- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
512

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pasuruan.

512

Pau.

Pr. og 3 M. S. Ø. f. Guadalajara. 2,193 I. (1852).

Pasuruan, St. paa N. Kysten af Java i det Store
Asiatiske Arkipelag , 91 M.

Ø. S. Ø. f. Batavia, Hvst. i Residentskab.

Havn.

Pasvig, Fl. i Rusland, er Afløb sra Enara Søen i
Finland til Varanger Fjorden.

Paszto, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Heves, 7
M. V. f. Erlan. 4,600 I.

Pata, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.

Heves, 6 M. V. S. V. f. Erlan. 2,500 I. Patagonien,
den fydlige Deel af Syd-

amerikas Fastland, indbefatter paa lidt nær hele
Strækningen S. f. 38° s. Br. Det omgives mod N. af La
Plata Staterne (Grændfe Rio Negro eller Kusu), mod
Ø. af Atlanterhavet, skilles mod S. fra Ild-landet
ved Magalhaens Stræde og har mod

V. det Store Ocean og Ct^ili. Det syd-

ligste Punkt af Landet ligger omtrent under 34°
f. Br. Man kjender næsten aldeles

intet til det Indre af denne betydelig Land-

strækning, hvorimod Kysterne nu ere ret vel
undersøgte. Andesbjergene strække sig langs Vestkysten
(se Andes), der næsten overalt hæver sig stejlt op af
det stormfulde Hav, hvis mægtige Indflydelse spores
i de utal-lige Øer og Halvøer, hvori denne Kyst er
opløst. Øerne danne en fuldstændig Skær-gaard, der
kun afbrydes af den langt i Ha-vet udgaaende Halvø
Tres Montes. De

betydeligste Øer langs denne Kyst ere Cho-

nos Arkipelaget, Wellington, Madre de Dios,
Hannover og Adelaide. .^ den fydlige Deel af Landet
synes Bjergene at strække sig langt mod Ø.; de ere
bedækkede med store Skove og Landet er her underkastet
en næ-sten uafbrudt Regn. Magalhaens Strædet har et
meget bugtet Løb og Kysten er her ligeledes udtunget
i en stor Mængde Bug-ter, hvilket ogsaa gjælder om
Kysten mod Atlanterhavet; de betydeligste Bngter ere
her fra N. t. S. San Matlas, der ved Halvøen San Josef
skilles fra Golsv Nuevo, endvidere Enga.^o, Vera,
Camerones, St. Georg, Desire, San Julian, Santa Cruz,
Coy og Gallegos. Befolkningen i Patago-nien er kun
lidet bekjendt, hvorvel man dog er kommen faavidt,
at man sikkert kan be-uegte de mange Fabler om dens
overor-denlige Legemshøjde. De ere Nomader, der have
store Hjorder af Heste og Kvæg. Ma-galhaen opdagede
P. 1519. .^ den nyeste Tid have Chilenerne foretaget
Kolonisations-

forsøg ved Magalhaens Strædet.

Pataj, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. ^esth Solt,
8 M. V. S. V. f. Kecskemet. 5 500 ^

^Patay, Flk. i Frankrig, Dpt. Loiret, Arr. og 3 M. fra
Orléans. 1,500 I.

Paterna de Rivera, St. i Spanien,

Andalusien, Pr. og 5 M. Ø. S. ^. f. Ca^ diz. 2,916
I. (1852).

Paterno, 1) Flk. i Neapel, Calabria Citra, 1
M. S. f. Cofenza. 2,000 I. 2) Flk. i Principato
Ultra, 2 M. V. N^ V. f. Santangelo. 2,500 I. 3)
St. paa Sici-lien, Pr. og 2 M. V. N. V. f. Catania,
ved Foden af Ætua. 13,590 I. (1857).

Mineralkilde, Saltminer.

Paternosterskær høre til Bohus Låns Skærgaard i
Kattegattet.

Paterson, St. i de Forenede Stater i

N. Amerika, New Jersey, Hvst. i Cty. Pas-faic, ved
h. Br. af Fl. Pasfaic, 12 M. N. Ø. f. Trenton. 11,338
I. (1850). Betydelige

Bomuldsmanufakturer og Lokomotivfabriker. Patialah,
St. i Engelsk Ostindien, Prs.

Bengalen, 27 M. N. N. V. f. Delhi. P. er

Hvst. i en Sikhstat af s. N. Patmo, en lille Ø ved
Lilleasiens Kyst,

7 M. S. V. f. Samos. Øen er bjerfuld

og temntelig ufrugtbar; den beboes af et Par
Tusind Mennesker, hvis Hovederhverv er Skihsfart og
Fiskeri. Øen er i den bi-belske Historie bekjendt
som Sankt Johan-nes’s Tilflugtssted. St. af f. N. med
etbe-rømt St. Johannes Kloster.

Patna, St. i Engelsk Ostindien, Prf.

Bengalen, Hvst. i Pr. Bahar, ved Ganges,

60 M. N. V. f. Calcntta. 300,000 I. St.,

der er omgiven med bastionerede Mure, har en
stor Mængde Hindutempler og Moskeer. De vigtigste
Frembringelser af dens Indu-

stri ere Silke- og Bomnldstøjer, Indigo, Sukker,
Tobak, Opium og Salpeter. Be-tydelig Handel.

Patras, Tyrkernes Baliabadra, St. i

Grækenland, Pr. Athaia og Elis, ved Pa-

tras Bugteu, 23 M. V. N. V. f. Athen. 20,000 I. St.,
der i 1821 blev aldeles

ødelagt af Jorahim Pascha, har ved sin

gunstige Handelsheliggenhed atter hævet sig

og er en as Grækenlands smukkeste Byer. Erkebispesæde,
Gymnasium. Dens Havn be-søges meget af østerrigske,
franske og engel-ske Skibe. - Gammel St., der
allerede nævnes af Herodot. Patschkau, St. i Preussen,
Pr. Schlesien,

Rgbz. og 8 M. V. S. V. f. Oppeln, ved Neisse. 4,131
I. (1855). Strømpe- og

Baandfabrikation, Krudtmølle. Pattan, se
Nepal. Pattensen, St. i Hannover, Lddr. .og

11/2 M. S. f. Hannover. 1,610 I. (1852).

Patti, St. paa Siciliens Nordkyst, Pr.

og 8 M. V. t. S. f. Messina. 7,000 I.

Bispesæde. Pottemagerier. Patzau, St. i Østerrig,
Bøhmen, Kr. og

3 M. Ø. N. Ø. f. Tabor. 2,932 I. (1851).

^au, St. i Frankrig, Hvst. i Dpt. Nedre Pyrenæerne,
88 M. S. S. V. f. Paris, ved

Gave de Pau. 18,671 I. (1856). P., der

var Kongerne af Navarras Hvst., har endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free