Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika, Forenede Stater ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordheim.
457
Nordpolarlandene.
nedvæverier, chemiske Fabriker, Bryggerier,
Brænderier. Nordheim, St. i Hannover, Lddr. og
7 M. S. f. Hildesheim. 4,679 I. (1852).
Garverier. Tobaksavl. Nordhorn, St. i Hannover,
Lddr. og
9 M. V. N. V. f. Osnabruck. 1,433 I. (1852).
Nordkap, et Forbjerg i Norge paa Øen
Magerø, 71° 12’ n. Br., 43° 30’ ø. L.
Nordknn, Forbjerg i Norge, paa en Halvø mellem Laxe
og Tana Fjordene, er det nordligste Punkt af Europas
Fastlaud,
71° 5’ n.^Br.
Nordland, et Amt i Norge, 688 [_]M. med 77,355
I. (1855), hører til Tromsø Stift.
Nordmarsk, se Langenæs.
Nordpolarlandene. Ved Nordpolarlan-dene forstaaer
man efter Beliggenheden alt Land N. f. den
nordlige Polarcirkel, .^) i Europa: det Nordlige af
Skandina-vien, den lappiske Halvø Kanin, en Deel af
det europæiske Rusland, Novaja^Semlja, Spitzbergen
og mindre Øer; .^) i Asien:
det Nordlige af Sibirien med Nysibirien
og mindre Øer; ^) i Amerika: en Deel as Nordamerikas
Fastland med Halvøerne
Melville og Boothia Felix, det nordøstlige Arkipelag
undtagen det Sydlige af Grøn-
land og af Baffinsland. Hertil Jan Mayen, som ikke
regnes til nogen Verdensdel. Al-
mindeltgere og rigtigere er det dog at lægge
Beskaffenheden til Grund for Bestem-melsen af, hvad
der er ,,Polarland.^ Da bliver Nordeuropa (dog med
Undtagelse af Novaja^Semlja, Spitzbergen og nogle
min-dre Øer) at udelukke, medens hele Grøn-land og
Baffinsland blive at medtage. - Uagtet Normannerne
havde opdaget Grøn-land og omfejlet det europæifke
Nordkap,
kjendte man dog Intet til disse nordlige
Egue ved Aaret 1550. Kort efter begyndte de
hollandsk-engelske Bestræbelser for at finde eu
Nordøst- og en Nordvestpasfage til Indien. For at
finde Vej N. om En-
ropa og Asien gik Willougby (1553) om-
kring Nordkap. Toget mislykkedes, ligesom alle de
senere, men havde Opdagelsen af
Søvejen til Arthangelsk tilfølge. 1568 drog
Basfendine ud; vi kjende ikke hans Skæbne. 1580 naaede
Pet og Jockmann til Vaigats-
øen; 1584 opdagedes Mundingen af Ob.
Fra 1594 til 1596 fandt Barentz og Hems-keerke Søvejen
til Novaja-Semlja og Spitz-bergen. 1611 opdagedes
Jon Mayen. Det sidste Forsøg paa fra Vesteuropa at
omsejle
Asien skete 1676, men mislykkedes som de
andre. Imidlertid havde Rusferne fra Si-
birien opdaget det Meste af Asiens Nord-
kyst og Deschnev fejlede 1648 gjennem
Be-ringsstrædet. Opdagelserne sortsattes i det
18de og 19de Aarh. Sibiriens Nordspidse
blev funden 1735, Nysibirieu opdagedes 1770,
Bering sejlede 1728 atter gjennem det efter ham
opkaldte Stræde, og han er senere
bleven fulgt af Cook (1778), Kotzebue (1816)
og flere Andre (se nedenfor). Ved Sibi-riens
Nordkyst have især Wrangel og Mid-dendorf gjort
sig fortjente. - Ilke mindre end 6 spanske Søfarere
paastode i den sidste Halvdeel af det 16de Aarh. at
have sundet Nordvestpassagen;^ Chaque og Urda-ueta
sortalte endog, at de 1556 vare komne gjennem
Nordamerika under 59° n. Br. Derved ansporedes
yderligere Englænder-ues Joer. Drake søgte Passagen^
fra det Stille Hav, men sandt den ligesaalidt som
Frobisher, der fra 1576 til 1581 ajorde
Forsøg fra Atlanterhavet. John Davis
(1585-87) sandt Indløbet til Baffinsbug-
ten, der 1616 blev undersøgt af Bylot og Baffin, uden
at de kunde opdage nogen vestlig Gjennemfart. Hverken
Hudson, der 1609 besejlede den efter ham opkaldte
Bugt, eller Burton (1613) vare heldigere og der-med
standsede disse Forsøg en Tidlang.^
1721 gik Egede til Grønland, men hans
ædle Handling havde ikke videre Følger for
Opdagelsen as Polarlande. 1743 og senere
1776 udsatte den engelske Regering en stor Præmie sor
Opdageisen af Nordvestpassa-gen og en mindre for den
Sømand, som knnde naae til 89° n. Br. Heller ikke
dette havde noget Resultat; Cook søgte V. fra at
omsejle Amerika, man kom ikke længer end til Iskap,
og endnu er Ingen kommet
uordligere end til 82° 40’ (45^) 23^, fom
Parry naaede 1827. Derimod fandt fra
Landsiden Hearue (1771) Mundingen as
Kobberminefloden og Mackenzie (1780) den store,
efter ham benævnte Strøm. Efter de store Napoleons^
Krige vaagnede igjen Jyeren for Foretagender af denne
Slags,^ og en Række^ af Opdagelsesrejser begyndte
med John Ross’s Reise (1818) til Bassins-bugten og
Buchans samme Aar til Spitz-
bergen. Parry sandt (1819^ Lancastersuud og Parrys
Arkipelag; fra Landsiden gjordes flere Tog af den
berømte Franklin og as Dease og Simpson (1837-41), der
be-rejste næsten hele Nordkysten as Fastlandet. Da man
begyndte at befrygte, at Franklin og hans Folk vare
forulykkede, og da man haabede dog at finde nogle
af dem ilive og bringe dem Hjælp, blev der med stor
Joer saavel af Englænderne som af Nord-amerikanerne,
saavel af det Offenlige som as Private taget sat paa
denne Sag. Man gjorde Forsøg saavel fra Vest som
fra Øst og fra Fastlandet, og man opnaaede først
den sørgelige Vished om, at Franklin og hans Fotk
vare gaaede tilgrunde, dernæst Opdagelseu as Vest
passagen -sun-den as Mac Clure paa Investigator 1852 -
og endelig Overbevisningen on^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
