- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
448

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newchurch ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nilen.

448

Nilen.

Nilen har været bekjendt og en Gjen-siand for
stor Opmærksomhed fra Historiens tidligste Tider,
og dog kjende vi ikke dens Kilde. Efter Ptolemæi
Fremstilling (1-200 Aar efter Christi Fødsel) kommer
Floden fra nogle Indsøer hinsides Æquator, om-trent t
samme Meridian som dens Udløb, og han synes at have
Ret. Expeditionerne op ad Floden ere naaede til 4°
n. Br., og her seer man fra Logvok Bj. (Lokaya)
Floden komme løbende fra Syden. Efter-retninger, som
man i den seneste Tid har indhentet, lade den under
Navn af Tubiri (Tumbiri) udspringe snart paa Bjerget
Kombirat, snart fra en Indfø (Victoria Nyanza),
der maaskee ogsaa er Kilden til

slere af Østkystens Floder. Bekjendt bli-

ver Floden os i Bariernes Land, lidt Ø. f. den 50de
Længdegrad; den gaaer derpaa under Navn af Kiti mod
N. V., til den under 9° n. Br., mellem vel 46° og 47°
ø. L. danner den store Sump Ny eller No, der er flere
hundrede [_] M., gjennemskæres af talrige Flodarme og,
saavidt vides, op-tager tre store Floder. Den ene af
disse skal komme fra V. under Navn af U l u. Der er
dem, der ansee den for Hovedfloden, og som give den
store Tilløb fra Syd, men det er kun Fantasi. Den
anden er besejlet paa en Strækning af 18 M. opad og
viste sig som en stor Flod; den har rimeligvis

sit Hovedløb fra N. V. og kaldes Misse-lad eller
Kailak eller Gazelfloden.

Den tredie, Sobat, udmunder lidt ne-densor Ny; det er
en stor Flod. FraMo-radset Ny og fra Dinkaernes Land,
omtrent 2,000 F. over Havet, løber Floden, der uu

kaldes Bahr el Abiad .^: den hvide Flod,

mellem Schillukernes og Fundschiernes Land mod
N. Ø. til c. 11° n. Br., hvor den, næsten under den
50de Længdegrad, drejer mod N. Ved den opblomstrende
Stad Khar-tum (omtrent 800 F. over Havet; 50°
ø.^og 151/2° n. Br.) forener den sig med Bahr el
Azrek ^: den blaa Flod, som vi kjende bedst af alle
Kildefloderne. Den udspringer

paa Godscham Bj. (c. 8,200 F.) under Navn

af Aba^, falder paa faa Mil til 5,400 F.,

i hvi.ken Højde den ved at hjælpe til at

udfylde et stort Krater danner den dejlige Alpesø D
e mb e a eller T z an a, der er

40 M. i Omkreds, fuld af smukke Øer,

omgivet af varme Kilder og optager over 30
Floder. Efter at have gjennem-fkaaret Søeu udeu at
blande sine Vande med dens, strømmer den i rivende
Løb mod S. Ø., S. V. og N. V. omkring sin egen Kilde,
som den nærmer sig paa c. 10 M. Den faaer i Fazokl
Navn af Bahr el Azrek, gaaer gjennem Sennar og optager
betyde-lige Floder, saaledes i venstre Bred D ed-hesa
og Tumat, i højre Deuder og ^Rahad. Fra Khartum løber
den ned i

Nubien, men danner to Bugtninger m^d

N. Ø., N. V., S. V., N. V. og N. Ø.,

der ere saa store, at dens Løb fra^Khartnm til den af
Mehemed Ali anlagte Fæstning Korosko er henved 25()
M., medens det ^ lige Linie kun vilde være blevet
lidt over

100 M. Under 173/4° optager Floden i

højre Bred Takazze eller Atbara ^: den grønne Flod,
en stor Strøm, der fra ^ Ha-besch gaaer modN.V. og
optager G oa n g, men ikke, som man tidligere antog,
Ma-reb. Saavel Aba.^ som Takazze og deres Bifloder
danne betydelige Fald ved Over-gangen fra Habesch til
Kolla. ^ Nubien bliver Nilens frugtbare Dal betydelig
ind-snevret ved de Ørkener, der brede sig paa begge
Sider. Den meget smalle Dal har for-skjellige Navne,
som M er a ve; det dejlige,

palmerige Dongola; det frugtbare V a d y

Nuba, hvor Korosko ligger, og Vad^ K en n n s. Fra det
Sted, hvor^ Takazze falder i Nilen, og til Mundingen
optager den ikke en eneste Flod med Undtagelse af
den lille Ab ud au ved Merave og d^u har kun en kort
Tid af Aaret Vand. Endnu i Nubien danner Nilen mange
Ilvande, og paa Grændsen af Ægypten, ved Asfuan,
bryder den igjennem et Klippestrøg i flere smaa
Vandfald (paa 11/2 M. falder den 80 F.). Her (400
F. over Havet) begynder dens nedre Løh, og den flyder
nu som en

bred (fra 3-9,000 F.), rolig Strøm over

100 M. indtil den under 30° n. Br. deler sig i de
mange Arme, (de Gamle talte 7 eller 11 Mundinger
; nu er der mange flere) der indeslutte Deltaet,
og af hvilke ikke engang Damiettes og Rosettes ere
af Betydning; Nilvarerne gaae ned ad en Kanal til
Alex-andrien. Ved Nilen ligaer, fornden de nævnte
Byer, Cairo og Ruinerne af Theben. - Den stærke Regn,
der falder i Nilens

Kildeland (saaledes i Habesch i stor Mængde

fra April til September) foraarsager, at Floden aarlig
oversvømmer sine Bredder, uagtet der saa godt som
ingen Regn falder

i Nubien og Ægypten. Ved Deltaets Syd-spids begynder
Stigningen først i Inli;

midt i August har Flodeu naaet sin halve og sidst i
September sin højeste Stand. ..^ Midten af November
er den igjen falden til sin halve Højde og fra Sidst
i Maj til

§ørst i Inli har den sin laveste Stand. den
vaade Tid har den i Gjenne.afnit 9 Gange saa meget
Vand, som i den tørre; naar den har naaet sit
Højeste, har den 20 Gange saa meget som paa det
Laveste;

den er da i Almindelighed steget 22 Alen

mellem sine Diger; i enkelte Aar derimod ^nn ^^1^
Alen. Naar Floden er lav, er Vandet aldeles klart og
lisligt. - Under Oversvømmelsen bliver det først grønt
(as Plantedele; især Vandtarrer), derpaa rød-ligt
(af Jord). Den afsætter Sand og Ler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free