Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Neapel.
426
Neapel.
er omtrent 65,000 Præster, Munke og Non-ner, altsaa en
hellig Person paa hver 140 Mennesker. Deres Indtægter
alene i
Neapel ansloges i1820 t.l 131/2 Mill.
Rdlr., og de maa siden den Tid være stegne ikke
ubetydelig. Adelen er overor-
denlig talrig, og deu ejer den største Deel
af Jordejendommene, som ikke ere i Gejst-lighedens
Hænder. Der var for et Par Aar siden alene paa
Sicilien 61 Hertn-
ger, 117 Fyrster, 217 Marcheser, over 1,000
Baroner og over 2,000 simple Adelsmænd. Adelens
tidligere saa overorden-lig store Forrettigheder ere
i den seneste Tid indskrænkede noget, og Regeringen
har gjort nogle Forsøg paa at hæve Bondestanden. Men
det kan ikke
hjælpe synderlig, deels sordi Regeringen ifølge sin
Natur maatte frygte en oplyst Bondestand, og deels
sordi Alt i det despo-
tisk regerede ^Land manglede den fornødne
Fasthed. - Der er rigtignok 3 Universiteter,
endeel lærde Selskaber og i de større Stæ-der
nogle højere Undervisningsanstalter, men dog staa
Videnskabernes Dyrkelse i det Hele her paa et
lavt Punkt (Staden Neapel og tildeels Palermo ere
Undtagelser). Menigmands Undervisning er - forsaavidt
den existerer - aldeles ussel. De Skoler, der i
deu frauske Regerings Tid oprettedes i Neapel, ere
næsten ganske sorsvuudue; Gejstligheden og Regeringen
holder Mæng-den systematisk i Uvidenhed. Derfor er
den faa Steder i Europa saa uvidende, over-troisk og,
lad som her. - En Følge af disse Forhold og af den
ogsaa i andre Retninger slette Regering er, at det
afNa-turen saa rigt udstyrede Land er i en be-klagelig
Forfatning, hvad Industri og Hau-del angaaer. Der
var 1857 i Neapel kun 11 M. Jernbane og paa Sicilien
slet in-geu; de øvrige Kommunikationsveje ere paa faa
nær i en maadelig Forfatning; dog er der en temmelig
stærk Kystfart (ikke ubety-delig Dampskibsfart). Om
A g e r d y r k n i n-g en er ovenfor talt, ligeledes
omBenyttel-sen af de mineralske Prodnkter. Fa-
brikindustrien er i det Hele ubetydelig.
Vigtigst ere Silkemanufakturerne, derefter Uld- og
Bomuldsmanufakturer^ ; der fabri-keres ogsaa en Deel
Handsker, Parfumerier, Sæbe o. s. v. Campobasso er
berømt for sine Staalfabriker (især Knivfabriker). -
Af større Vigtighed er Skibsfart og Hau-del, skjøndt
de ogsaa ere langt under, hvad de burde være. .^
1854 ansloges Handels-
Saaden til 12,894 Skibe med en Drægtig-ed af 124,878
K. Lst.; men da var, hvad ogsaa Skib s antallet viser,
Alt regnet
med lige ned til de mindste Kystfartøjer.
Deraf hørte til Fastlandet 10,863 Skibe med 101,159
K. Lst. og til Øen 2,031 Skibe med 23,719 K. Lst. (^
1855 skal Drægtig-
heden for Neapels Vedkommende
være stegen til 106,483 K. Lst^ Hvor stor
en Deel af Skibsfarten, der er Kystfart eller Fart
mellem Fastlandet og Øen, vil sees
deraf, at der i Rigets Havne 1853 i den
ftørre Farts Tjeneste var kun:
S.^e. ^Drægtigh.
1,920
792
K. Lst. 96,605 63,438
2,712
160,043
^i.^.
1,855 657
Drægtigh.
K.^Lst. 93,767 54,931
2,512
148,698
Indgaaende: Neapolitanske . . . Fremmede ....
Summa .
Udgaaende: Neapolitanske . . . Fremmede ....
Summa .
medens der i den indenrigske Farts Tjeneste vare
indgaaede 20,548 Far-
tøjer og 516,803 K. Lst. og udgaaede 20,553 Fartøjer
og 514,861 K. Lst.- Om
Ud- og Indførselens Værdi savnes
tilstrækkelige Oplysninger; indenlandske Be-
retninger haves nemlig aldeles ikke. Derfor angives
den f. Ex. for 1853 af Nogle til
resp. 24 og 29^ Mill. Rdlr., men af An-dre til kun
resp. 13 og 28^ Mill. Rdlr.
Dette Sidste synes at være urigtigt, men, hvad enten
man tager det ene Tal eller det andet, er det klart,
at denne Omsætning med Udlandet er særdeles ringe
for et saa stort og rigt Land, idet den i gunstigste
Til-fæl.^e ikke engang andrager 6 Rdlr. aarlig
pr. Individ, medens en Houæn-der i samme Tid omsætter
77 Rdlr. og en
Englænder 61 Rdlr. Efter engelske Han-delsblades
Beretning havde Siciliens Ud^. sørsel i 1853 en Værdi
af 9,200,000 Rdlr. (£st. regnet til 9 Rdlr.), hvoraf
Svovl udgjorde 22 pCt.; tørret Frugt 7 pCt.;
Oranger og Citroner 9,.^; Vin og Sprit
11,5: Silke 5,5; Olivenolie 4; Hørfrø
3,.^. Indførselen bestod i salt Fisk, Kolonial- og
Manufaktur-, især Bomuldsvarer, og den fortoldede Deel
havde eu Værdi af 6,040,000 Rdlr., men, da det maatte
antages at godt ^ af Indførselen blev indsmuglet,
ansloges
Totalværdien til lidt over 9 Mill. Rdlr.
For Neapel synes Udførselen samme Aar at have beløbet
sig til en Værdi af ^13-14
Mill. Rdlr., hvoraf Silke udgjorde 26 pCt., Huder 6,4;
Uld 6,.^ o. s. v. 40 pCt. af Værdien gik til Frankrig,
34 pCt. til Eng-
land. Neapels Indførsel er af samme Slags
som Siciliens. En Undtagelse gjør Aaret
1855 formedelst dets h øje Pris er, navn-lig paa
Silke og Olie; i dette Aar angives alene Fastlandets
Omsætning med Ud-
landet til 42-43 Mill. Rdlr., af hvilke der paa
Indførselen faldt 191/2 Mill. og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>