Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nundydrug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny^Seeland.
474
Ny^Seeland.
Størrelsen anflaaes til henved 2,600 [_] M.
(2,580), men saavel denne Angivelse som den sor
Nordøen synes for høj; de ere til-sammen neppe 4,000
[_] M. Sydøens Form er temmelig regelmæssig, den har
knn saa Bugler af nogen Betydenhed (Knowsley,
Blind og Victoria B., den sidste ved
Banks Halvø), men ligesom Nordøen fortræffelige Havne
(Port Chalmers, Port N e l s o n). - Gjennem Sydøen
gaaer der to parallele Kjæder langs Kysten, der i
Almindelighed er høj og stejl; mellem dem
ligger et Højland, hyppig gjennemskaaret
af Bjergstrøg og Kløfter. ^ den vestlige Kjæde
(Sydalperne, Sneebjergene),
som er den højeste ligger Cooks Bjerg (12,385 F.),
i den østlige Kaikor a (9,100).
Mod N. forene de sig og fortfættes hin-sides
Cooksstrædet paa Nordøen (Ru apeln
8,628 F.) til de støde til et stort vulkansk
Belte, et Trachytbaand (netop som i Island), der
med en Bredde as over 10 M. gaaer tvers over Øen fra
K. Egmont til
Plenty B. Her ligger Egmont (7,764 F.), Tongario
(5,800 F.), en virksom Vulkan
midt i Landet, og en ganske usædvanlig Masse koghede
Kilder, der snart danne høje Springvand, snart styrte
sig ned i dam-pende Vandsald. 32 M. N. f. dette Belte
findes et andet tversover den smalleste Deel af den
nordlige Halvø; men dette er langt lavere og kun noget
over en Mil bredt. Bjergene falde paa alle Sider ned
til Ha-vet, paa nogle Steder stejlt og i Forbjerge,
men paa andre i Terrasser. Der er mang-soldige Dale,
paa sine Steder endog Sletter og Moradser. Floderne
ere smaa; den største er V a ik a t os l od en,
der kommer fra den største Indsø Tauposøen. - Klimaet
er naturligvis forskjelligt i N. og S. da Øgruppen
er henved 200 M. lang. Om
Aarsvarmen savne vi Efterretninger, men vi kunne
omtrent flutte os til den. Port .Jackson ligger kun
saa M. nordligere end
Nordøens Nordspids og har en Middeltem-
peratur as 15,4°; Hobarton ligger under samme Bredde
som det Midterste af Svdøen og har en Aarsvarme af
9°. Over Regn-mængden have vi Jogttagelser fraAuckland
(c. 37° f. Br.); den er 45^, hvoraf der i Marts falder
^ og i Septbr. ^, men i Decbr. kun ^ og i Januar
^^. Altsaa stemmer dette Forhold med dem, vi kjende
fra de tilsvarende Egne paa den sydlige Halvkugle. -
Øernes Vegetation er li-gesom en Blanding af den,
der findes paa de tre nævnte Kontinenter, Nyholland,
Syd-afrika og Sydamerika ; de ere særdeles frugt-bare,
en meget stor Deel as Bjergene er bedækket med mægtige
Skove. Karakteristiske Planter ere Pi nus Kaury,
der giver Gummi; 1^r^m ^.^ eller Nyseelandfk Hør,
og en stor Bregneart, hvis Rød-
der spises. Denne var ved Europæernes Ankomst den
eneste Brødsrngt, men nn har dette aldeles forandret
sig, thi Enropæerne have ikke alene indført europæiske
Kornsor-ter og Kartoflen, men endog i det Nord-lige
Batater og Taro, og de trives alle fortræffelig. -
Oprindelig fandtes der af Landpattedyr kun Hunden,
Rotten og Fla-germusen; nu ere de europæiske Husdyr
indførte og have faaet en betydelig. Udbre-
delse. Vandpattedyr findes i Mængde ved Kysterue,
ligesom en Mangfoldighed af Fisk. Af Fugle mærkes
Emu. - Der
er Rigdom paa Mineralier. Ved Nelson er der fundet
Guld ; sammesteds og ved New-port o. fl. Steder
graver man Steenkul. Der er Rigdom paa Jern, Kobber
(i de fidste Aar er der aarlig udført 1,300 Ctr.),
desnden Svovl, Marmor o.s.v. - De op-rindelige Beboere
ere Australmalajerne. Deres Hud har Olivenfarve,
der falder lidt i det Brune; deres Legemer ere
ranke og over Middelhøjden; deres Lemmer velskabte
og muskuløse; Panden er ikke lidt tilbage-vtgende,
Øjnene store, sorte og meget liv-lige, Næsen temmelig
flad, Munden smuk,
Haaret sort og langlokket, dog gives der
ogsaa dem, som have uldagtigt Haar. Eu-ropæerne anflog
deres Antal mindst til
100,000 (Forsier), højest til 160,000 (Nicho-
las), men enten have disse Angivelser væ-ret altfor
høje, eller ogsaa er det gaaet her som andre Steder
i Australien, hvor den oprindelige Befolkning uddøer
med en for-bauseude Hastighed; i 1850 skal der kun
h^ve været 70,000 og i 1857 (Hursthouse) kun
60,000, nemlig 35,000 i Gebetet Auck-land, 15,000 i
Wellington, 8,000 i Ny Plymonth, 1,000 i Nelson og
500 i de
øvrige Gebeter. Da Missionærer først ned-satte sig
her, vare deres Sæder og deres Kulturtrin som de
andre Australtnalajeres. De levede i Smaastammer,
under Høvdinge
og med en Slags Adel. Disse Stammer
bekrigede jevnlig hinanden og fortærede deres flagne
eller fangne Fjender. De havde de udbredte Skikke
Tabu og Tattovering, og havde naaet en vis Færdighed
i at forar-bejde Vaaben, Baade, Klæder af Hør osv. Nn
ere de Christne (maaskee paa nogle faa nær), have
Skeler og Kirker, dyrke Jorden og have i det Hele med
stor Lethed tilegnet sig en Deel af den europæiske
Kultur. - Øerne bleve opdagede 1642 af Tasman, men
først ret bekjendte ved Cook (1769). Franskmændene
forsøgte et Kolonianlæg paa Østkysten, men opgave
det et Par Aar efter.
imidlertid bleve Øerne hyppig besøgte as
Hvalsangere, og i 1815 nedsatte christne Missionærer
sig paa Nordøen; mange Ko-lonier bleve anlagte, men
den engelske Re-gering erklærede sørst i 1840 Øerne
sor en engelsk Koloni. Den styres nu as en Gu^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
