Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
Paris.
der ham fik Staden den første Brolægning og de første
Vandledninger. Han opførte en Mængde Bygninger,
deriblandt Notre Dame og det ældste Louvre, og omgav
Sta-den med en ny Mnur, der havde 13 Porte og 500
Taarne og indesluttede 459 Tdr. Land. ^ det 14de og
det 15de Aarh. led Staden særdeles meget ved Pest,
Hungers-
nød, Oversvømmelse og Krig, navnlig Bor-
f.rtrig, men dog gik den fremad. Under hilip
den 4de bestod den allerede af de 3
Dele, fom kaldtes Cité, D’ontre petit
pont (senere l’Université) og D’ontre grand pont
(senere la Ville). Etienne Marcel og senere Karl den
5te udvidede og forbedrede Fæstningsværkerne, den
sidste om-byggede Bastille Saint Antoine, der senere
fortrinsvis kaldtes Bastillen. 1272 var Area-let 636
Tdr. Land, 1367 allerede 798;
ved Aar 1400 havde den Staden omgivende Mur en
Længde af over 1 M. og desu-den fremstod der 4
Forstæder i de nævnte Aarhundreder, nemlig St. Victor,
St. Marcean, St. Jacques og St. Ger-main. ^ den første
Halvdeel af det 16de Aarh. gjorde den da herskende
Renaissance-stil en stor Forandring i Stadens Fysi-
ognomi; Hotel de Ville byggedes, Louvre
blev ombygget, 5 Forstæder droges ind un-der
Befæstningen, og Tilstrømningen var
saa stor, at Henrik den 2den forbød at bygge i
Forstæderne. ^ den sidste Halvdeel byg-
gedes Tuilerierne og Staden fik sin første Steenbro
(1578) over Floden, men iøvrigt var det en sørgelig
Tid for den. Da Hen-
rik den 4de holdt sit Indtog, ,^var der faa
hele Huse i Staden, Græsset groede i Ga-derne, og
Forstæderne vare ødelagte.^ Lud-vig den 14de slyttede
Residentsen fra Paris,
Ludvig den 15de opholdt sig der kun i sin
Mindreaarighed og Ludvig den 16de knn i
sit Fangenskab, men Paris hævede sig dog under
Bourbonnerne til en Verdensstad ved sin Størrelse,
sin Pragt og ved sit Herre-
dømme i Videnskab og Kunst. Under Lud-
vig den 13^e lagdes Grunden til C^amps
Elysées; Luxembourg og Palais Royal byg-gedes; 1620
anlagdes l’Ilnprimerie Royale, 1626 Jardin des Plantes
og 1635 l’Aca-
démie fran^aise. Ludvig den 14de, inspire-ret af
Colbert, anlagde Tuileriernes Have, fuldendte
Champs El^sées, byggede Invali-dernes Hotel,
Louvrekolounaden, Obferva-toriet, det almindelige
Hofpital, Hittebørns-hospitalet o.s.v., og ,,de
Private efterlignede Kongen og byggede prægtige og
bekvemme Huse i Tusindvis.^ Boulevarderne anlag-des,
og Paris blev for første Gang forsynet med Lygter. .^
Ludvig den 15des Tid bleve Gadehjørnerne forsynede med
Navne ; Re-verberer traadte i Stedet for Lanternerne;
Byen udvidedes med Kvarteret Chanssée d’Antin m. M.;
Militærskolen, Retsskolen,
Mynten, Kornhallen o.s.v. byggedes. Saa kom
Revolutionen. Den gamle Mur aslø-stes af Toldmuren,
der byggedes omkring Forstæderne (1790); Palais
Royal blev gjort til en Bazar; Bastillen blev jevnet
med Jorden og Pantheon opbygget. Det pragt-fulde
Kejserdømme anlagde Rivoligaden, fuldendte Avenue
des C^amps Elysées, byg-gede Børsen, Triumsbuen
o. s. v. Restaura-tionen forandrede Lndvig den 16des
Fæng-
sel til et Kloster. Loms Philippe forskøn-
nede Byen meget; gjennemskar Citéen og bragte Lys og
frisk Luft derind. Han rejste Luxorobelisken paa det
Sted, hvor Guilloti-nen havde staaet, og Inlisøjlen
paa Bastille-pladsen. Under ham blev Paris b e-
fæstet (1840). Men ingen tidligere Re-
gering har gjort saa Meget for Paris, som det andet
Kejserdømme. Det har forandret hele Kvarterers
Udseende. - Paris er om-givet af en Toldmur, der
er 3^ M. lang, har 58 Barrierer og er omgivet af en
fort-løbende Allee, ,^d e u d v e n d i g e B o u l
e v a r-d e r ^. Udenfor den ligge de før saakaldte
nye Forstæder, der indtil 1859 vare særskilte Kommuner
og tildeels udgjøre smaa Byer,
saasom les Batiguolles, laChapelle, la Villette,
Grenelle o.s.v. Tildeels
udenom dem igjen gaae Fæstningsværkerne, der bestaae
af en Enceinte med Bastioner, Grave, Glacier o. s. v.,
som er c. 4,8 M. i Omkreds; af 13 detacherede Forter
(nemlig paa højre Side af Floden: Oubervilliers,
Noisy, Romainville. Rosny, Nogent, Vin-cennes,
Charenton; paa venstre Side: Jo-ry, Bic^re, Montrouge,
Vanvers, Issy, Mont Valarien) og tre mindre Forter
(Lu^. nette de Status, Couroune de la Briche og
d’Este). De skulle besættes med 2,200 Ka-
noner og have kostet c. 70 Mill. Rdlr. -
Den gamle Besæstning (indenfor Toldmu-ren) er
fra Ludvig den 14des Tid omskabt til Boulevarder
^: Alleer, som nu tillige ere særdeles skønne
Gader. Disse Boule-varder (^de indre^) ligge deels
N. f. Seinen, fra Austerlitzbroeu til la Made-leine
(de skjæres i en ret Vinkel af Bonle-vard du Centre
og de Strasbourg), deels S. f. Floden fra den
nævnte Bro til In-validehotellet. .^mellem disse
Boulevarder og Ringmuren ligge de gamle Forstæ-der,
der nu udgjøre Dele af Staden, men dog have bevaret
deres Navne og repræ-senteres af Gaderne: Faubourg -
St. Antoine, - du Temple, - St. Martin, - St. Dems,
- Poissonni.^re, - Mont-martre, -^ du Roule, -
St. Honoré, - St. Germain, - St. Jacqnes. De be-boes
i Almindelighed af den arbeidende og
handelsdrivende Befolkning, med Undtagelse
af St. Honoré og St. Germain, der ere de
aristokratiske Kvarterer. - Indenfor Ring-
muren har Staden et Areal af 34,379,016
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
