Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuchâtel en Bray ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
New Paris.
438
New
rivalisere endog med dem i New York i Storhed og
Pragt. St. har udmærkede
Hospitaler, af hvilke Charity Hospital og
Marinehospitalet ere de betydeligste. Af
Undervisningsanstalter findes her et Uni-versitet
og talrige Skoler. New Orleans har en overordenlig
gunstig Handelsbelig-genhed og den er Centralpunktet
for Hau-delsvirksomheden i hele det store Gebet, der
gjennemflydes af Mississippi og dens mæg-
tige Bifloder. Værdien af Varer, modtagne
fra det Indre, udgjorde i 1853 ikke mindre end 260
Mill. Rdlr., hvoraf Bomnld 131 Mill., Kjød og Flesk
33 Mill., ^Sukker 23 Mill., Mallas10Mill., Kornvarer
12 Mill., Tobak 15 Mill. Værdien af Udførselen i
Aaret til 30te Inni 1858 udgjorde et Beløb af 170
Mill. Rdlr.; derimod ud-
gjorde Indsørseleu af udeurigfke Produkter
^ f. A. kun c. 38 Mill. Rdlr. - Paa Grund
af dens lave Beliggenhed og varme Klima er ^ew Orleans
om Sommeren hyppig hjemføgt af den gule Feber, der
navnlig bliver farlig for den ikke akklimatiserede
Deel af Befolkningen; om Vinteren og Foraaret er
Klimaet derimod langt mindre usundt. - N. er anlagt
af Franskmæd 1717.
Af Befolkningen i 1853 vare 29,174 Sla-
ver og frie Farvede. Den udgjorde 27,176
(1820), 46,310 (1830), 102,193 (1840) og 126,375
(1850).
New Paris, Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika , Ohio, Cty. Prebble, 20 M.
.V. t. N. f. Columbus. 600 I. Uldmanufaktur. New
Philadelphia, Flk. i de Forenede
Stater i N. Amerika, Ohio, Hvst. i Cty. Tuscarawas,
20 M. Ø. N. Ø. s. Colunt-bus. 2,000 I. Jern- og
Kulminer.
New Providence, en as Bahama Øerne,
10,000 I. (Se Bahama).
New Richmond, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Ohio, Cty. Clermont,
ved Ohio, 20 M. S. V. f. Columbus. 2,500
I. (1853). . Livlig Industri.
New Rochelle, Flk. i de Forenede Sta-ter i N. Amerika,
New York, Cty. Westche-
ster, 4 M. N. Ø. f. New York, ved Loug Island
Sund. 1,000 I. New Ross, St. i Irland, Pr. Leinster,
Wexford og Kilkenny Shirer, ved Barrow,
15 M. S. S. V. f. Dublin. 7,941 I. (1851)
foruden 2,028 i Distriktsarbejdshuset. Be-
tydeligt Laxefiskeri. Udførsel af Landbrugs-
produkter. Ved Flodtid kunne Skibe paa 400
K. Lst. naae op til St. N. sender et
Medlem til Underhuset.
New Scotland, en engelsk Koloni i N. Amerika, bestaaer
af en imellem Fundy Bugten og Atlanterhavet udskydende
Halvø, der ved en 2 M. bred Landtunge er fore-net med
New Brunswick. Dens Nordkyst er ved et smalt Stræde
skilt fra Øen Kap
Breton. 734 [_]M. med 248,537 I. (1851)
mod 123,848 I. (1827). Kysten er i det Hele
klippefuld og temmelig høj med mangfoldige
Øer og flere gode Havne; kun Nordkysten og det
Inderste af Fundy Bugten har lave, ofte modrasige
Strækninger. Landet er gjen-nemskaaret af talrige
Bakkekjæder, af hvilke nogle hæve sig op mod 1,000
F. Højde, med mellemliggende Dale, der ere rige paa
Søer og Vandløb. Klimaet er meget forander-
ligt, men i det Hele mildt paa Grund af
Landets Øform; Golfstrømmen holder Hav-uene ved
Atlanterhavet aabne hele Aaret. Jordbunden er næsten
overalt frugtbar, men endnu ikke tilstrækkelig
dyrket. Af Mineral-produkter ere de vigtigste Kul,
Jern, Kob-ber, Salt og mange Steenarter. Havre,
Hvede og Kartofler ere Hovedfædarterne; Hornkvæg,
Faar, Svin og Fjerkræ holdes i Mængde. Befolkningen
er af meget blan-det Herkomst; men Størstedelen dog
De-scendenter af Indvandrere fra England, Skot-land
og Irland. Agerdyrkning og Fiskeri
er Hovederhvervet; Skibsbyggeri drives i
stort Omfang. Handelen drives næsten ude-lukkende over
Halifax paa Østkysten. Ind-førselen i 1856 udgjorde
en Værdi af
c. 17 Mill. Rdlr. og Udførselen c. 12^ Mill. Rdlr. De
vigtigste Indførselsartikler vare
Hvedemeel, Uld- og Bomuldsvarer, Jern-og Staalvarer
og Sukker; der udførtes især Fisk, Tømmer og
Steenkul. Indg. Skibe
5,451 af 300,000 K. Lst.; Udg. 5,613 af 280,000
K. Lst. - Pr. deles i 10 Coun-
ties og bestyres tilligemed Kap Breton af en Guvernør
og en lovgivende Forsamling.
- Landet blev opdaget 1497 og var vexel-vis i Englands
og Frankrigs Besiddelse ind-til 1711.
New York er den folkerigeste og vig-tigste af de
N. Amerikanske Fristater. Den
ligger mellem 40° 30 og 45° n. Br. og mellem 54° 20’
og 62° 15’ v. L. Den
har næsten Form af en Trekant, hvis ene
Spids ligger ved Atlanterhavet og hvis
største Side gaaer langs med de Kan^diske Søer og
St. Lawrencefloden. Ved Atlanter-havet er Kysten kun
liden, men her ligger
den langstrakte, c. 25 M. lange Ø Long
Island. Derimod er Kysten langs Erie-
søen (i lige Linier) c. 17 M.; mellem Erie- og
Ontariosø c. 5 M.; langs
Ontario c. 40 M. og ved St. Lawrencefloden over 20
M. Den begrændses iøvrigt mod Ø. af Connecticut,
Massachusetts og Ver-mont; mod N. af Canada; mod
S. V. og S. af Pennsylvania og Ny Jersey. Stør-
relsen er 2,166 [_]M. - Den højeste Deel
af Staten er Catskill Mountaius (en Deel af
Alleghanybjergene) under c. 42° n. Br., med Round Top
(3,105 F.) og
High Peak (3,019 F.). Deune Kjæde lig-ger V. f. Hudsvn
og stader mod S. til
Highlands, en romantisk, men lav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
