Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika, Forenede Stater ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norfolk.
Norfolk, 1) Sh. paa Englauds Østkyst, omgivet af
Suffolk, Cambridge og Lincoln
Shirer, Bugten ihv ^^ og Nordsøen.
99,5 [_] M. med 442,714 I. (1851) mod 412,664
I. (1841). Kysten langs Nordføen
og it1^ ^.^ er i det Hele lav og sandet. .^ det Indre
af .^ ^.^ er foretaget store Inddigninger. Shirets
Overflade er jevn og hæver sig kun til ringe Højde;
det er rigt paa Kalk og har i den vestlige Deel
store Tørvemoser. De vigtigste Vandløb ere: Ouse, der
falder i^^^ og Bure, Yare og Wavenay, der forenede
falde i Nordsøen ved Yarmouth. Agerdyrkningen
staaer paa et hø^t Trin og ligeledes Kvæg-,
Heste- og Faareavlen. Sh. deles i 33 Hun-dreds;
Hvst. Norwich. Der sendes ialt 12 Medlemmer til
Underhuset, hvoraf 2 for hver af Stæderne Norwich,
Lynn, Thetford og Yarmouth. 2) St. i de Forenede
Stater
i N.Amerika, Virginia, Cty. Norfolk, 18 M.
S. Ø. f. Richmond, ved Elizabeth River,
som skiller St. fra Portsmouth. 14,326
I. (1850). Flaadestation. Fortrinlig Havn. 3) en Ø
i Sydhavet, 29° 2’ f. Br., 185° 2’ ø. L., 1 M. lang
og 1/2 M. bred, benyttes siden 1825 as England
som Forbryderkoloni. Den er bjergfuld og vanskelig
tilgængelig.
Norge, et Kongerige i det nordlige Eu-ropa, indtager
den vestlige Deel af den Skandinaviske Halvø og
omgives af Sverrig, Rusland, Ishavet, Atlanterhavet,
Nordsøen
og Skagerrak. 5,799[_]M. med 1,490,047
I. (1855). Landet ligger mellem 57° 58’ og
71° 12’ n. Br. (Lindesnæs og Nordkap)
og mellem 22° 20 og 49° ø. L. (Ydre
Suleø og Vardø). Dets største Længde er
c. 240 M.; dets Bredde meget forskjellig,
størst under 61°, hvor den er c. 55 M., mindst mellem
67° og 68°, hvor det In-dre af Fjordene nærmer
sig Rigsgrændsen paa mindre end 5 M. Norge er et
Bjerg-land, men dets Bjerge have en ejendom-melig
Karakteer. De ere oventil slade og danne Fjeldsletter
af betydelig Bredde, der paa Grund af deres høje
Beliggenhed ere ubeboede. Mod Øst sænker Bjergmassen
sig jevnt til den Bottniske Bugt og danner deels
langstrakte Dale med S. Ø. Retning,
deels slade Fjeldsletter; mod V. er den der-imod
overordenlig stejl og dybe smalle Fjerde træde her
i Dalenes Sted. Navnlig i den nordre Deel ere disse
Fjorde faa t^lrig^ at Landet næsten kun bestaaer
af lutter Halv-øer. Foran Fastlandets Kyst strækker
sig en uafbrudt Række as Øer, der for det Meste have
ligesaa stejle Kyster som Fast-
landet. Den skandinaviske Fjeldryg Kjølen
er Hovedstammen sor de norske Bjerge. Fra dens brede
Ryg hæve sig enkelte Punk-ter til henimod 6,000 Fods
Højde (Suli-
telma 5,796 F. og Syltoppen 5,506 F.).
Ved Skarvfjeldene paa Rigsgrændsen deler
Norge.
den sig i to Dele, af hvilke den østlige
gaaer ind i Sverrig og den vestlige ind i Norge
mellem Agershus og Throndhjems Stifter. Denne sidste
er Dovrefjeld, der mod V. gaaer til Romsdal^horn
ved det Indre af Romsdalsfjord; dens højeste Punkt,
Sneehætten, er 7.099 F. Omkring Læsføværksvand sender
Dovre en Fortsæt-telse mod S., der med et fælles
Naon kal-des Lang fjeld. Dens nordlige Deel dan-ner
Grændsen mellem Bergens og Agershus Stifter; dens
svdlige Deel gaaer igjennem Christianssand Stift og
ender i Lindesnæs ved Skagerrak. .^ sine forskjellige
Dele^ fører denne Bjergstrækning forskjellige lokale
Navne, Sogne-, Fille- og Halne^jeld mel-lem Bergens
og Agershus Stifter, Har^ dangerfjeld paa Grændsen
af de 3 Stifter
og Haugle-, Jokle-, Bygle- og Hekfjeld,
samt Qvinnehe^en i Christianssand Stift. Det højeste
Punkt i denne Strækning er
Skagastølstind, 7,728 F., i Sognefjeld, til-
lige det højeste paa den Skandinaviske Halvø.
Disse Bjergmasser dele Norge i 3 Hoved-
dele: det Nordenfjeldske, N. f. Dovre, det
Søndenfjeldske, ogsaa kaldet det Østenfjeld-ske,
S. s. Dovre og Ø. f. Langfjeld, og det Vestenfjeldske,
V. f. Langfjeld. Hoved-
massen i de norske Bjerge er Gnejs; Kalk forekommer
sjelden og Steenkul slet ikke^ derimod ere Bjergene
rige vaa Metaller, meest Jern og Kohber samt
Sølv. Egen-lige Sletter findes i Norge kun ovenpaa
Bjergene; derimod forekomme temmelig be-tydelige
Dalstrækninger, navnlig i det Søn-denfjetdske. De
betydeligste ere her fra Ø.^ mod V. Østerdalen,
Guldbrandsdalen, Val-
dersdalen og Hallingdalen i Agershus Stift
og Sætersdalen i Christiansfand Stift. Den norske
Kyst er indskaaren i en talløs Mængde for Størstedelen
snevre, langstrakte og stærkt forgrenede Fjorde, der
navnlig tiltage i Mængde mod N. De vigtigste af disse
Fjorde, begyndende fra S. Ø. paa Grænd-sen af Sverrig,
ere Svinesund, Christiania Fj. m^d talrige Sidefjorde,
Stavanger Fj. med Lysefj., Bukke Fj. med Sands- og
Irke Fj^, Hardanger Fj. med Sørfjord, Strandefj. med
Bjørne Fj., Østre Fj., Fens Fj. med Masfjordene,
Sognefj. med Fjerlands, Sognedals og Urlands Fj.,
Ejd^
fj^. med Invtgs Fj., Stordals Fj. med ørring
og Sandelvs Fj., Romsd^ls Fj., Lang Fj., Kornstad Fj.,
Thingvold Fj., Tuster Fj. med Hals Fj., Trondhlems
Fj.
med Beitstad Fj., Foldens Fj. med Indre Folden Fj.,
Ranen Fj., Salten Fj., Syd og Nord Folden Fj. ,
Vest Fj. mellem Øgruppen Lofoten og Fastlandet,
og med Sidefjordene Tys og Ofoten, Lyngens Fj.,
Kaa Fj., Alten Fj., Porfanger Fj., Laxe Fj.,
Tana Fj. og Varanger Fj. Langs Kysten strækker sig
en Skærgaard, der danner en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
