Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peru ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pinhel.
530
Pifriotta.
og 4 M. S. Ø. f. Capo d’Istria. 1^898 I. (1853).
Pinhel, St. i Portugal, Pr.Beira, 5
M. N. N. Ø. f. Guarda. 2,000 I. Bispesæde.
Pinkafeld, Flk. i Østerrig, Ungarn,
Gsp. Eisenburg, 51/2 M.V.N.V. f. Stein-amanger. 2,400
I.
Pinne, St. i Preussen, Pr., Rgbz. og
6 M. V. N. V. f. Posen. 2,247 I. (1855).
Pinneberg, 1) ^en af de administrative Underafdelinger
i Htgd^ Holsteen, ligger i dettes sydlige Deel ved
Elben, V. f. Altona.
10 [_] M. med 47,742 I. (1860) mod 44,609
I. (1855). Den vestlige Deel af Herskabet har
betydelige Hede- og Mose-
strækninger og langs Elben er et skarpt ud-præget
Højdeparti, hvis tidligere Skovbund paa sine Steder
er udartet til Flyvesand. Den øvrige Deel er derimod
frugtbart Land, der indeslutter større og mindre
Marskstræk-ninger, saaledes mellem Wedel og Elms-horn,
Forlandene ved Elben og Øerne i samme. Hovedsædarterne
ere Rug, Havre
og Boghvede. ^ Spidsen for Administratio-
nen staaer en Landdrost, der tilligemed Ak-tuaren
og Amtsforvalteren boer i Flk. Pin-neberg. Herskabet
deles i 5 Dst. - 2) Flk. i
Holsteen, i Herskabet af s. N., 2.^ M. N. V.
f. Altona, med Banegaard ved Kiel-Alto-
naer Jernbanen. 2,818 I. (1860) mod 1,962
I. (1855). P. har faaet Flekkerettig-
hed 1826 og har siden Jernbanens Anlæg og Forandringen
i Altonas Toldforhold hæ-vet sig rask ved Anlægget
af slere industrielle Etablissementer. Poststation
og Toldsted. Pino, St. i Spanien, Galicien, Pr. og
6 M. S. Ø. f. Coruna. 4,047 I. (1852).
Pi.^ol, Flk. i Spanien, Galicien, Pr. og
5 M. N. Ø. f. Orense. 3,115 I. (1852).
Pinos, en Ø i det Karaibiske Hav, S. f.
Cuba. c. 40 [_] M. Rig paa Skov og gode
Græsgange. Dens talrige Smaabugter be-føges meget af
Fiskere, men have ogsaa
hyppig været Tilslugtssted for Sørøvere.
Pinos Puente, Flk. i Spanien, Anda-luften, Pr. og
21/2 M. N. V. f. Granada.
3,575 I. (1852).
Pinoso, Flk. i Spanien, Valencia, Pr.
og 6 M. V. f. Alicante. 2,283 I. (1852).
Pinsk, St. i Rusland, Gvt. og 30 M.
S. V. f. Minsk. 8,716 I. (1851). Fabri-
kation af Rnslæder.
Pinto, Flk. i Spanien, Ny Castilien, Pr. og 3
M. S. f. Madrid. 2,505 I. (1852).
Piolenc, Flk. i Frankrig, Dpt. Van-clnse, Arr. og 1
M. N. V. f. Orange.
2,000 I. Steenkul.
Piombino, 1) St. i Italien, Toskana^ 15
M. S. S. V. f. Florents, ved Middel-havet. 2,000
I. Havn. Tidligere Hvst. i et lille uafhængigt
Fstd. 2) Flk. i Øster-
rigsk Italien, Pr. Padua. 3,600 I. Pionsat, Flk. i
Frankrig, Dpt. Puy de
D^me, Arr. og 6 M. N. V. f. Riom. 2,500 I.
fotrkow, se Petrikan. ove, Flk. i Østerrigsk Italien,
Pr. og . S. Ø. f. Padua. 7,000 I. Fabrt^
kation af Læder og Lærred. Piperno, St. i Italien,
Kirkestaten, Pr.
og 3 M. S. Ø. f. Frosinone. 4,000 I. Bispesæde.
Piqua, St. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Ohio, Cty. Miami, ved Great Miami Fl.,
14 M. V. t. N. f. Colum-bus. 3,277 I. (1850). Livlig
Industri.
Pirano, St. i Østerrig, Litorale, 2
M. V. t. S. f. Capo d’^stria, ved Triester
Bugten. 10,000 I. Avl af Olie og Vin. Saltværk,
Fiskeri, Skibsbyggeri.
Piriac, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre
Loire, Arr. og 6 M. V. f. Savenay, ved
Atlanterhavet. 1,400 I. Havn. Søbade.
Pirjatin, St. i Rusland, Gvt. og 24 M. V. N. V. s
Poltawa. 3,543 I. (1851).
Piritu, St. i S. Amerika, Rpbl. Vene-
zuela, 30 M. Ø. t. S. f. Caracas, ved det
Karaibiske Hav. 2,000 I. Havn.
Pirmasens, St. i Bayern, Kr. Pfalz, 8
M. V. S. V. f. Speyer. 5,600 I. Sko-
magerier, Glassliberier.
Pirna, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz. og
21/4 M. S. Ø. f. Dresden, ved Elben.
6,367 I. (1852). Smuk Kirke, Vajsenhns,
Sandsteensbrud. Pirnitz, Flk. i Østerrig, Måhren,
Kr.
og 2 M. S. Ø. f. Iglau. 3,700 I. Klæ-
defabrikation.
Piræus, se Athen.
Pisa, St. i Italien, Toskana, 91/2 M. V. f. Florents,
ved Arno, 1 M. fra dens
Udløb i Middelhavet. 23,755 I. (1855).
St. ligger paa begge Sider af den med Steenkajer
indfattede Flod, paa en Slette ved Foden af Pisaner
Bjergene. Erkebi-spesæde, Universitet. Blandt dens paa
Konst-sager rige Kirker maa fremhæves Domkirken med
det mærkelige skæve fritstaaende Klokke-taarn ; Santa
Maria della Spina ; Santa Catarina; San Francesco og
San Frediano. Berømt for sin Skønhed er Kirkegaarden
(Campo Santo); den er omgiven med en Buegang,
hvis Freskomalerier have lidt meget. - Ubetydelig
Indnstri ; Handel med Korn og Olie. - P. er en meget
gammel St., der kom under Romernes Herredønune et
Par Aarh. før Christus. ^ Middelalde-ren var den en
af Italiens mægtigste Re-
publiker, der dog i Kampen mod Venedig
og Genua bukkede under for den sidste.
Piscataqna , Fl. i N. Amerika, paa Grændsen
af Staterne Maine og New Hamp-shire, falder i
Atlanterhavet.
Pisciotta, St. i Neapel, Principato
Citra, 2 M. S. t. V. f. Vallo, ved det
Tyrrheniske Hav. 3,300 I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
