Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge.
463
Norge.
.16 ..... 121,113 Tdr. 1-.15. .... 240,076 -
^0. .... 389,541 - 1851-55 ..... 642,742 - 1857
..... 1,027,360 -
Fiskeriet er as overordenlig Betydning ej
blot sor Norges Kystbefolkning, men for
Landets Handel og Velstand. De vigtigste Grene af
Fiskeriet ere Torskefiskeriet, der drives langs den
nordre Deel af Vestkysten
Tør og røget Fisk ..... Skpd. Saltet Fisk (Sild
undtagen) Tdr. Klipfisk ........... Skpd.
Sild ............. Tdr.
Tran ............. -
Rogn ............. -
Ansjoser ......... . Duuke
Hummer .......... Stkr.
De vigtigste Havne sor Fiskendsørselen ere:
Bergen, Christiansfund, Aalesund, Thrond-hjem,
Stavanger og Hangesund. - Af Bjergværksdriften er
Jerntilvirknin-aen af størst Betydning. Den udgjorde
t Gjennemsnit af 1851-55 aarlig 46,509 Skpd. Rujern,
15,116 Skpd. Støbegods, 30,337 Skpd. Stangjern,
1,124 Skpd. Smedegods, 2,234 Skpd. valtfet Jern,
51/2 Mill. Stkr. og 450 Skpd. Spiger.
Dette Kvantum er Middelproduktionen ved
14 Jernværker; fra et 15de, EgelandsVærk
ved Østerrisøer, ere Oplysninger negtede,
hvilket heldigvis for den norske Statistik
synes der at være et temmelig sjeldent Til-seelde. ..^
Perioden 1846-50 havde dette
Værk en Middelproduktion af 4,757 Skpd.
Jern as alle Slags. Udførselen omfatter meest
Stangjern, i aarligt Gjenuemsnit
14,817 Skpd. (1841-45), 14.515 (1846- 50), 16,473
(1851-55), 10,298 (1857). Udførfelen af Rujern
er ubetydelig, 445 Skpd. aarlig (1851-55), 230
Skpd. (1857), ligeledes af Støbegods, 897 Skpd. aarlig
(1851-55), 479 Skpd. (4857). Derimod indførtes aarlig
1851^55 4,407 Skpd. Støbegods og ^,39.^ Skpd. Rujern
og i 1857 42,158 Skpd. Rujern, 11,817 Skpd. Støbegods,
20,292 Skpd. Stangjern, 2,627 Skpd. Pladejern og 853
Skpd. Spiger og
Søm. Det norske Jern udføres meest til Danmark,
Nordamerika og England^ Ind-sørselen skeer især
fra Englaud og Sverrig. As Kobber er den aarlige
Produktion c.
3^500 Skpd., hvoraf noget^over 3^000 Skpd.
udføres. ..^ Aarene 1851-55 har der i Gjennemsnit
været produceret aarlig 24,371 Mark Sølv, der har
givet et Gennemsnits-overskud af 292,071 Rdlr. aarlig,
men det synes tvivlsomt, om Udbyttet vil kunne
og langs hele Nordkysten, og Sildefiskeriet,
der mere søger Vestkystens ^ sydligere Egne^ (Kysterne
as Bergens Stift^; desnden er
af Vigtighed Fiskeriet af Ansjossild, Makrel
og Hummer, ligesom ogsaa endeel Fartøjer udrustes paa
Sælhundefangst i Ishavet. Nedenstaaende Tabel giver
en Oversigt over
den aarlige Udførsel af de vigtigste Fiskeri-
produkter i forskjellige Perioder:
-.15 ^ 1846-50 ^ 1851-55 ^ 1857
76,836
94,957
102,643
96,234
28,617
37,486
27,870
48,545
54,298
74,344
88,165
146,040
588,302
618,590
565,051
455,831
49,004
56,927
52,900
55,298
22,883
22,722
28,955
19,739
c. 20,000
c. 20,000
13,760
11,840
617,000
523,000
773,000
717,000
holde sig paa samme Standpunkt. tilvir
Desu-
den tilvirkes noget, meu ikke betydeligt af Kobolt,
Nikkel og Chrom. En ikke ubety-
delig Næringskilde er Bruddet af sorskjel-lige
Steenarter, sornemlig Mølle- og Byg-, ningssteen. -
Under de gunstige Konjunk-turer, der gik forud
for den store Handels-krise, gjorde Induftri en
betydelige Frem-skridt, og mange nye Anlæg soretoges,
ofte efter en temmelig stor Maalestok. Innd-lertid
er det dog endnu langtfra, at Lan-dets Behov i
de forskjellige Retninger der-ved er dækket. De
betydeligste industrielle Etablissementer vare ved
Udgangen af 1855:
16 Bomulds- og Hørspinderier, 33 Bræn-
devinsbrænderier, 1 Chromfabrik, 4 Choko-ladefabriker,
2 Cementfabriker, 5 Cichorie-fabr., 3 Edikkefabr.,
2 Fineerskærerier, 8 Svovlstikkefabr., 5 Glasværker,
59 Kalk-brænderier , 1 Kobberhammerværk, 1 Do.
Valtseværk, 2 Kortsabriker, 1 Kridtpibefabr.,
6 Krudtmøller, 60 Maltgjørerier, 21 meka-
niske Værksteder og Jernstøberier, 1 Mes-singsabr.,
2 Metalstøberier, 7 Oliemøller,
7 Papirmøller, 4 Pianvfor^efabr., 12 Pot-
temagerier, 1 Rismølle, 1 Saltværk, 3,523 Saugbrug,
1 Sejldugsfabr., 23 Spigerfabr.,
3 Staaltraadtrækkerier, 1 Sukkerraffinaderi,
1 Svovlsyrefabr., 16 Sæbesyderier, 298
Teglværker, 8 Tjærebrænderier, 94 Tobaks-sabr.,
21 Tranbrænderier, 1 Træoliesabr., 1 Vaabenfabr.,
2 Vatfabr., 16 Væverier,
90 Ølbryggerier. Bomutdsspinderiernes Be-
tydning viser sig ved den stigende Indsørsel af^raa
Bomuld, hvormed samtidig har væ-ret sorbunden
en betydelig Aftagen i Ind-sørselen as ubleget
Bomuldslærred, saaledes som omstaaende Tabel udviser:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
