Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris.
507
Paris.
[_] Metres eller omtrent 6,231 Tdr. Land, af hvilke
omtrent 266 Tdr. ere bedækkede
med Vand. Der er (1856) 32,537 Huse med 432,639
Leiligheder; 113 Kirker og Kapeller (deraf 41
katholske Sognekir-
ker og 13 Dissidentkirker); over 40 Biblio-theker;
over 80 offenlige Pladser og Torve;
21 Hospitaler; 28 Kaserner; 27 Theatre;
33 monumentale og 69 offenlige Spring-vand. Den
bestaaer af 3 Dele, nemlig la
Ville, N. f. Floden, la Cité, i Floden og
l’Université, S. f. den. Disse Dele
have langs Floden de smukke, pragtfulde Quaier,
og ere forbundne med hinanden ved 22 Broer,
af hvilke Pont neuf (712 F. lang), er den
ældste Steenbro. N. V. f. den mærkes Pont des
Arts, des Invalides, Almabroen ogJona-broen;
S. Ø. f. den ere blandt andre Louis Philippe-Broen og
Austerlitz-broen. - ^. ^ ^a^ille findes det præg-tige
Slot Tuilerierne (paabegyndt 1564;
siden 1ste Novbr. 1800 Residentsflottet;
535 Alen langt; hele Facaden smykket med Søjler)
, der er forbundet med Slottet Louvre, Konstens
Hjem, ved et 660 Alen langt Galleri, der er af
en overordenlig Skønhed. Derved udgjøre de to
Slotte en sammenhængende Masse mellem Seine og
Rivoligaden. De indeslntte Carrou-selpladsen med en
prægtig Trinmsbue. V. f. Tuilerierne ligger Haven
(1,000 Alen lang med to store Terrasser); V. f. den
igjen er Concordepladsen (sordnm
Ludvig ^.s og Revolutions Pl.; den største
i Paris; med Luxorobelisken, h. 73 F. høj, der
staaer paa det Sted, hvor Ludvig den 16de blev
henrettet). Place de la concorde
sortsættes af Champs Elysées, og gjennem
dem og videre til Stjernebarrieren (med den berømte
Triumfbue l’Arc de l’Etoile) fører i lige Liuie Avenue
des Champs Ely-sées, saaat man kan see Trinmfbnen
fra Tuilerierne (c. 11/2 Fjerdingvej). Rivoli-gaden
er forlænget og forskønnet i den senere Tid. Paa
Vend^mepladsen (lidt N. f. Tuileriernes Have, omgivet
af skønne Bygninger) staaer Napoleonssøjlen. Endnu
sydøstligere ere Place Royale (med Lud-
vig den 13des Rytterstatue) og Bastille-pladseu
(med den 158 F. høje Julisøjle, der bærer Frihedens
Genius). Rivoligadens Bredde skiller Louvregalleriet
fra P al ais
Royal (bygget af Richelieu 1629; et lille
Paris med Theatre, Restaurationer, Cafeer
og de prægtigste Butikker i den af Arkader
omgivue Gaard^; N. f. dette er det kej-
serlige Bibliot heks Bygning og læn-
ger mod N. Børfen og Handelsret-ten. S. Ø. f. Louvre,
der, hvor tre Broer
søre til den største Seineø, ligger Hotel de Ville
(Raadhuset, bygget 1533), og
sorandet den Plads, som tidligere hed G r ^-
vepladsen, men nu kaldes Raadhusplad-sen. Den smukke
Korn h al l e ligger mellem
Kirken St. Enstache og l’H^tel de la
Poste; Ø. s. den er Torvet des Inno-
cents til Frugt- og Grønthandel. AfKir-
kerne mærkes St. Enstache, en udmærket
Bygning, hvis Hvælving er 105 F. høj;
St. Gervais ^ed det smukke Portal; den pragtfulde
St. Paul-St. Louis, hvis
Portal er 153 F. højt; Madeleine, der ligner et
hedensk Tempel. ^. ^a ^ité, den
oprindelige Stad, ligger paa Seineøerne. Tidligere
var der tre, nemlig Is l e duPa-l ais, den største og
vestligste, St. Louis og Louvier, den østligste, men
nu er Ka-n^len mellem de to sidste tilkastet. ^ Citéen
ligger Notre Dame de Paris, en af Jordens skønneste
og mærkeligste Bygnin-ger. Kirken, hvis første Steen
lagdes 1163 af den berømte Pave Alexander den 3die,
blev saa godt som fuldendt i de to paaføl-
gende Aarhundreder. Taarnene ere (uden
Spir) 217 F.; Længden 404 F.; Bredden 154 F.; Kuppelen
102 F. Der er 32 Ka-peller og 120 Søjler. Af andre
Bygninger
mærkes Rets pallad se t, der fra Hugo Ca-
pets til Karl den 5tes Tid var Residents-
slottet ; det store hospital H o t e l D i e n og sl.
(^. ^ 1^Uni^ersité, den i det Hele taget
uanseeligste Staddeel, findes dog mærkvær-
dige Bygninger og Anlæg. Her er Inva-
lidehotellet med den skønne Invali-dekirke og
Kejserens Grav. Det er
bygget fra 1671-1706 og kan optage 5,000
Mand. Paa den ene Side har det Inva-lidernes
Bonlevard, foran sig Inva^ lidernes Esplanade, der
fører til In-validernes Bro. Slottet Luxembourg (med
den store Have og Museet) er bygget som Palladset
Pitti i Florents. Det er Se-natets Sæde. Corps
legislatif samles i det^ elegante Pallads, som
tidligere hed P a-lais Bourbon. Ecole militaire, der
blev bygget af Ludvig den 15de for 500
unge Adelsmænd, er nu en Kaserne. Den ligger ved
den sydøstlige Side as Mars-marken (Champ de Mars),
der paa den anden Side naaer til Seine. Denne er
2,700 F. lang, 900 F. bred og har et Areal
af henved 44 Tdr. Ld. Lige overfor Louvre ligger
Palais de l’Institut, hvor Med-letnmerne af Institutet
holde Forsamlinger siden 1795. Ilke langt fra det er
Palais
des Beaux-Arts, tidligere et Kloster;
aabnet for sin nuværende Bestemmelse 1795. Paa den
anden Side af Institutet er M y n t -
palladset. ^ St. Jacques ligger Obser-
vatoriet, grundet 1667 af Colbert, maa-skee det
rigest udstyrede i sin Slags. Det er 85 F. højt,
naaer 85 F. under Jorden,
og der er fra det Indgang til K at a kom-
berne, vidtløftige underjordiske Gange, der strække
sig i alle Retninger uuder Staden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
