Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parres.
511
Pafirana.
berømte Bygninger. Tæt V. f. P. ligger
den mindre Ø Antiparos. Parres, St. i Spanien,
Asturien, Pr.
og 6 M. Ø. S. Ø. f. Oviedo. 6,365 I. (1852). Parrys
Arkipelag, se Nordpolar-
laudene, 11. S. 459. Parsonstown ell. Birr,^ St. i
Irland,
Pr. Leinster, Kings Cty., 6
M. V. S. V. s. ^hi^ipstown. 5,540 I. (1851) foruden
1,611 i Distriktsarbejdshuset. Tæt ved St.
ligger det prægtige Slot Birr Caftle, med Lord
Ross’s berømte Kæmpeteleskop. Partanna, St.
paa Sicilien, Pr. og
11/2 M. S. Ø. s. Trapani. 11,493 I. (1857).
Bomuldsavl.
Partenkirchen, Flk. i Bayern, Øvre^ Bayern, 11
M. S. V. f. Munchen.
Parthenay, St. i Frankrig, Dpt. Deux
S^vres, Hvst. i Arr., 5 M. N. N. Ø. f.
Niort. 4,685 I. (1856). U^tnanufakturer. Partinico,
St. paa Sicilien, Pr. og
3 M. V. S. V. f. Palermo. 14,700I. (1857).
Paruro, St. i S.Amerika, Rpbl. Peru,
3 M. S. S. V. f. Cu^co. 9,000 I.
Pas de Calais, 1) det franske Navn paa den Havarm,
som Englænderne kalde Dover Strædet, og som skiller
Englands S. Ø. Kyst fra Frankrigs Nordkyst. ^ Den
korteste Afstand mellem de to Kyster er fra
Dover til Kap Gris Nez, 41/2 M., medens
der fra Dover til Calais er 5 M. Stræ-det forbinder
Nordsøen med Kanalen. 2) Dpt. i det nordlig^ Frankrig,
omgivet af Nordsøen, Strædet^ Pas de Calais, Kanalen
og Dptt. Somme og Nord. 120,4 [_]M.
med 712,846 I. (1856) mod 692,994 I. (1851). Dpt. er
i det Hele et fladt Land,
der i Midten med Retning mod N. V. har en Række
Smaahøjder, der naae op til 600 F. og ende i Kap Gris
Nez ved Stræ-
det. Jordbunden er vel skikket til Ager-dyrkning og
Kornavlen betydelig. Af Vand-
løbene, der ^lle ere smaa, ere de vigtigste Anthie,
paa Grændsen as Dpt. Somme, og Canche, der begge falde
i Kanalen, og Scarpe, v. Bsl. til Schelde. Det hele
Areal er
1,202,000 Tdr. Ld., hvoraf 906,000 Ager, 76,000 Eng,
80,000 Skov og 31,000 øde
Land. De vigtigste Sædarter ere Hvede, Havre, Byg og
Rug. Bælgfrugter, Sukker-
roer og Hør dyrkes i betydelig Udstrækning, ligesom
ogsaa Hamp, Tobak og Olieplan-
ter. Eg, Avnbøg og Birk ere Skovenes Hovedbestanddel;
i Klitlandet langs Ky-sterne ere store
Fyrreplantninger. Husdyre-
nes Antal angives til 80,000 Heste, 1,500 Muldyr og
6,000 Æsler, 175,000 Stkr. Hornkvæg, 366,000 Faar,
6,000 Geder og
120,000 ^Svin. Langs Kysterne drives be-
tydeligt Fiskeri af Kabliau, Sild, Makrel,
Flynder, Hummer og Østers. Den vigtigste
Industrigreen i Dpt. er Roesukkerfabrikatio-nen;
deruden sindes her talrige Bryggerier,
slere Papirmøller, Dampmaskinsabriker og
Bomuldsmanufakturer. Samfærdselsmidler-
ne ere: 14 M. Flodsejlads, 16 M. Kanaler, 91
M. Hovedvej, 62 M. Departementsvej, 800 M. Bivej,
20 M. Jernbane. Dpt.
deles i 6 Arrondissement^, Arras (Hvst.), Béthuue,
Boulogne, Montreuil, Saint Omer og Saint Pol, der
omfatte 43 Kantoner og 903 Kommuner; det danner i
gejstlig Hen-seende et Bispedømme under Erkestiftet
Cam-brai og hører i mi.itær Henseende til den 3die
Division med Hovedkvarleer i Lille. Pasages, Flk. i
Spanien, Vascongadas,
Pr. og 3 M. N. N. Ø. s. Tolosa. 1,000 I.
St. ligger ved en Bugt af Gascognebngten og har en
Havn, der tidligere var en vigtig Orlogshavn , men
som nn ved Tilsanding har tabt i Dybde. Pascuaro,
St. i Mexiko, Pr. Mechoa-
can, 6 M. V. S. V. f. Valladolid, ved Sø af
s. N. 6,000 I.
Pasewalk, St. i Preussen, Pr. Pom-
mern, Rgl^z. og 51/2 M. V. N. V. f. Stet-tin. 6,477
I. (1835). Uldvæverier, Bryg-
gerier.
Pasiano, Fll. i Østerrigsk Italien, Pr. og 7
M. V. S. V. f. Udine. 4,000 I.
Passantaquoddy, en Bugt af Atlanter-havet mellem den
engelske Pr. New Bruus-wick og Stateu Maine.
Passarge, Kystsl. i Preussen, Pr. Prens-
sen, Rgbz. Kønigsberg, salder i Frische Haff.
Passaro, en lille Ø med Forbjerg, ved
Siciliens S. Ø. Kyst.
Passarovitz ell. Poscharevatz, St. i det Europæiske
Tyrki, Serbien, 3 M. Ø. t. S.
f. Semendria. 5,166 I. (1854). Fred-
slutning 1718 mellem Østerrig og Porten.
Passau, Fstn. i Bayern, Kr. Nedre
Bayern, 13 M. Ø. t. N. f. Landshut, ved
Donau, der her optager Inn. 11,205 I.
(1852). Otte Kirker, Tøjhus, Skibsbyggeri,
Porcelænfabrik, Bryggeri og Garveri. Passenheim,
St. i Preussen, Pr. Prens-
sen, Rgbz. og 17 M. S. S. Ø. f. Kønigs-berg. 1,485
I. (1855).
Passir, Fl. og St. paa Østsiden afBorneo
i det Store Asiatiske Arkipelag. 3,000 I.
Passy, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine, Arr. Saint Denis,
mellem Paris og Bon-logneskoven, ved Seines h. Br.,
er nu ind-
lemmet i Paris. 12 000 I. Talrige indu-
strielle Etablissementer. Flk. har en stor
Mængde prægtige Landsteder.
Pasto, St. i S. Amerika, Ny Granada,
20 M. S. S. V. f. Popayan, ved Foden af en
Vulkan. 7,000 I.
Pastoriza, St. i Spanien, Galicien,
Pr. Lugo. 4,683 I. (1852).
Pastrana, Flk. i Spanien, Ny Castilien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
