Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuchâtel en Bray ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
New
440
New
Omsætning. - Befolkningen er deelt i en
Mængde Religionssekter. Man kjender ikke
Antallet af de forskjellige Lærers Tilhæn.^ gere, men
man kjender Antallet af Kirkerne (i det Hele 4,134),
og man veed, hvor-mange der kan faae Plads i dem;
herfra kan man da nogenlunde slutte sig til An-tallet
af de forskjellige Sekters Tilhængere.
Der er i Kirkerne Plads for 335,374 Bap-tister;
20,300 Christians; 102,430 Con-gregationalister;
131,025 Hollandsk Refor-meerte; 140,195 Episkopale;
4,600 t^^ (Frie); 49^314 Kvækere; 600 Tydsk-Refor-
meerte; 5,600 Joder; 38,270 Lutheranere;
1,000 Mennoniter; 481,270 Metodister;
1,500 Hernnhutere, 373,264 Preshyterianere ;
126,288 Romerske Katholiker; 450 Sveden-borgianere;
27,529 Unionister; 10,225 Uni-
tarier; 55,270 Universalister; 9,350 af for-
skjellige Smaasekter; i Alt 1,913,854.^: sor
en Kirke i Gjennemsnit 463 Individer. Staten udgiver
aarlig store Summer for
Skolevæsenet, i 1853 saaledes 12,730,000 Rdlr. ^
1850 skal de Skolebesøgendes
(blot de, som besøgte Skolen hele Aaret) Antal have
været ^93,321 eller 22 pCt. af Befolkningen, hvilket
er overordenlig meget.
Samtidig var der 98,722 Mennesker (Ind-
vandrede) over 20 Aar, som hverken kunde
læse eller skrive. ^ 1853 var Antallet af alle.de
Skolebesøgende 894,000, hvoraf 31,600 i de private
Skoler. De offen-lige Skolers Bi^liotheker havde
1,570,000
Bind. Og^aa for den højere Dannelse før-
ges med Joer; der var i 1853 8 lærde
Realskoler (offenlige) med 2,000 Elever,
1 Normalskole og 3 Akademier for Viden-
skaberne og et Universitet i New York; des^
uden 43 offenlige Billiotheker, dog kun med 19^,000
Bind. ^Tidsskrifternes Antal (428)
er overordenlig stort ligesom det Antal Exem-
plarer, de afsætte (1850^1,622,779). -
Staten^ Gjæld var den 1ste Jaguar 1855 ^ 48,162,000
Rdlr., der forrentedes med
2,591,000 R.^l., men 1858 ^611/2 Mill. Rdl.,
der forrentes med 3^ Mill. Rdl. Denne Rente
tilligemed Skoleudgifterne (se ovenfor) vare
Hovedudgiftsposterne, alle de øvrige be-
løb sig kun til 1,420,000 Rdl. -Hvad
Fællessagerne angaaer, staaer Staten under den fælles
højeste udøvende, lov-givende og dømmende Magt i
Fristaterne. Hvad de særlige Anliggender angaaer,
er den udøvende Magt i Hænderne paa en Guvernør,
der vælges af Folket paa
2 Aar tilligemed en Viceguvernør, der tillige
er Præsident i Senatet. Den lov-givende Magt
er i Hænderne paa den lov-givende Forsamling, der
bestaaer af et Se-nat paa 32 Medlemmer og et
Repræ-fentantkammer paa 128, der alle vælges
(paa 2 Aar )af Folket ved fri Stemme-givning. - ..^
administrativ Henseende er
Staten deelt i 59 Counties. ^ ethvert as disse er der
en Domstol, der dømmer i laveste Instants i civile
Sager, og en kriminalret, der ledes af et Medlem af
Højesteret (for New York). Herfra ^aaer
Sagerne til Appellationsretten^ de
8 Distrikter, hvori Staten til den (^de er deelt;
derfra igjen til den højer^ Appel-lationsret,
der bestaaer af ^ Dommere, valgte af Folket paa 8
Aar. Desuden er
der en Højesteret sor politiske Sa-
g e r, hvis Medlemmer vælges af Senato-rerne og
Repræsentanterne. Staden New York har sin egen
jurisdiktion. - 1614 nedsatte Hollændere sig ved
Hndson og stiftede Kolonien ,,Nieuwe Nederland^,
men den blev ved Freden i Breda 1667 afstaaet til
England og kaldt New York eft^r Kongen^
Broder, Hertugen af York, der blev belehnet med Long
Island og Landet om Hudsons-slodens Nedreløb. Den er
en af de 1^ gamle Stater, og gav sig sin Forfatning
den 26de Juli 1788. (^)
New York, der først hed New am s t e r-dam og derpaa
Newstockholm, er nn den største og solkerigste Stad
ikke alene i de Nordamerikanske Fristater, men i hele
Amerika, hvis Hovedstad den kan kaldes, navnlig hvad
Handelen angaaer. Den be-rømte engelske Søfarende
Hudson opdagede i Aaret 1609 den Flod, der har
faaet Navn efter ham, men først i 1656 anlagde Hol^
lænderne en Stad paa den i Flodmundin-gen liggende Ø,
Manhattan. ^ 1656
hande den 120 Huse og 1,000 Beboere, i 1756 endnu
kun 13,000, men i 1856 (For-stæderne iberegnede)
ikke langt fra 1 Mill.^
Dens mærkelige Stigen vil sees klart saa-ledes :
Aar.
Aar
1656 1,000
1700 4,300
1756 13,000
1790 33,100
1800 60,000 8 ^
1820 123,700
1830 202,600
1840 312,700 5,4
1850 515,500 6,5
1855 623,600
men dette er kun den egenlige Stad ; med Forstæderne,
navnlig (paa Long Island)
Brooklyn og Williamsbnrgh , havde den i 1856 mindst
850,000 Judv. - Den lig-
ger under 40° 42’ n. Br. og under 58° 48’, paa Øen
Manhattan, ikke langt fra Hud-fons Munding, mellem
denne Flods to Arme, North River og E a s t River. Den
er fortrinlig befæstet ved en Mængde Forter, af hvilke
de vigtigste beherske Indløbet til Floden og tildeels
llgge paa Øerne Long
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
