
Betfchwa fra v. S. Thaya optager en
stor Mængde mindre Vandløb, af hvilke
det vigtigste er Schwarzawa, der igjen op-tager Iglawa
og Zwittawa. Egenlige Søer findes ikke, men derimod
en stor Mængde Damme. Af Mineralkilder findes over
50, hvoraf dog kun een varm. Klimaet er i det Hele
mildt, men naturligvis forskjelligt efter . Højden
over Havet. Agerbrug er Hovederhverv. Af den hele
Overflade var
i 1851 ^204,^ [_]M. Ager, 4,4 Vinland, 34,^ Eng
og Haver , 40,^ Græsgang, 105,.^ Skov, Resten 14,^
øde Land. Af
Sædarterne ere Havre og Rug de vigtigste, derefter
Byg og Hvede. Kartofler dyrkes i stor Mængde,
ligeledes Runkelroer Hør, Hamp og forskjellige
andre Handelsplanter. Kløver giver et stort
Overskud af Frø til Udførsel. Frugtavlen er paa
flere Steder betydelig, ifær Kirsebær og Blommer,
der tørres. Skovene bestaa deels af Løv- og
deels af Naaletræer og ere af stor Vigtig-hed for
Landet. For 1851 angives Pro-duktionen i Tusinde
Tønder til: Hvede 927.
Rug 1,850, Byg 1,003, Havre 2,125. Kvægstanden
udgjorde samtidig 109,300 Heste, 316,600
Stkr. Hornkvæg, 463,700 Faar, 45,700 Geder og 165,800
Svin^
De vigtigste Produkter af Mineralriget ere
Jern (c. 450,000 Ctr.), Steenknl, Alnn,
Grafit og forskjellige Skiferarter. Indu-strien
^staaer paa et ^ højt Trin, navnlig Fa-brikationen af
Klæde og andre Uldstoffer, Linnedvarer, Roesukker,
Jernvarer, Glas og Spejle. Samfærdselsmidlerne ere
fortrin-lige, over 70 M. Jernbane og 105 M. Chaussee;
derimod er Vandkommunikationen
ubetydelig. Af Befolkningen bører omtrent
^ til den flaviske Stamme, for det Meste Czecher
eller Vestslaver; Resten ere Tyd-skere og Joder
(c. 40,000). Den overvejende Deel af Befolkningen er
romersk Katholsk,
mellem 50,000 og 60,000 ere Evangeliske,
Halvdelen Protestanter og Halvdelen
Resor-meerte. M. fører Titel as et Markgrevskab. ^
1850 havde det 90 Stæder, hvoraf Hvst.
Brunn med 48,000 I. og 3, Iglau, Stern-berg og Olmutz,
mellem 10,00 ^ og 20,000 I. 181 Flekker og 3,029
Landsbyer. ^ Spid-
sen sor Forvaltningen staaer en Statholder, under
hvem Landet er deelt i 6 Kredse, Brikun , Olmutz ,
Neutitschein , Hradisch,
Znaim og Iglau. .^ gejstlig Henseende deles Laudet
i Erkebispedømmet Olmutz og Bi-
spedømmet Bruun; Protestanterne og de Resormeerte
have hver en Superintendent i Bruun, Jøderne en
Overrabbiner i Ni-
kolsbu.^g.
Malaren, eu betydelig Indsø i det øst-lige Sverrig,
mellem Laudskaberne Upland og Vestmanland mod
N. og Søderman-land mod S., indtager et Areal af 37
[_]M. Dens Kyster ere udskaarne i en talløs Mængde
Fjorde og Bugter og den indehol-der en Vrimmel as
større og mindre Øer
og Holme, hvis Antal angives til 1,300.
Forudeu Asløbet fra Søen Hjelmaren op-tager M. især
fra Nordsiden flere Vandløb
og har selv Asløb til Østersøen. Ved dens Bredder
ligge 8 Stæder, deriblandt Stok-
holm. Mockern, St. i Preussen, Pr. Sachfen,
Rgbz. og 4 M. Ø. t. N. f. Magdeburg. 1,760 I. (1855).
Slag 1813. Mockmuhl, St. i Wurttemberg, Kr.
Neckar, 8 M. N. N. Ø. f. Stuttgard. 1,800 I. Modling,
Flk. i Østerrig, Erkhtgd. Øster-
rig, Kr. Unter dem Wienerwalde, 4.^ M.
N. f. Wiener Neustadt. 4,000 I. Uld- og
Bomuldsmanufakturer. Mineralkilde.
Møen, en Ø i Danmark, ved S. Ø. Spidsen af Sjælland,
adskilles fra dette ved Ulffuud og fra Falster ved
Grønsund.
3^ [_] M. med 13,155 I. (1855) mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
