Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paraguay.
504
Parana.
kun med deres Toppe op over Sumpen. Lidt nedenfor
Gayva optager Paraguay den store (af San Lorenzo
og den brede Cuyaba dannede) Strøm San Lorenzo, der
ligeledes paa eu stor Strækning danner Sumpe. Efter
Foreningen bliver Paraguay
suart 1,600-1,900 F. bred; den optager i venstre Bred
de betydelige Tilløb T a-
quary og Moudego eller Mirauda (som begge komme
fra S.^ Cayapo, der her danner Vandskjellet mellem
Paraguay og Parana), sydligere kun ubetydelige,
som Rio Appo, Corrientes, Xexui og T a-biquari. .^
højre Bred modtager den Tapanaquis og Otuquis eller B
a-hi a Negra og sydligere de store Strømme Pilcomajo
(fra Potosiknuden), der neppe er sejlbar, og Ver m ej
o (fra Despoblados Bjerge). - .^ sit Øvreløb svulmer
Flo-den indtil Slutningen af Marts Maaned,
holder sig paa denne Højde i April og Ma^ og synker
i Juni. ^ Nedreløbet stiger
den 12-15 F., naaer sin højeste Stand i Oktober, sin
laveste i Februar. Den er her en meget sejlbar Strøm,
overalt til 20 F.
dyb og med faa Øer. Dampskibe med 5
Fods Dybgaaende kunne altid naae Corumba
(under 19° s. Br.); med 3 til 4 Fods Dyb-
gaaende ville de rimeligvis kunne naae Cu-yaba (15^°
s. Br.^) (r.)
Paraguay, Stat i S. Amerika, er et
fuldstændigt Mesopotamien, idet det mod
V. begræudses af Floden Paraguay, mod Ø. og S. af
Parana og desnden mod N. af Rio Appo (urigtig kaldt
Rio Branco) og mod N. Ø. af Joinheyma, der løber til
Parana; kun paa henved 10 M. er det ikke omgivet af
Vand. Dets Nabostater ere
Bolivia, La Plata og Brasilien. Størrelsen
af Landet angives meget forskjellig, rime-ligvis
er det c. 3,600 [_] M. Folkemængden er neppe over
1/2 Mill., hvorvel den af Nogle angives til 11/2
Mill. Forholdet mel-lem den hvide og røde Befolkning
er os ganske ubekjendt. Landet blev opdaget af
Sebastian Cabot 1526, men ikke paaagtet,
før man i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede
opdagede, at Jesuiterne her havde stiftet en Stat,
og christnet og disci-plineret Judvaanerne. De
bleve sordrevne og Paraguay indlemmedes 1776 i
Vicekon-geriget Buenos Avres. ^ 1813 erklærede det
sig svr en Republik, og 1814 blev 1^. Gaspar
Francia Diktator paa Livstid. Han afspær-rede Landet
aldeles fra Samkvem med an-dre Stater, og det Samme
gjør i de sidste
Aar tildeels hans Efterfølger (siden 1841),
Præsidenten eller Dictatoren Antonio Lopez,
i det Mindste har han tilbagevist den fran-ske
videnskabelige Expedition, der kom nord-fra, og lagt
Hindrmger ivejen sor den nord-amerikanske, der kom
fra Syd. Derfor er vort Kjendskab til Laudet meget
ringe. Vi vide, at en Kjæde.. der er en^
sydlig Fortsættelse as S^ Cayapo (se Flod^
Paraguay), strækker sig næsten gjennem
hele Landet fra N. t. S. under Navn af Sra
AmambahyellerParamambahy. Den danner Vandskjellet
mellem de to Hoved-floders Tilløb (til Parana løber
foruden Joinheyma, M ond a y), er lav og skovrig. Det
øvrige Land er meget lavt og meget frngtbart. Klima
og Vegetation ere næsten aldeles tropiske; den
sidste er ligesom Dyreriget meget overensstemmende
med Brasilien. De vigtigste Produkter ere To-bak
(hvoraf der 1850 udførtes 7 Mill. Pd.); Bomuldstræet,
som naaer en betydelig Stør-relse og Skønhed,
Paraguaytheen. Korn-avlen er betydelig og Vin av l
en lykkes. Jøvrial se Brasilien. Mineralier vindes
aldeles ikke. Enhver fri Mand i Paraguay kan læse
og skrive; iøvrigt staaer Oplysnin-geu paa et lavt
Trin. Den militære, ad-ministrative, dømmende og
religiøse Magt er koncentreret i Præsidentens Haand,
hvor-
vel Landet kaldes en Repnblik og har Pro-
vindsialkongresser. -Statsindtægterne^
ere ubekjendte (1^ Mill. Rdlr. .^); Ind- og
Udførselen anslaaes til over 11/2 Mill. Rdlr.s
Værdi hver. (r.)
Parahyba, 1) Pr. i den østligste frem-springende Deel
af Brasilien, omgiven af Atlanterhavet og Prr. Rio
Grande do Norte, Ciara og Pernambuco, 1,138 [_]M. med
209,300 I. (1856). Landet er bjergsuldt og
gjennemskuet af Sierra Borboremas og Sierra Cayriris’s
Udløbere. De vigtigst^ Floder ere Parahyba og
Mamanguape, ^er falde i Atlanterhavet. jordbunden
er frugt-bar paa Bomuld, Sukker og mange Slags
Frugter. Store Skove, der ere rige paa fortrinlige
Træsorter, bedække Bjerglandet. Størstedelen af
Befolkningen ere Indianere.
2) Hvst. i Pr. af s. N., ved Paranas ^
Udløh i Atlanterhavet. 5,000 I. Befæstet
Havn. Udførsel af Bomuld og Brasilietræ.
3) P. do^ Sul, Fl. i Brasilien, udspringer fra
Pr. ^an Paulos Bjerge og løber mod N. Ø. og Ø. gjennem
Pr. Rio Joneiro til Atlanterhavet.
^aramaribo, se Guayana 1. S. 72. Paramatta, St. i
Australien, Pr. Ny^
Syd Wales , ved det Indre af Bugten Port Jackson,
3 M. V. t. N. f. Sidney. 6,000 I.
Paramo, St. i Spanien, Galicien, Pr.
Lugo. 2,634 I. (1852).
Parana, 1) Fl. i S. Amerika, opstaaer under c. 21°
f. Br. og 33° v. L. ved For-eningen af de to Floder
Paranahyba og P ara eller Rio Grande, af hvilke den
første udspringer paa Sierra Pyrineos og den anden
paa Sierra Mantiqneira. Efter Sam-menløbet tager
Floden Retning mod S.S.V.^ og senere S., hvorved den
danner Grænd.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
