Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pa-u ell. Viti Levu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peru.
522
Peru.
ikke faa hedt, som man skulde antage, da det
tempereres ved de skiftende Sø- og Landbriser og as
den kolde Strømning, der følger Kysten fra S. mod
N. Jordbunden i Dalene er sandet men frngtbar,
naar den gjødes med Guano, hvilket allerede har
væ-ret anvendt før Europæernes Ankomst. Alle det
sydlige Europas Kornarter og Frugter dyrkes med
stort Held, men flere af de tro-piske Planter derimod
vanskeligere. Bjerg-regionen findes beskreven under
Andes, 1^
S. 95 og ff. De østlige Sletter høre vel
til den store Amazonslette, men have dog langtfra
dennes uafbrudte Jevnhed; de ere kun lidet bekjendte
og næsten udelnkkende beboede af Indianere. Her
faavelsom i Bjergregionen findes store Skove,
der levere flere vigtige Handelsprodukter, saasom
Va-nillie, Sassaparilla, Kopaiva, Kautschuck, flere
Slags Harpix o g Gummi samt Far-vetræ og den saakaldte
Chinabark. Disse Skove ere desuden rige paa nyttige
Træ-sorter, som Mahogni, ^ Ceder og fl. Hus-dyrene
ere kun saa i Kystlandet formedelst
Mangel paa Græsning; Heste og Muldyr holdes dog i
temmeltg stor Mængde til Ridebrug og som Lastdyr. .^
Bjerglandene
anvendes Lamaen ofte hertil, men den kan kun bære
halvt faa meget fom et Muldyr. Lamaens Uld er nu en
ikke ubetydelig Han-
delsartikel i Forening med Ulden af Alpa-
kaen og Faaret, der holdes i stor Mængde i de
højere Bjergdistrikter. Ogsaa Horn-kvæget er her
meget talrigt, da Bjergregio-nen har fortrinlige
Græsgange Næsten alle de for Sydamerika særegne
vilde Dyr fin-des i Pern, saasom Jaguaren, Pumaen,
Lossen, Tapiren, Myreslugeren, Dovendyret, Armadillen,
Vildsvinet, Guanacoen og Vi-gognen. Kondoren beboer
de højeste Bjerg-tinder, og Høge, Falke og Ugler ere
meget talrige, ligesom ogsaa Papagøjer. Fisk fin-
des i stor Mængde i de ^ østlige Floder,
hvor ogsaa Alligatorerne ere talrige og af
overordenlig Størrelse. Peru har ltge siden Amerikas
Opdagelse været berømt for dets Metalrigdom og skjøndt
mangfoldige Miner ikke længer drives, enten fordi
de ere ud-tømte eller af andre Grunde, faa er dog
Bjergværksdriften en Hovedbeskæftigelse i Landet,
der desnden i de senere Aar er bragt i Opkomst ved
Hjælp af fremmed
Kapital. Guld og Sølv findes meget nd-
bredt; paa flere Steder forekommer Kobber,
Jern og Bly; Salpeter findes i Kystlandet
S. f. Arequipa og udføres i stor Mængde;
Salt indvindes ligeledes i Mængde paa Kysten
N. f. Callao. En vigtig Udførfels-
artikel har i de senere Aar været Guano.
.^ 1857 indførtes ttl England deraf 288,362 Tons,
hvoraf alene 264,230 fra Peru til en Værdi af
3,434,900 £st. (c. 30 Mill.
Rdlr.). - Befolkningen bestaaer af Kreoler
eller Europæernes Defcendenter, Pernanske Indianere,
Negre og Blandinger. Det er allerede omtalt,
at de østlige Stater ere be-boede af uafhængige
Indianerstammer, der ikke have underkastet sig de
Hvides Herre-dømme; dog have flere af dem antaget
Chri-stendommen og taget fast Bolig, saasom i
Huallaga Dalen, og selv blandt de øvrige
synes Agerdyrkningen at gjøre Fremskridt. Hovedmassen
af Befolkningen baade i Kyst-landet og i Bjergregionen
dannes af de egenlige Peruanske Indianere,
der tale Qui-chua Sproget, fom ogsaa almindelig
kaldes Inkaernes Sprog og er det meest udbredte i
S. Amerika. At disse allerede ved Spa-niernes Ankomst
havde naaet et forholdsvis højt Trin af Udvikling,
fremgaaer baade af
de talrige Ruiner og af den Dygtighed, de
lagde for Dagen i de Vandingsarbejder, hvorved de
fremmede Agerdyrkningen. Og-saa vidner herom den
store Konstvej fra Quito til Cuzco og videre mod
S. Deres Hovedbeskæftigelse er nu Agerdyrkning,
hvor-til de anvende Jernredskaber, og i talrige
Landsbyer, ja endog i enkelte mindre Stæ-der
udgjøre de udelukkende Befolkningen. De arbejde
ogsaa i Minerne, tilvirke for-skjellige Uld- og
Bomuldstøjer, og vise stor Dygtighed som Guld- og
Sølvarbejdere. .^ Kystlandet ere de dygtige Fiskere
og Baad-førere. Indianerbefolkningen er for det meste
paaklædt med hjemmegjorte Bomulds- og Uldstoffer og
kun Kreolerne benytte euro-pæiske Stoffer. Handelen
i Landets Indre
drives ndelukkende ved Hjælp af Lastdyr. Fra
Kystlandet drives en vigtig Handel
saavel med Europa som med Havnene paa Amerikas
Vestkyst. Der udføres især Mine-produkter, meest
Sølv, Sukker, Salpeter og Guano^; mindre betydelige
Udførselsgjen-stande ere Uld, Bomuld, Tobak, Majs,
Ris
og Salt. Om Handelens totale Omfang
haves ingen nøjagtige Oplysninger, men Værdien af
Indførselen i England i 1857 af peruanske Produkter
angives til c. 40 Mill.
Rdlr., hvilket vel kan anslaaes til Halvdelen
af den hele Udførsel. - Regeringsformen er
republikansk med en Præsident, der væl-ges paa 6
Aar. Kongressen bestaaer af et Senat med 2 Medlemmer
for hver Pro-vinds og et Depnteretkammer med 1 Med-
lem for hver 20,000 af Befolkningen. Ka-tholicismen
er herskende Religion; i Spid-
sen for Gejstligheden staaer en Erkebiskop
og 5 Biskopper. Landet deles nu i 12 De-
partementer, Amazonas, Cajatnarca, Liber-tad,Ancas,
Innin, Lima, Huaucavelica, Ayacucho, Cuzco, Puno,
Areqnipa, Moque-gua og de 4 Kystprovindser Loreto,
Piura..
Callao og Jea. Hvst. Lima. Statsindt^eg-ten opføres
paa Bndgettet for 1857 til c. 35 Mill. Rdlr. og
Gjælden i 1858 til c. 87 Mill. Rdlr. Armeen havde i
1858 en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
