Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orense ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
Palos.
Palazzo, Flk. i Neapel, Basilicata, 4 M.
Ø. t. S. f. Melfi. 4,000 I.
Palazzolo, 1) St. paa Sicilien, Pr. og 41/2
M. V. f. Siracnsa. 10,000 I. Talrige
Oldtidsminder. 2) Flk. i Lombardiet, Pr.
og 4 M. V. N. V. f. Brescia , ved Oglio. 4,000 I.
Palembang, St. paa Østsiden af Øen
Sumatra, ved Fl. Musi, 12 M. fra dens Munding. 25,000
I. Havn, betydelig Han-
del. Hollandsk Guvernør. Palena, Flk. i Neapel,
Abruzzo Citra,
5 M. S. S. V. f. Lanciano. 2,000 I.
Palencia, St. i Spanien, Gammel Ca-
stilien, Hvst. i Pr. as s. N., 25
M. N. t. V. f. Madrid. 10,550 I. (1852). Bispesæde.
Smuk Kathedralkirke. Uldmanufakturer.
Palermo, 1) Pr. af Sicilien, omgiven af det
Tyrrheniske Hav mod N., Pr. Tra-pani mod V^, Girgenti
og Caltanisetta mod
S., Catania og Mesfina mod Ø. 933/4 [_]M. med
541,326 I. (1856). 2) Hvst. i Pr. af s. N. og sor
hele Øen Sicilien, 38° u. Br., 31° 1’ ø. L., 43
M. S. S. V. f. Neapel, paa Sicilien^ N. Kyst, ved en
Bugt af det Tyrrheniske Hav. 185,000 I. (1857).
Erkebispesæde , Universitet , botanisk Have,
Observatorium og talrige videnskabelige
An-stalter. P. er besæstet. Fra Søen har St. et
særdeles tiltrækkende Udseende, men dens Indre svarer
langtfra til Forventningen. Gaderne ere for det Meste
snevre, bugtede og flet brol.agte og Husene meget
høje. De mærkeligste Bygninger ere Kathedralkirken,
det kgl. Pallads, Kirken San Giuseppe, Er-kebiskoppens
Pallads, flere private Palladser, 3 Theatre, Mønten
og Kasernerne. Klimaet er fugtigt, meget varmt og
oste besværet as Sciroccoen. Fabrikation as Silke-
og Bom-uldsstoffer, chemiske Præparater og Papir. To
Havne, betydelig Handel. P. skal være anlagt as en
fønicisk Koloni; den har altid spillet en betydelig
Rolle i Siciliens Histo-rie. .^ Sommeren 1860 blev
den erobret
as Garibaldi.
Palestrina, St. i Kirkestaten, 5 M.
Ø. S. Ø. f. Rom. 5,000 I. Bispesæde.
P. er en af Italiens ældste Stæder.
Paliano, Flk. i Kirkestaten, Pr. og 4
M. N. V. f. Frosinone. 3,000 I.
Palikate, Havn i Engelsk Ostindien, Prs. og 5
M. N. N. Ø. f. Madras, ved den
Bengalske Bugt.
Palinuro, Kap, et Forbjerg i Neapel, V. f. Policastro
Bugten.
Palisse, La, St. i Frankrig, Dpt. Al-
lier, Hvst. i Arr., 6 M. S. Ø. f. Mon-
lins. 2,748 I. (1856). Palks Stræde, 6 M. bredt,
skiller Øen
Ceylon fra Forindien.
Pallamkottah, St. i Engelsk Ostindien,
Prs. Madras, 10 M. N. s. Kap Komorin.
Militærstation.
Pallanza, St. i Sardinien, Div. og
7 M. N. f. Novara, paa en i Lago Mag-giore udskydende
Landtuuge. 2,400 I.
Pallet, Le, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Loire,
Arr. og 21/2 M. S. Ø. s. Nantes. 1,700 I.
Palli, St. i Engelsk Ostindien, Radsche-
putana, 8 M. S. S. Ø. s. Joudpur.
50,000 I. Betydelig Handel.
Palluau, Flk. i Frankrig, Dpt. Indre,
Arr. og 4 M. N. V. s. Ch^teauroux. 2,000 I.
Palma, 1) Flk. i Neapel, Terra di La-
voro, 1 M. S. S. Ø. f. Nola. 6,000 I. 2) St. paa
Sicilien, Pr. og 3 M. S. Ø.
f. Girgenti, i Nærheden as Middelhavet.
11,000 I. Havn. Udførsel af Vin, Soda og Svovl. 3)
St. i Spanien, Hvst. paa
Øen Majorca, ved en Bugt paa Øens Syd-
vestside. 40,892
I. (1852). Bispesæde. Na-vigationsskole, Børs,
Theater. St. ligger
i en Halvkreds om Havnen og er befæstet. Blandt dens
offenlige Bygninger ere en prægtig Kathedralkirke,
Guvernørens og Bi-skoppens Palladser, Børsen og
Raadhuset de mærkeligste. Lille, men sikker Havn;
liv-
lig Handel. 4) La P., St. i Spanien,
Andalusien, Pr. og 5 M. N. Ø. f. Huelva.
3,977 I. (1854). 5) en af de Canariske
Øer med St. af f. N. 6) P. nova, Flk. og Fstn. i
Østerrigsk Italien, Pr. og 21/2 M.
S. S. Ø. f. Udine. 4,000 I.
Palmarola, se Ponza. Palmas, Kap, et Forbjerg i Øvre
Gui-uea i Afrika, mellem Peberkysten og Tand-
kysten.
Palmas, Las, St. paa Vestkysten af Øen Gran Canaria,
en af de Canariske
Øer. 17,382 I. (1852). Bispesæde, Øens
Hvst. Kathedralkirke. Besæstet Havn. Palmas, Porto,
en Havn paa Øen
Sardiniens Sydvestkyst.
Palmella, Flk. i Portugal, Estremadura,
1 M. N. N. V. f. Setuval. 3,000 I.
Palmi, St. i Neapel, Calabria Ultra 1.
41/2 M. N. N. Ø. f. Reggio. 8,000 I. Sil-
kemanufakturer. Palmyra, 1) Flk. i de Foreuede Stater
i N. Amerika, New York, Cty. Wayne, 41
M. V. t. N. f. Albany. 2,800 I. (1853). 2)
Flk. i Misfouri, Hvst. i Cty. Marion, 20
M. N. Ø. f. Jefferson City. 2,000 I. (1853).
Palo, 1) St. i Kirkestaten, ved det Tyr-
rheniske Hav, 4 M. V. f. Rom. 3,000 ^ 2) Flk. i
Neapel, Terra di Bart, 2 M. V. S. V. f. Bari. 5,000
I.
Palocza, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Saros, 6
M. N. N. V. f. Eperies. 1,200 I.
Palomar, Flk. i Spanien, Catalonien, Pr. og 1 M. fra
Barcelona. 4,345 I. (1852).
Palos, 1) Flk. i Spanien, Andalusien, Pr. og 1
M. S. Ø. f. Huelva, ved Fl. Tiuto. 1,000 I. Havn,
hvorfra Colum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
