Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nundydrug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oceanet.
481
Oceanet.
Syd sor 24° S. Br. møde vi mellem Syd-
amerikas Vestkyst og Australiens Østkyst kun
de store Øer Ny Seeland med deres tillig-gende
Smaaøer, og foruden disse neppe mere end 4 eller
5 ubetydelige Øer eller Smaagrupper og det paa en
Havflade af
henved 900,000 [_] M. Desto rigere paa
Øer er derimod den Deel af Oceanet, som
ligger mellem Vendekredsene V. f. 115°
v. L., og navnlig den Deel deraf, som lig-ger
S. f. Linien. Øerne ere deels lave og deels høje. De
første ere Koraløer af ringe Udstrækning, opførte
paa undersøiske Bjerge af en mærkelig Steslhed,
saaledes som det sremgaaer af de talrige i Øernes
Nærhed foretagne Undersøgelser med Loddet (ved
Keelings Øen fandtes i en Afstand af kun
lidt over 3,000 Alen fra Kysten ingen Bnnd
med en Lodlinie af 7,000 Fods Længde). De andre ere
for det Meste af vulkansk Oprindelse og af noget
større Omfang, snart omgivne med Koraller og snart
uden disse. Der forekommer knn faa Øer, fom ikke
henhøre til en af disse to Klasser; den be-
tydeligste af disse er Ny Caledouien. En
ganske særegen Karakteer har den saakaldte
Koralsø, der udstrækker sig N. f. 21° 40’
s. Br. til Ny Guinea og Louisiade Arkipe-laget mod
N. og mellem Australiens Fast-land og Ny Hebriderne;
dette hele Rum er ^ bedækket med talløse Koralrev og
Banker, over hvilke Vandet kun har en Dybde af uogle
faa Fod, hvorved Sejladsen naturlig-
vis bliver yderst farlig. Dog findes langs
Australiens Kyst en Kanal af 5 til 14 M. Bredde og fra
10 til 60 Favnes Dybde, der er fri for Øer og Skær.-
Vor Kundskab om Vinde og Strømninger i det Store Ocean
er langtfra saa fuldstændig som for Atlanterhavets
Vedkommende. Nordøstpas-satens Nordgrændse vexler
mellem 20° n. Br. om Foraaret og 27° n. Br. om
Sommeren og dens Sydgrændse paa samme Tid mel-
lem 1° og 11° n. Br. Sydøstpassatens Sydgrændse
bevæger sig mellem 201/2° s. Br.
^m Sommeren og 251/2° s. Br. om Vinte-ren;
dens Nordgrændse gaaer endog stundom til 51/2°
n. Br. Beltet mellem de to Pas-sater har afve^lende
Vindstille og forander-
lige Vinde, ledsagede af nogen Regn. Syd-
^stpassaten møder man først i en Afstand
af 70 til 100 M. fra Sydamerikas Vest-
kyst, langs hvilken Vinden sædvanlig blæser sra S. t
Retning med Andeskjæden. Nord-^stpassatens Begyndelse
strækker sig endnu
længer fra Amerikas Kyst, c. 150 M. ; i
det mellemliggende Rum herske foranderlige Vinde, dog^
meest N. V., ofte afbrudte af forfærdelige Orkaner
med voldsomme Regn-
skyl. Passaterne ophøre ligeledes i betyde-
lig Asstand fra Asiens og Australiens Øst-kyst, hvor
der er et bredt Belte med foran-derlige Vinde. .^
Regionen S. f. Passat-
vindene skifter Vinden med mærkelig Regel-mæssighed
fra N. V. med Regn til S.^ V. med klar Luft og Storm,
S. Ø. med smukt
klart Vejr, N. Ø. med tiltagende Styrke gjennem
N. tilbage til N. V. ^ Regionen
N. f. Passatvindene har S. V. og V. Vin-dene
Overvægten og gaae ofte over til Storm, men
ledsages endnu hyppigere af stærke Taager. -
Strømningerne i det Store Ocean kjendes med endnu
mindre Fuld-stændighed end Vindene. De mærkeligste
ere Sydpolarstrømmen, der bevæger sig fra S. mod
N. til 60° f. Br., hvor den drejer mod Ø. over til
Amerika Fastland og de-ler sig ved Chiloe Øerne i to
Svømme; den ene af disse løber S. om Kap Hoorn og har
kun faa Miles Bredde, den anden derimod mod N. langs
Kysten til 5° s. Br. med en Bredde af c. 20 M. og en
Hastig-hed af neppe 1/4 M. i Tunen. Herfra bøjer
den mod N. V. til Galapagos Øerne og tiltager i Bredde
og Hastighed (indtil 1 M.
i Timen); den bøjer nu mod V. og taber sig
efterhaanden i den nordlige Æquatorial-strøm. Denne
Strøms Vande have en be-tydelig lavere Temperatur end
Havet om-kring den; Forskjellen stiger endog til 8 .^
9° R. Den sydlige Æquatorialstrøm, hvis
Sydgrændse er under 26° s. Br. , har sin Hovedretning
V. t. N. og den største
Hastighed i dens vestlige Deel. Dens regel-mæsfige
Løb lider mange Afbrydelser af de
talløse Øgrnpper der bedække denne Deel af
Oceanet. Dens nordlige Deel passerer forbi Ny Guinea
ind i det Indiske Ocean, hvor-imod den sydlige Deel
støder mod Austra-liens Fastland ved Moreton Bay,
følger dettes S. Ø. Kyst, bøjer derfra mod Ø., og
drejes af Ny Seeland mod N. Den optræder altfaa her
som en roterende Strøm og indeslutter en stærkt besøgt
Hvalfanger-plads. Den nordlige Æquatorialstrøm naaer
til 24° n. Br. med sin Nordgrændse, og gaaer ligesom
den sydlige med voxende Hastig-hed mod V., hvor
Philippinerne bøje den mod N. langs Østsiden af det
Japanske Ar-kipelag og Knrilerne; den sender her Arme
ind i Othotsk Havet og Beringshavet, hvil-
ken sidste løber gjennem Beringsstrædet. Hovedstrømmen
gaaer derimod til Nord-amerikas N. V. Kyst, følger
denne mod S. og bøjer under 30° n. Br. atter
mod V. for igjen at forene sig med den nordlige
Æquatorialstrøm. Den er saaledes ogsaa en roterende
Strøm og indeslutter det Store Oceans nordlige
Hvalfangergrund. Mellem de to store Æquatorialstrømme
løber en Modstrøm i en Bredde af næsten 5 Bredde-
grader fra V. mod Ø. med tiltagende Hastig-
hed mod Ø. Foruden de her nævnte Ho-vedstrømme
findes en stor Mængde mindre, lokale Strømme, der
dog for Størstedelen kun ere bestemte med ringe
Nøjagtighed. ^
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
