- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
471

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nowogrndok.

471

Nubien.

Gvt. Volhynien, 13 M. N. V. f. Shito-mir. 6,355
I. (1850).

Nowogrudok, St. i Rusland, Gvt. og 16
M. V. S. V.f.Minsk. 5,364 I. (1851).

Gammelt Slot.

Nowoje Mjesto, St. i Rusland, Gvt.

og 17 M. N. N. Ø. f. Tfchernigow. 1,464 I. (1849).

Nowomirgorod, St. i Rusland, Gvt.

og 33 M. N. N. V. f. Cherson. 2,408 I. (1850).

Nowomoskousk, St. i Rusland, Gvt.

og 4 M. N. Ø. f. Jekaterinoslaw. 10,550
I. (1855). Befæstet.

Noworossijsk ell. Sudschuk Kale,

russisk Havnestad ved det Sorte Havs Øst-

kyst, 6 M. Ø. S. Ø. f. Anapa.

Noworshew, St. i Rusland, Gvt. og

14 M. S. S.Ø.f.Pskow.1,414I.(1849). Nowosybkow, St. i
Rusland, Gvt. og 16 M. N. N. Ø. f. Tschernigow. 6,819
I. (1849).

Nowoszil, St. i Rnsland, Gvt. og

18 M. S. S. V.f.Tula.3,042I.(1850).

Nowo Tscherkask, St. i Rusland, Hvst. i de Donske
Kosakkers Land, 200 M. S. S. Ø. f. St. Petersborg,
ved en Arm

af Don. 17,875 I. (1850). Erkebispefæde.

Stor Kathedralkirke. Gymnasium. Stærkt

besøgte Messer. Betydelig Industri. Nowyj Usen,
St. i Rusland, Gvt. og

^0 M. S. t. V. f. Samara. 6,055 I. (1851 ).

Uregelmæssig bygget St., hvis Befolkning sornetnlig
ernærer sig ved Agerdyrkning og Kvægavl.

Noya, St. i Spanien, Galicien, Pr. og 10
M. S. S. V. f. Coru.^a, ved en efter St. benævnt Bugt
af Atlanterhavet. 8,558 Ir

(1852). Sardinfiskeri. Papirfabrik. N^yal snr
Vilaine, Flk. i Frankrig,

Dpt. Ille et Vilaine, Arr. og 11/2 M. Ø.

s. Rennes. 3,700 I.

Noyen sur Sarthe, Flk. i Frankrig,

Dpt. Sarthe, Arr. og 3 M. N. s. La Fléche. 3,000 I.

Noyers, St. i Frankrig, Dpt. Yonne,

Arr. og 21/2 M. S. s. Tonere. 2,000 I.

Noyon, St. i Frankrig, Dpt. Oise, Arr.

og 3 M. N. Ø. f. Compiégne. 6,600 I.

Linnedmanufakturer. Gammel Kathedralkirke.

Calvins Fødeby.

Nozay, St. i Frankrig, Dpt. Nedre

Loire, Arr. og 3 M. S. V. f. Ch^teau-briant. 3,300
I. Bomuldsspinderi, Korn-

handel. Nozeroy, St. i Frankrig, Dpt. Jura,

Arr. og 3 M. Ø. S. Ø. f. Poligny.

1,200 I. Garverier. Nozzano, Flk. i Toskana,
ved Serchio,

^9 M. V. t. N. f. Floreuz. 3,500 I.

Nubien, i Afrika, et af ^Nillandene^, tages snart
i udvidet Forstand om alt det tyrkiske Afrika
S. s. Ægypten paaKordofan

nær, snart regnes Landet om den Hvi^e og den Blaa
Nil (Sennaar osv.) ikke med. Her tages det i udvidet
Betydning og stræk-ker sig da (mellem Ægypten, det
Røde Hav,

det uafhængige Land N. V. og S. V. f.

Habesch, Kordofan og Ørkenen Sahara) fra

24° til næsten 10° n. Br. og fra c. 47° til 55°
ø. L. Længden er 210 M., Bred-

den under 20° mindst 110 M. ; Fladeindhol-det lader
sig ikke bestemme, da der ingen-steds er Grændser ,
undtagen mod Ø.

1. Den sydligste Deel er et Mesopota-

mien, mellem den Blaa og den Hvide Nil. Det hedder
mod S. F as o kl, derpaa Dar Roseires og endelig
Sennaar. D.l skraa-ner fra Habesch mod N. V., og, hvor
Flo-derne løbe sammen (ved Khartum 151/2° u. Br.),
ligger det efter de de nyeste Jagt-tagelser ikkun
828 F. (tidligere paastodes

1,431 F.) over Middelhavet. Derpaa søl-

ger et andet Mesopotamien indtil 173/4° n. Br.,
nemlig Landet mellem det den Blaa

Nil,^Nilen og den Grønne Nil (Ta-

kaz^e). Det er en Deel af Sennaar, og Landskaberne
Halsaija, Atbara, Schendy og Schal. Østligere findes
et tredie Mesopo-taxien mellem Takazze (Atbara) og
M ar eb, der dog ikke naaer til den større Flod men
taber sig i en stor Sump. Disse tre Mesopotamier med
de tilgrænd-sende Strækntnger udgjøre Sydnu-bien. Det
er et ^ ret frugtbart Land, der engang har været
forholdsvis m^get kulti-veret, navnlig den Deel,
som i Oldtiden hed Meroe (mellem 16 og 18° n. Br.),
og hvor der endnu findes talrige Mindes-mærker
(smaa Pyramider, Templer) om en længst forsvunden
Kultur. Klimaet er over-ordenlig hedt; Jagttagelser i
Khartum for Maanederne Juni til November gave en Dags
middelvarme (om Natten anstille-des ej Observationer)
af Juni 27°, Juli

26°, August 25,^°, Septbr. 25,^°, Oktbr.

26,8° og Novbr. 22,.^°, altsaa den overor-denlige
M^ddelvarme 25.^. Landet har

mod S. tropisk Regn, nordligere salder Regnen fra
først i Juli til sidst i Oktober (i den Tid lidt over
20 Regndage), men

kun sjelden i nogen betydelig Grad. Ve-getationen
og Dyreriget er tropisk afri-kansk. Det er især i
de sydlige Floddale (K o l l a er n e), at Heden er
størst, Vegeta-

tionen yppigst og Dyreriget krastigst. Hvede

kan ikke dyrkes paa Grund af Varmen, men der findes
Bomuld, vild Judigo, flere Sor-ter Gummitræer,
Joenholt, Baobab, en Mængde Tamarinder, Rhicinus-
og Mek-kabalsomtræet, Safran, Sukkerrør, Kaffe,
Bananer, Daddel^almen (.^) og af Kornsor-ler Durra og
Dagusfa. Her ere Løver, Panthere, Vildsvin, Elefanter,
Giraffer, Zebraer, Antiloper, Gazeller, uhyre Slan-ger
og en Mængde skadelige Jusekter. Lige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free