Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika, Forenede Stater ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordpolarlandene.
459
Nordsoen.
til det ubekjendt Hav, nemlig fra Ø. til V.
Wellington Kanal (der fortsættes mod N. asDronningens
Kanal ogPenny-strædet) mellem Nord Devon og
Corn-wallis; Byam Martin Kanalen (der mod S. omkring
Øen Byam Martin sval-
ter sig i Austin Kanalen og Byam
Kanalen) mellem Cornwallis og Melville; Fitzwilliam
Stræde (der mod S. om-
kringlen Eglinton spalter sig i Kellettog
Crozier Stræde) mellem Melville og Prinds Patricks
Ø. .^ N. s. Nord Devon og S. s. Nord Lincoln gaaer
JouesS.und, ^er sortsættes af Belcher Sund, mod
N. V. til det støder sammen med Penny-strædet. -
Baffinsbugten trækker sig sam-men mod N. til det
smalle Smith s Sund, ^er sortsættes til Kanes Polarhav
af Keunedy Kanalen og skiller Ellesmere og Grinnell
Land i V. fra Prudhoe og Washington Land i Ø. Kane
meente her at have naaet et aabent Hav under 821/2°
n. Br.; det er efter hans Død blevet paa-staaet -
men udeu Anførelse af tilstrække-lige Beviser - at
han kun er naaet til 803/4^, og at han^ ,,aabne Hav^
kun har været et Strømsted. - Landet mellem
disse Vande kan inddeles i: 1) den syd-
østlige Gruppe eller Basfiusland, hvorved vi
sorstaae Alt, hvad der ligger mellem Hudsonsbugten,
Fox Kanalen, Fury og Heklastrædet, Prinds Regentens
Indløb, Lancastersund og Baffinsbugten. Det turde
være c. 8,000 [_] M. og bestaaer rimeligvis af flere
Øer. Af Sunde, der skære sig ind, mærkes Frobisher
og Hogarth. 2) Den
sydlige Række (c. 150 M. lang), mellem
^e to Passager, bestaaer af N ords omers e t;
.derpaa et stort Land med forskjellige Navne for de
forskjellige Dele (Prinds Alberts Land og Prindsen af
Wales Land mod N., Wolla-ston L. og Victoria L. mod
S.^, men som vi kalde Prinds Alberts Land og en-
delig Banks Land. 3) Parrys Arki-p e lag, en c. 160
M. lang Ørække pa-
rallel med den forrige, N. f. den nordlige
Passage. Den bestaaer fra V. tit Ø. af fire store Øer
(Nord Devon, Corn-wallis, Melville og PrindsPatricks
Land) og en Mængde mindre Grupper og Øer. Cornwallis
og Melville ere meget stærkt indskaarne af Bugter. 4)
Øer^ne omkring Smith s Sund. De ere nævnte ovenfor
; vi kjende kun Kysterne. - Næsten alle Øerne ere
bjergrige, men Bjergene naae ingensteds en betydelig
Højde. Paa de sydlige Øer er Højden i Almindelighed
5-800 F.; paa de nordlige er den en
Deel større, saaledes ere Josfries B j er-
gene paa Cornwallis 1,500 F.; Truter
B j. i Nord Devon og Prindsen af W a-
les B j. i Ellesmere Land 2,000 F. Parry
Bj., ved Kanes Polarhav, henved 2,200 F.
.- Paa Grund af Øernes nordlige Belig-genhed (de
ligge i det Hele mellem 611/2°
og 821/2° (803/4°^) n. Br., og mellem 252° og 310°
ø. L.; Passagen mellem de to
Ørækker ligger under c. 74°) maatte Kli-maet allerede
være haardt, meu de store Ismasser, der opdynges i
Havet og sam-menstuves i Sundene, gjøre det langt
koldere end f. Ex. Nordgrønland. Selve Passa-gerne
ere ingenlunde fejlbare hvert Aar, og altid ere de
opfyldte af Masfer af Drivis. Isen , der er flere Aar
gammel , seer man paa mange Steder danne Isvægge af
uhyre Dimensioner og af 50 Fods Højde. Paa Melville
antages Middeltemperaturen at være - 15°, og vist er
det, at der i Maanederne mellem 1ste Oktbr. 1852 og
31te Marts 1853 vare sølgende
refp. Mid-deltemperaturer : ^ 14,.^° ; ^ 18,^° ; .^
25,^°; ^ 29,^°; - 27,^ og - 22,^°. (Se
iøvrigt Grønlaud). Deu korte Sommer op-tøer en Deel
^af Isen og bortsmelter paa enkelte Pletter ^neeu. Der
fremkommer da en Vegetation, der aldeles er som i
Grønland, og som naturligvis bliver spar-sommere
mod Nord. Ogsaa Dyrverdenen er som i Grønlaud, do.^
kommer her Bi-samoxen til. ^ De faa Indbyggere ere
Eskimoer og Hedninger. De nære sig af
Jagt og Fiskeri. ^ Smiths Sund findes
deres nordligste Våninger under 781/2°; det er de
nordligst boende Mennesker. Vest-ligere findes
de ikke Nord for Passagen mellem de to Ørækker.
(^.)
Rordstrand, en Ø i Nordsøen, 1 M.
fra Slesvigs Kyst, udgjør et eget Herred.
Den hørte forhen til Nordfrisiand, men skiltes ved
gjentagne Vandfloder fra Fast-landet. Kort før
den store Flod 1634 talte Øen 8,610 Indbyggere
og deeltes i 3 Her-reder med 21 Sogne. Ester
Oversvømme^ sen dannedes de nuværende Øer Nordstrand
Pelworm, Nordstrandischmoor, Sudfall og uogle smaa
Halliger. 1,332 Hnse og 30 Vejrmøller ødelagdes og
6,408 Mennesker mistede Livet. Den nuværende Q er 1
M.
lang og ^ M. bred med 2,269 I.(1855);
den er et inddiget Marskland med et bety-deligt
Forland langs Østsiden. Befolknin-gens Hovederhverv
er Agerdyrkning. Em-bedsmændene ere Herredsfogeden,
Stallereu
(O^pebørseishetjent); 6 Raadmænd, 1 Dig-
greve. .^ gejstlig Henseende udgjør Øen et Sogn ;
Kirken er den eneste Bygning der ikke blev øde1agt i
den store Vandflod. Des-uden er her et janseuistisk
og et romersk
katholsk Kapel.
Nordstrandischmoor, en lille 1/2 M.
lang og ^ M. breo Hallig i Nordsøen,
1/2 M. N. f. Øen Nordstrand, behoes af en halv Snees
Familier. Den hører til Nord-strand Herred og Sogn.
Nordsøen, se Europa 1. S. 732.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
